Hold øje med dit syn

Af: Jannie Iwankow Søgaard

Foto: Shutterstock

Med alderen får vi sværere ved at se skarpt på kort afstand og må bære briller. Men risikoen for at få egentlige øjensygdomme som grå og grøn stær samt AMD øges også med alderen. Oftest kan man kurere sygdommene, hvis de opdages i god tid. Der er dog en kedelig undtagelse.

De fleste, der har rundet midten af fyrrerne, kender det. Vil man læse en bog, må den holdes ud i stadig mere udstrakt arm, hvis bogstaverne skal stå tilstrækkeligt skarpt. På et tidspunkt må man sande, at armene ikke kan strækkes længere, og at det i stedet er tid at anskaffe sig sin første læsebrille. En brille, der med stor sandsynlighed efter en årrække må skiftes ud med nogle permanente af slagsen.

Der findes ingen måde, hvorpå det, der førhen gik under navnet gammelmandssyn, kan forsinkes endsige forhindres. I takt med at man ældes, vil øjets linse uundgåeligt blive mere og mere stiv og derved få sværere ved at indstille sig til at se skarpt på kort afstand. Når man ofte får behov for at få mere styrke i sine briller, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har et svækket syn, forklarer optiker og direktør i Optikerforeningen, Per Michael Larsen.
-Mange mennesker tror, at det, når de har behov for mere styrke i brilleglassene, er ensbetydende med, at de får et mere og mere svækket syn. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. For uanset styrken i glassene gælder det, at så længe øjnene formår at stille skarpt, er synsevnen ikke svækket. Det er derimod øjnenes evne til at skifte fokus mellem forskellige afstande som følge af alder, siger han.

Anderledes er det i de tilfælde, hvor man fra naturens vej er langsynet. Her er der i stedet tale om, at øjets hornhinde og linse ikke kan afbøje det udefrakommende lys tilstrækkeligt, hvilket betyder, at billedet vil blive dannet bag nethinden og dermed fremstå uskarpt foran på nethinden.

Læs også: Vi bliver flere nærsynede

Modstanden mod de første par briller

Vejen til optikeren efter den første læsebrille kan for nogle mennesker føles tung at gå. En del udsætter besøget og kompenserer i stedet ved kun at læse i meget skarpt lys og holde bogen eller avisen ud i strakt arm, så bogstaverne ikke flyder ud. At det forholder sig sådan, skyldes formentlig, at man sætter lighedstegn mellem læsebriller og alderdom.
-Der ligger hos mange en stor modstand mod at få briller, når man kommer i den alder, hvor de bliver nødvendige. Det skyldes, at de er det første fysiske bevis på, at man er ved at blive gammel. Det er rigtig ærgerligt, for jo tidligere folk får brillerne, jo hurtigere vil de vænne sig til dem og få glæde af et bedre syn, siger Per Michael Larsen.

Det er altså en skrøne, at man skal vente så længe som muligt med at bruge briller. Man risikerer ikke at fremskynde et svagere syn ved, at øjnene vænnes til briller. Mange vælger at købe en billig model fra supermarkedet som den første læsebrille, fordi de mener, det dækker deres behov. Men det er heller ikke altid nogen god idé.
– Øjet tager ikke skade af at bruge de billige briller. Men problemet er, at de kun fås i standardmål, og nogle vil få for eksempel dobbeltsyn, når de bruger dem, fordi de ikke er lavet med individuelle hensyn. Det er nærmest bare to forstørrelsesglas med et par brillestænger på, og i længden er de ikke nogen god løsning, siger Per Michael Larsen.

Per Michael Larsen råder til, at man får tjekket sit syn cirka hvert andet år. På den måde vil man i god tid fange et eventuelt dårligt syn og kunne stoppe en uheldig udvikling. Man kan også selv være med til at holde øje med, hvornår et synstjek er oplagt.
-Holder du hånden op for det ene øje, mens du ser på TV og derefter gør det samme med det andet øje, skal der helst ikke være nogen forskel i det, du ser. Er der forskel, så er det en god idé at få tjekket øjnene, siger Per Michael Larsen.   

Læs også: Kirsten Siggaard “Optikeren reddede mit syn på højre øje“

Aldersbetingede øjensygdomme

Desværre øges risikoen for at få øjensygdomme også med alderen. De to hyppigste er ifølge Toke Bek, professor og forsker i øjensygdomme på Aarhus Universitet, aldersrelateret makuladegeneration (AMD) og grå stær.

AMD er den mest udbredte, og man regner med, at lidt mere end 10 procent af den danske befolkning over 60 år har sygdommen. Oftest er det første tegn på sygdommen, at der opstår en plet midt i synsfeltet, hvor for eksempel bogstaverne i avisen bliver slørede eller helt forsvinder, mens det perifere syn stadig er intakt. Der kan også være tale om, at ellers rette linjer bliver bugtede at se på.

Der findes to former for AMD: ”tør” AMD og ”våd” AMD. Den første er langt den mest udbredte.
– AMD rammer øjets nethinde på indersiden af øjet bagtil. Den slides, og der kommer huller i billedet. Den våde AMD kan man godt behandle medicinsk, hvorimod der endnu ikke findes en behandling mod den tørre AMD, siger Toke Bek.

Så godt som alle mennesker vil opleve at blive ramt af grå stær i en eller anden grad, hvis de bliver gamle nok. Således anslås det, at omkring halvdelen af alle 75-årige har uklarheder i øjets linse, som er kendetegnende for grå stær, mens det gælder for stort set alle i 80-årsalderen. Sygdommen kan man ikke medicinere imod, men derimod kan den relativt nemt kureres ved et operativt indgreb, hvor der bruges ultralyd. Her opløses uklarhederne i øjets linse, hvorefter man fjerner det og lægger en kunstig plastiklinse ind, hvor den oprindelige lå. Efter operationen, der ikke tager meget mere end 20 minutter, vil langt de fleste være sluppet af med det slørede syn.

En tredje øjensygdom, grøn stær, er langt fra så udbredt som AMD og grå stær. Kun et par procent af befolkningen over 40 år anslås at være ramt. Derimod er grøn stær en mere lumsk sygdom, som kan være svær at opdage.

– Grøn stær opdager man ofte lidt sent, fordi det ikke er forbundet med smerter eller andet ubehag. Synet, som man bruger til at læse og se TV med, bevarer man tit længst, hvilket er medvirkende til, at sygdommen er svær at opdage. Når først man mærker udfaldene i synsfeltet, er skaderne på synsnerven betragtelige, hvilket man ikke kan gøre normalt igen, siger Toke Bek.

Grøn stær kan resultere i blindhed, hvis ikke man opdager sygdommen i tide og behandles for den. En behandling, der oftest består af enten medicin eller laserbehandling. Operation er også muligt, såfremt de to andre metoder ikke har virkning, men modsat en operation for grå stær, kan et kirurgisk indgreb ikke bedre synet for en patient med grøn stær. Målet er i stedet at bevare den del af synet, der endnu er tilbage.

Grøn stær – hvad er det?

Grøn stær – eller Glaukom – er en fællesbetegnelse for sygdomme, der har med skader på synsnerven at gøre. Når der tales om grøn stær, refereres der oftest til sygdommen ’åbenvinkel glaukom’, der bevirker at synsfeltet indsnævres. Det er ikke helt blotlagt, hvad årsagerne til grøn stær er. Der er en sammenhæng med for højt tryk i øjet, men man kan godt have forhøjet øjentryk, uden at synsnerven er skadet.

Grøn stær rammer især ældre personer, lidelsen er arvelig, og ca. 4 pct. af danskere over 75 år lider af sygdommen. Grøn stær er en langsomt fremadskridende sygdom, der kan tage flere årtier om at vise sig. Har du mistanke om, at du kan have fået grøn stær, skal du kontakte øjenlægen med det samme.

Kilde: synskirurgi.dk