Hold godt øje med dine øjne

Op mod 300.000 danskere lider af en øjensygdom og er dermed ramt på en af kroppens allervigtigste sanser. Det er afgørende, at en øjensygdom bliver opdaget i tide, så man undgår at miste synet helt eller delvist.

For tyve år siden blev Kurt Haaning ramt af øjensygdommen grøn stær. Han vidste det bare ikke. Og lidelsen blev ikke opdaget, før det var for sent.

“Det var helt tilfældigt, at min grøn stær blev opdaget. Jeg var til synskontrol hos min praktiserende læge, fordi jeg skulle have fornyet mit erhvervskørekort.”

– Under konsultationens synsprøve gik det op for både ham og mig, at jeg næsten ikke kunne se noget på højre øje. På det tidspunkt har jeg formentlig allerede været ramt i fem år, fortæller Kurt Haaning.

Han blev straks henvist til en privatpraktiserende øjenlæge, som diagnosticerede ham med grøn stær. Sygdommen betyder, at trykket i øjet stiger og presser på synsnerven, så den tager skade. Skaderne på synsnerven er af uoprettelig karakter, så den del af synet, som er mistet, kommer ikke igen. Grøn stær har en ekstra udfordrende dimension, fordi det raske øje kompenserer for skaderne i det syge øje og narrer hjernen til at tro, at synet fungerer normalt. Derfor kommer grøn stær ofte snigende og opdages først, når det er for sent. Præcis som det skete for Kurt Haaning.

Lumsk øjensygdom

Det næsten blinde højre øje betød, at Kurt Haaning ikke fik fornyet sit erhvervskørekort og han mistede jobbet som lastbilchauffør.

– Jeg gik direkte fra en god indtægt til sygedagpenge. Pludselig var tæppet hevet væk under mig. Jeg fik nogle gevaldige nedture med selvmordstanker, hvor alt forekom mig at være meningsløst. Men heldigvis kom jeg stille og roligt op til overfladen igen, fortæller Kurt Haaning.

Han fik arbejde på Vejle Sygehus, først som arkivar, siden som portør og levede sit liv med familie, hus og hund. I de kommende år fulgte en række laserbehandlinger på primært højre øje, desværre uden at behandlingen for alvor havde effekt. I dag er Kurt Haaning blind på højre øje og har kun lidt orienteringssyn tilbage på øjet. Også Kurt Haanings venstre øje er skadet – det vender vi tilbage til.

Hos Øjenforeningen kalder formand Carsten Edmund grøn stær for en ”lumsk” øjensygdom.

– Grøn stær er svær at opdage. Der er ingen symptomer, før den er gal. Først når centrale synsfunktioner sætter ud, lægger man mærke til, at der er noget alvorligt på færde. Herhjemme er flere hundredetusinde danskere i behandling med tryksænkende medicin. Det er et voldsomt tal og måske udtryk for en overbehandling, men jeg ser hellere, at vi behandler for mange end for få. Og der er jo stadig en stor gruppe, som ikke bliver diagnosticeret i tide og som skulle have været i behandling langt tidligere, siger Carsten Edmund.

Diagnosticeringen af grøn stær er ikke kun et spørgsmål om at måle trykket i øjet, men kræver også en synsfeltsundersøgelse, og den tager tid. De danske øjenlæger er for få og for pressede, men Øjenforeningens formand Carsten Edmund fremhæver et stort projekt med synsfeltsundersøgelser, som er undervejs hos optikerne og som over tid kan aflaste øjenlægerne.

Godt nyt for diabetikerne

Mens grøn stær stadig er en stor udfordring for både den enkelte patient og for øjenlægerne, så er der positivt nyt, når det handler om diabetisk øjensygdom. Som navnet antyder, så er diabetisk øjensygdom koblet sammen med diabetes og kan ramme alle med diabetes. Øjensygdommen udløses af forhøjet blodsukker og kan medføre forandringer i øjets nethinde, som skal behandles hurtig for at undgå stærkt nedsat syn eller i værste fald blindhed.
Et stort forskningsprojekt på Syddansk Universitet, støttet af Velux Fonden, viser et markant fald i antallet af patienter, som ender med at miste synet i forbindelse med diabetisk øjensygdom.

– Vores foreløbige resultater er meget lovende og opmuntrende. Vi kan se et fald på 78 pct. i antallet af diabetespatienter, som bliver blinde af diabetisk øjensygdom i forhold til for 20 år siden, hvor hver tiende patient med type 1 diabetes blev blind. Vi er henrykte over så drastisk et fald, siger forskningsleder Jakob Grauslund, som er klinisk professor i øjensygdomme på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Hvorfor er der sket så markant et fald?

– Der er to afgørende årsager: Mere screening og bedre behandling. Når vi screener, så fanger vi de synstruende forandringer tidligt og kan sætte ind med en behandling, som også er blevet mere effektiv. Det er vigtigt, at alle med diabetes bliver screenet og bliver ved med at gå til screening regelmæssigt, selvom alt ser fint ud. Risikoen ved diabetisk øjensygdom er, at den kan udvikle sig snigende. Selv hvis ens syn er fint, kan der opstå svære forandringer i øjnene, uden at man selv opdager det. Derfor er regelmæssig kontrol så afgørende, siger professor Jakob Grauslund, Syddansk Universitet.

Diabetisk øjensygdom er den hyppigste senkomplikation til diabetes, og patienter med type 1 diabetes har størst risiko for at udvikle sygdommen. Forskningsprojektet på Syddansk Universitet følger flere end 200.000 screenede patienter og resultaterne opdateres løbende, inden projektet afsluttes om to år. 75 pct. af diabetikerne går til regelmæssig screening, mens professor Jakob Grauslund håber, at de sidste 25 pct. kommer med ved hjælp af en fælles indsats; både øjenlæger og de praktiserende læger skal skubbe lidt mere på og minde deres patienter om, hvor vigtig screening er.

“Diabetes er en sygdom uden udløbsdato. Jo længere tid man har diabetes, jo større er risikoen for at udvikle diabetisk øjensygdom.”

– Jeg kan kun opfordre alle diabetikere til at blive ved at gå til regelmæssig øjenscreening, siger professor Jakob Grauslund.

Tjek dine øjne

Siden Kurt Haaning fik sin diagnose i 2004, har han været igennem et omfattende behandlingsforløb, som også kom til at inkludere venstre øje; herunder et kunstigt dræn i det venstre øje. For få år siden registrerede han nye pletter i det centrale synsfelt i øjet, som gør, at hans synssans på venstre øje i dag er reduceret til 60-70 pct. Undervejs i forløbet er han blevet tilkendt revalidering og har uddannet sig som misbrugsvejleder og social- og sundhedsassistent, og han har efterfølgende haft et længerevarende vikariat i retspsykiatrien. Men vikariatet udløb uden at blive forlænget, og Kurt Haaning blev ramt af en dyb depression, som han har kæmpet sig fri af. I dag er han 61 år og er for nyligt blevet tilkendt seniorpension.

– Jeg har heldigvis både en god familie og en portion sort humor. Ellers havde jeg nok ikke klaret at miste så meget af mit syn. Det har siden vist sig, at jeg er arveligt disponeret for grøn stær, og både min mor, min bror og min niece er nu også ramt af grøn stær. I dag bruger jeg min tid på at holde foredrag, hjælpe til som frivillig og så deltager jeg også i forskellige øjenforskningsprojekter, så jeg kan bidrage mest muligt til at hjælpe andre øjenpatienter på sigt. Jeg håber, jeg kan inspirere andre til at søge øjenlæge i tide. Jo tidligere det bliver opdaget, jo mere kan man gøre, siger Kurt Haaning.

Samme budskab har Øjenforeningens formand Carsten Edmund. Også han understreger vigtigheden af at søge hjælp i tide.

“Det er meget vigtigt, at man reagerer på symptomer. Hvis noget er anderledes eller føles forkert, så skal man reagere på det, især hvis synet forringes.”

– Mange opsøger øjenlægen for sent, og det kan have nogle fatale konsekvenser. Så vær opmærksom.

Hvad kan man selv gøre for at holde øje med sit syn?

– Jeg vil anbefale, at man kontinuerligt tester sit eget syn derhjemme, for eksempel ved at læse underteksterne i fjernsynet. Test et øje ad gangen og husk at teste dem begge. I takt med at flere og flere bliver ældre, så kommer vi også til at se flere med en øjenlidelse. Så det er vigtigt, at man selv er opmærksom, siger Carsten Edmund, formand for Øjenforeningen.

Carsten Edmund fremhæver sygdommen AMD, som den øjenlidelse vi skal give størst fokus. AMD kaldes også ”alderspletter på nethinden” og udgør det største synsproblem i den vestlige verden. Sygdommen har to varianter: Tør AMD og våd AMD. Tør AMD rammer læsesynet og betyder også, at man ikke kan se ansigter klart. Våd AMD indebærer, at blodkar vokser ind i nethinden, og man kan miste en stor del af synet på kort tid. Derfor er hurtig behandling helt afgørende.