Atrieflimmer øger risiko for blodprop i hjernen

Hjerteflimmer – også kaldet atrieflimmer – får blodet til at stå næsten stille i hjertes forkamre. Og det kan føre til blodpropper, der ender i hjernen. Derfor er det ifølge to af Danmarks førende eksperter på området nødvendigt at have mere fokus på hjerteflimmer.

Hjerteflimmer, der rammer én ud af fire, er langt fra harmløst og skal derfor tages mere alvorligt, end det bliver nu. Dog er der ved at ske en holdningsændring, og det er på tide, vurderer både professor, overlæge Hanne Christensen, Bispebjerg Hospital og klinikchef, overlæge Peter Steen Hansen, Hjerte Center Mølholm. For hjerteflimmer forøger risikoen for at få en blodprop i hjernen betydeligt.

– Jeg vil sige, at problemet med at overse hjerteflimmers sammenhæng med apopleksi (blodprop i hjernen) stadig er der, men at det nok er mindre end det har været, siger Hanne Christensen og tilføjer:

– Det vanskelige ved atrieflimmer er, at man ikke nødvendigvis selv mærker det og går derfor ikke til læge.

Symptomer på atrieflimmer, hjertesvigt eller hjertebanken er typisk symptomer på, at hjertet ikke kan følge med. Hjertebanken er en oplevelse af, at hjertet banker hurtigt på tidspunkter, hvor man ikke forventer det. F.eks., når man sidder stille. Når atrieflimmer kan give symptomer på hjertebanken eller hjertesvigt, skyldes det, at det medfører en meget høj puls ofte op til to eller tre gange det normale.

Når hjertet slår så hurtigt, arbejder det ikke effektivt nok, og derfor pumpes blodet ikke rundt i kredsløbet med tilstrækkelig kraft.

Èn af de vigtigste indgange til at fange behandlingskrævende hjerteflimmer er at lære selv at tjekke sin puls. For hvis pulsen er uregelmæssig over længere tid, så er det typisk et tegn på atrieflimmer, siger Peter Steen Hansen og fortsætter:

– Enhver kan lære at tjekke sin puls – det kræver bare to fingre, siger han og henviser til en kampagne i Storbritannien, hvor briterne er blevet opfordret til at tjekke deres puls som forebyggende indsats. Og kampagnen har ifølge Peter Steen Hansen været en succes. Derfor kunne han godt ønske sig en tilsvarende i Danmark. Hanne Christensen er enig, fordi det er en ret enkel og let måde at forebygge på.

– For der er jo en grænse for, hvad vi kan screene for, siger hun.

Hvis man har forhøjet blodtryk, diabetes og er overvægtig er der grund til at gå til lægen og få et rutinetjek  – og evt. få taget et EKG, som kan afsløre atrieflimmer.

En sund livsstil med motion og grøn kost er også godt for hjertet. Og skal der prioriteres er Hanne Christensen ikke i tvivl.

– Hvis man ellers dyrker motion og får sig rørt dagligt, er moderat overvægt i den forbindelse ikke det store problem. At røre sig er bedre for hjertet end sultekure, påpeger hun.

Atrieflimmer kommer med alderen. Og da vi bliver ældre, vil der i fremtiden være flere og flere, der får hjerteflimmer, pointerer Peter Steen Hansen.

En tommelfingerregel er, at der ikke må være en grund til umotiveret hjertebanken, og sygelig hjertebanken følges normalt af uregelmæssig puls, så derfor er det vigtigt at lære at tjekke sin puls. Kvinder får i forbindelse med overgangsalderen typisk hjertebanken – men altid i forbindelse med hedeture, siger Hanne Christensen. Ligesom Peter Steen Hansen mener hun, at der bør forskes langt mere i kvinders risiko for atrieflimmer og apoleksi, fordi kvinders symptomer er anderledes end mænds, og tilmed er kvinders risiko for at få en blodprop i hjernen, forårsaget af atrieflimmer, højere end mænds.

– Det er faktisk ret rystende så lidt, vi ved om kvinder i den forbindelse – men det vil formentligt ændre sig de kommende år, siger Hanne Christensen og henviser til, at emnet netop har fyldt meget på en stor apopleksi lægekonference i Göteborg.

Læg mærke til din form

Peter Steen Hansen understreger, at det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvis der sker ændringer i ens fysiske formåen i dagligdagen. Hvis man pludselig oplever, at man let bliver forpustet og anstrengt ved fysisk aktivitet.

– Hvis man pludselig ikke kan gå 9 huller på golfbanen uden at være besværet og forpustet, så er der god grund til at søge læge. For så hurtigt er der ingen der ældes, siger han.

Ved behandlingskrævende atrieflimmer er den vigtigste behandling at tage stilling til – behovet for blodfortyndende medicin.

– Men det er vigtigt at forstå, at atrieflimmer er en kronisk sygdom, som skal følges tæt. Man kan ikke blive helbredt for atrieflimmer, så alle behandlingsformer vil være symptombehandling, siger Peter Steen Hansen.

Atrieflimmer – 2 typer

• Konstante anfald
• Periodiske anfald

Af dem, der lider af atrieflimmer, har 50 pct. konstante anfald, og ligeså mange – 50 pct. har periodiske anfald.

Kilde: Peter Steen Hansen, Hjertecenter Mølholm.

Hvem har atrieflimmer?

Berører 1 til 2 pct. af befolkningen, men er meget aldersbetinget. I gruppen fra 40 – 50 år er forekomsten ca. 0,5 pct. men stiger til mellem 5 og 15 pct. hos de 80-årige. Man regner med, at ca. 1 ud af 4 tilfælde af blodprop i hjernen skyldes atrieflimmer, ofte hos personer, der ikke er i blodfortyndende behandling. Forekomsten er stigende grundet stigende alder i befolkningen, og det vurderes, at livstidsrisikoen for en perosn i 40erne er ca. 25 pct.

Kilde: Hjernesagen. Hanne Christensen.

Forebyggelse

Risikofaktorer for atrieflimmer er forhøjet blodtryk og et højt alkoholforbrug. Derfor kan du reducere din personlige risiko ved at følge de officielle sundhedsråd om alkohol og kost – og ved at få målt dit blodtryk regelmæssigt og få blodtrykket sænket med medicin, kost og motion, hvis det er for højt.

Lær at tjekke om din puls er regelmæssig.

Kilder: Hjernesagen, Hanne Christensen og Peter Steen Hansen

Blodfortyndende medicin hjælper de fleste

Langt de fleste med atrieflimmer behandles med blodfortyndende medicin – antikoagulation – inden lægen ordinerer behandlingen, bliver patientens risikoprofil vurderet. Nogle få tåler ikke behandlingen, fordi de fejler noget andet, der giver risiko for blødning, f.eks. karmisdannelser i hjernen.

Blodfortyndende behandling nedsætter risikoen for blodpropper i hjernen ved atrieflimmer med 2/3, så det er en ekstremt effektiv behandling.

Kvinder har øget risiko for at få en blodprop i hjernen ved atrieflimmer.

Kilder: Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hanne Christensen, Peter Steen Hansen

Behandling i 3 dele

• Blodfortyndende behandling, der skal forebygge blodpropper specielt i hjernen som følge af atrieflimmer.
• Frekvensregulerende behandling, som er medicin, der skal hindre pulsen i at blive for hurtig, når du har atrieflimmer.
• Rytmeregulerende behandling, som er en behandling, der skal forebygge eller forhindre, at du får flere anfald med atrieflimmer.
• Den rytmeregulerende behandling kan være både medicinsk med tabletter og ikke-medicinsk med ablation/varmebehanding.

Kilde: Hjerteforeningen.

Symptomer, du skal tage alvorligt:

• hurtig uregelmæssig puls
• hjertebanken
• svimmelhed
• åndenød
• nedsat fysisk kapacitet og øget tendens til, at musklerne syrer til
• mæthedsfornemmelse
• brystsmerter
• uro- og angstfølelse.

Hvis du har nogle af de ovenstående symptomer, er det vigtigt, at du søger læge så tidligt som muligt.

Kilde: Hjerteforeningen.