Hjertesygdom: Gåden er tættere på at blive løst

Forskere på Herlev-Gentofte Hospital har udviklet en undersøgelsesform, der kan forudsige, hvilke patienter der har en forhøjet risiko for at udvikle alvorlig hjertesygdom.

Hver dag året igennem dør eller invalideres én eller flere danskere i gennemsnit af alvorlig hjertesygdom. Nogle gange slår en blodprop i hjertet eller hjertesvigt ned som lyn fra en klar himmel og rammer tilsyneladende raske personer, men oftere rammer alvorlig hjertesygdom folk, der i forvejen er i risikozonen.

Nogle folk med diabetes eller forhøjet blodtryk kan være i risikozonen i årtier uden at blive ramt af hjertesygdom, mens andre ikke slipper så let. Derfor har læger i årevis sukket efter en undersøgelsesmetode, der kunne afsløre, hvilke patienter, der har en forhøjet risiko for at udvikle alvorlig hjertesygdom, og hvilke der ikke har.

Hjertet under lup

Den metode står nu klar. En række forskere på Herlev-Gentofte Hospitals hjerteafdeling har under ledelse af læge, lektor og forskningschef Tor Biering-Sørensen udviklet en undersøgelsesform, hvor man ved at benytte avanceret ultralyds-scanning af hjertet kan forudsige, hvilke patienter, der har en forhøjet risiko for at få en alvorlig hjertesygdom.

Det har taget forskerne omkring 10 år at udvikle undersøgelsesmetoden, hvor en række faktorer giver lægerne et billede af hjertets tilstand.

– Undersøgelsen afslører, om der er uhensigtsmæssige påvirkninger af hjertet på et tidligt stadie, der senere kan afstedkomme en blodprop eller hjertesvigt.

– Førhen har vi først kunnet se hjerteforandringerne på et senere tidspunkt, når de havde vokset sig større, og derfor er den nye ultralyds-scanning meget bedre til at forudse kommende sygdom, forklarer forskningschef Tor Biering-Sørensen.

Ny undersøgelse

Undervejs viser scanningen blandt andet, hvor meget hjertets muskulatur og væv bevæger sig og trækker sig sammen – jo mere des bedre. Lægerne kan også se, om patienten har en forsinket sammentrækning af hjertet, hvilket ikke er en god ting.

I udviklingen af den nye scanningsmetode har man undersøgt og scannet flere tusinde patienter på forskningsafdelingen under Herlev-Gentofte Hospitals hjerteafdeling, der ifølge Tor Biering-Sørensen er Danmarks største forskningsenhed i ultralydsteknikker samt én af de største i Europa.

Selv om den nye undersøgelsesmetode er et stort skridt i kampen for at forhindre alvorlig hjertesygdom, er det samtidig kun første skridt på vejen. For ifølge Tor Biering-Sørensen kan man på nuværende tidspunkt ikke bruge informationerne til så meget.

– Hvis vi efter en ultralyds-scanning opdager, at en patient har nogle hjertemarkører, der giver forøget risiko for hjertesygdom, kan vi rådgive vedkommende om sundere livsstil og give de sædvanlige helseråd.

– Men vi kan ikke gøre noget specifikt for at nedsætte risikoen for en blodprop eller hjertesvigt. Tilmed risikerer vi at gøre patienten unødigt bange, da det ikke er alle med forhøjet risiko, der rent faktisk ender med at blive hjertesyge, fortæller Tor Biering-Sørensen.

I gang med andet stadie

Derfor er man på forskningscentret i fuld gang med at forberede en storstilet undersøgelse, der netop skal give lægerne nogle redskaber til at forbedre udsigterne for de patienter, der har en forhøjet risiko.

Hvor udviklingen af undersøgelsesmetoden var stadie et, går man nu i gang med stadie to. I løbet af 2020 begynder en undersøgelse med deltagelse af 9000 patienter, der alle lider af enten diabetes eller forhøjet blodtryk. Folk, der i forvejen har hjerteproblemer, medvirker ikke i undersøgelsen.

Af de 9000 personer vil halvdelen efter lodtrækning fortsætte med den normale konventionelle behandling for deres lidelse. Den anden halvdel vil få scannet deres hjerte, og her vil man finde dem, hvis hjertemarkører giver en forøget risiko.

Denne risikogruppe vil så få en ny type behandling. For eksempel vil folk med forhøjet blodtryk få mere medicin, så deres blodtryk kommer endnu længere ned. Og diabetikere vil få en medicin, som man i dag giver til de diabetikere, der allerede har en velkendt hjertelidelse.

Lægerne vil så løbende sammenligne den gruppe af patienter med forhøjede risikomarkører, som har fået de forhøjede medicindoser, med dem der har fortsat med den konventionelle behandling.

Har førstnævnte gruppe haft markant færre tilfælde af alvorlig hjertesygdom, har man ifølge Tor Biering-Sørensen fundet en metode til at reducere risikoen for de patienter, som man i forvejen via ultralyds-undersøgelsen har diagnosticeret som havende en forhøjet risiko.

– Det vil i givet fald være en banebrydende opdagelse, for så kan vi pludselig målrettet gå ind og behandle de personer, som måske ellers nogle år senere ville være døde eller invaliderede af en blodprop eller af hjertesvigt. Det vil være et stort skridt fremad i forebyggelsen af hjertesygdomme, siger Tor Biering-Sørensen.

Ikke kun til folk med kendt hjertesygdom

I givet fald forudser han, at det ville forøge brugen af den nye ultralydsundersøgelse betydeligt. I dag benytter lægerne den kun på patienter med tegn på hjerteproblemer. Det kan for eksempel være folk, der er blevet bragt ind på en akutafdeling med symptomer, der giver mistanke om noget hjerterelateret.

Men ifølge Tor Biering-Sørensen vil lægerne i givet fald have et meget effektivt middel til at forebygge alvorlig hjertesygdom, og så vil det kunne betale sig at undersøge mange flere mennesker.

– Jeg vil ikke udelukke, at man i så fald kunne benytte scanningsmetoden som et generelt screeningstilbud til folk over en vis alder. En anden mulighed kunne være at tilbyde undersøgelsen til folk med et markant forhøjet kolesteroltal eller en familiær historik for hjertesygdom.

Forsøget på Herlev-Gentofte Hospital er et såkaldt interventions-studie, og det bliver verdens første forsøg inden for dette specielle område.

60 billeder i sekundet

Det er en yderst avanceret form for ultralyds-scanning, som benyttes til scanning af hjertet på Herlev-Gentofte Hospital. Apparatet optager således ikke færre end 60 billeder i sekundet og optager en lille film af hjertet undervejs.

Apparatet har fået indkodet en række tal fra de nationale retningslinjer om et rask hjertes pumpeevne m.m., og derfor kan lægen undervejs se og måle, om det undersøgte hjerte er tæt på det normale. Indikatorerne kan for eksempel være, hvor meget blod, der pumpes ud af hjertets hovedkammer under et hjerteslag, samt hvor hurtigt blodet flyder.

Ifølge læge og ph.d.-studerende Flemming Javier Olsen, der er ekspert i at udføre hjertescanningerne, kan man for eksempel også undervejs se, om hjertets muskulatur er fortykket. Det oplever man ofte hos patienter med forhøjet blodtryk.

Det er ikke altid muligt at se alle undersøgelsens detaljer undervejs, og derfor vil lægen efterfølgende se optagelserne igennem for at tjekke, om der er noget unormalt ved patientens hjerte.

I praksis foregår undersøgelsen ved, at patienten først får påsat et par elektroder på brystkassen, hvorefter patienten liggende på venstre side bliver ultralyds-scannet. Undersøgelsen varer 10-20 minutter, og der er intet ubehag forbundet med den. Ofte er det en specialuddannet sygeplejerske, der laver selve scanningen, mens en læge så ser billederne igennem bagefter.