De fleste unge danskere ønsker at blive forældre til to eller tre børn, og det er kun få pct., der ikke ønsker sig børn. Ifølge den danske befolkningsstatistik har 12-13 pct. af 50-årige kvinder ikke fået børn, og det samme gælder for 20-21 pct. af 50-årige mænd. Det vides ikke ud fra disse registerdata, hvor stor en andel af de barnløse 50-årige kvinder og mænd, der er ufrivilligt barnløse. Vi ved heller ikke, hvor mange 50-årige, der pga. nedsat frugtbarhed ikke har fået det antal børn, de ønskede.
I rapporten, Forebyggelse af nedsat frugtbarhed, konkluderer Vidensråd for Forebyggelse, at stigende alder i sig selv er en væsentlig risikofaktor for faldende frugtbarhed, særligt alder over 35 år hos kvinder og over 40-45 år hos mænd medfører nedsat frugtbarhed. Samtidig betyder en højere alder, at både mænd og kvinder har øget risiko for at have andre risikofaktorer for nedsat frugtbarhed – f.eks. overvægt og rygning.
Rapporten ser også på kostens betydning for fertiliteten og vurderer, at der endnu ikke er endelige videnskabelige beviser for gavnlig effekt af hverken specielle diæter, fødevarer og kosttilskud. Men dog understreges det i rapporten, at der er god evidens for at anbefale tilskud med D-vitamin til kvinder med lav D-vitamin status. Kvinder med ovariesygdommen, PCOS, anbefales også et tilskud af D-vitamin, hvis deres status vurderes til at være for lav – især, hvis de også er overvægtige.
Rapporten slår også fast, at selv om kostens betydning for sædkvaliteten stadig er uafklaret, så peger evidensen på en sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet.
– Men der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig med velgennemførte undersøgelser til at vurdere D-vitamins rolle i forhold til sædkvalitet. Mænd, der ønsker børn, anbefales derfor at spise en sund og varietet kost, står der i rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse.
Du kan downloade hele rapporten på: www.vidensraad.dk
Sådan beskytter og bevarer du din frugtbarhedMed disse råd kan du selv beskytte og bevare din frugtbarhed, men ikke nødvendigvis forhindre nedsat frugtbarhed. Rådene er både til kvinder og mænd, såfremt andet ikke er anført.
Kilde: Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. Vidensråd for Forebyggelse.
Kvinder:
Mænd:
Kvinder: Kilde: Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. Vidensråd for Forebyggelse. |
Gravide dropper livsvigtigt jernJern er et livsvigtigt mineral, som kroppen har brug for til at transportere ilt til cellerne. Og jern er særligt vigtigt for gravide. Men en landsdækkende undesøgelse, foretaget af amino.jern.dk viser dog, at over halvdelen af kvinder i alderen 18-50 år – svarende til 53 pct. – ikke får jern nok gennem deres daglige kost – og, at mere end hver fjerde kvinde – 27 pct. – ikke ved, hvor vigtigt jern er for deres ufødte barn. En del af kvinderne tager ikke tilskuddet ,fordi de mener, at jern giver mavegener og forstoppelse. Men overlæge og mangeårig forsker i jern, Nils Milman, Rigshospitalet, understreger, at jernmangel hos fostret kan have mange negative konsekvenser for barnet – bl.a. lavere intelligens og indlæringsproblemer. – Og børn, der fødes med en god jernstatus, fødes oftere til terminen og med en normal fødselsvægt, siger han. |