Kvinde: Du har et valg

Selv om overgangsalderen ikke er en sygdom, så kan generne være så store, at livskvaliteten daler drastisk. Heldigvis er der hjælp at hente – både i medicinskabet og i kosten.

Det er meget individuelt, hvor påvirket man bliver af overgangsalderen. Cirka en tredjedel af alle kvinder har ingen nævneværdige symptomer, en tredjedel har symptomer, men lever fint med dem. Den sidste tredjedel er dog så generet af svingningerne i østrogen-niveauet, at det påvirker deres livskvalitet væsentligt. Anette Tønnes Pedersen er overlæge ved Rigshospitalet på Gynækologisk klinik og Fertilitetsklinikken. Hun møder en del af de kvinder, der er så generet af faldet af østrogen, at de gerne vil have hjælp.

– Det er svært at sige, hvor alvorlige generne skal være, før man skal søge hjælp, da vi alle har forskellige tærskler. Hvis man eksempelvis har mange hedeture og har et udadvendt, skemalagt job, kan det gribe meget mere ind i ens liv, end hos en kvinde med en mere fleksibel hverdag, siger hun.

Mere viden om hormoner

For 15 år siden mente man ikke, at behandling med hormonet østrogen havde nogle alvorlige negative konsekvenser, så da et stort amerikansk studie viste, at kvinder i hormonbehandling efter overgangsalderen fik øget risiko for brystkræft, gav det anledning til mange bekymringer.

– Siden vi fik den viden, har vi ændret vores rådgivning og praksis. Hvis man får hormontilskud i en periode på fem år efter overgangsalderen, øger man sin risiko for brystkræft med en halv procent. Forlænger man perioden med yderlige fem år, stiger risikoen med to procent. På plussiden står lindring af gener i overgangsalderen, forebyggelse af afkalkning af knoglerne og forsinkelse af åreforkalkningen. Man skal kende til både virkninger og bivirkninger, så den enkelte kvinde selv kan vurdere, hvad der er det rigtige for hende, siger Anette Tønnes Pedersen.

Når Anette Tønnes Pedersen møder kvinderne, er det typisk med henblik på, at de gerne vil høre om mulighederne for at få en hormonbehandling, der kan afhjælpe generne, men det er ikke alle, der er trygge ved at tage hormoner.

– For mig er det bare vigtigt, at man kender til de muligheder, der er. Så kan man veje generne og fordelene op mod de risici, der er ved hormoner og træffe sit eget valg, siger hun til Helse.

Flere varianter

I dag kan man få naturlige østrogener (som på molekylært plan er de samme hormoner, som dem æggestokkene laver, red.) gennem piller, plaster, gel og stikpiller. Hvad man skal vælge afhænger af gener og temperament.

– Stikpiller med østrogen er effektive, hvis man har problemer med tørhed i slimhinderne i underlivet. Her er indholdet af østrogen desuden så lavt, at man kan forsætte resten af sit liv, uden det forhøjer risikoen for brystkræft. Til gengæld har stikpillerne ikke nogen effekt på andre gener som hedeture, dårlig nattesøvn eller led- og muskelsmerter.  Er man plaget af disse gener, så er piller, plaster og gel at foretrække, forklarer Anette Tønnes Pedersen.

Når hun vejleder kvinder om hormonpræparater, er hun desuden opmærksom på, at de skal vælge en indtagelse, som de synes er forenelig med deres hverdag.

– Der er undersøgelser, som antyder, at hormonerne optages bedre gennem huden, da de ikke bliver omsat i leveren, ligesom pillerne gør, så hvis man ingen præferencer har, så anbefaler jeg gel eller plaster, siger hun.

Uanset hvilken form man vælger at få hormonerne i, så udskriver Anette Tønnes Pedersen altid en lille dosis til at begynde med for at se, hvor lidt kvinderne kan nøjes med og samtidig få reduceret deres gener til et acceptabelt niveau.

– Jeg mener generelt ikke, at der er grund til at være bekymret, hvis man indtager hormoner i en begrænset periode af ens liv. Hvis man gerne vil fortsætte i mere end fem år, er det dog vigtigt at sammenholde fordelene med de sundhedsmæssige risici, der er, siger hun og påpeger, at motion, sund kost og et røgfrit liv også betyder meget for ens velbefindende under og efter overgangsalderen, og der behøver man ikke at bekymre sig om bivirkninger.

Spis dig fra generne

Overgangsalderen er en naturlig periode i livet og ikke en sygdom. Derfor kan det virke paradoksalt at skulle tage medicin i flere år, når man ikke ”fejler” andet end at være kvinde. Men det er heller ikke nødvendigt for alle – heller ikke selv om man er generet af ændringerne i ens hormonbillede.

Mikael Bitsch har tidligere arbejdet i en lægepraksis og været kirurgisk overlæge, men er i dag lektor ved Rigshospitalets uddannelsesafdeling. Udover sin almindelige stilling er han meget interesseret i, hvordan man kan bruge kosten som alternativ til medicin. Han har skrevet en bog om, hvordan man kan afhjælpe gener fra overgangsalderen alene med kostændringer – og uden risiko for alvorlige bivirkninger som  kræft.

– Jeg er ikke imod hormonbehandlinger, jeg vil bare gerne formidle, at der er et alternativ. Så kan man selv vælge, siger han.

Udgangspunktet for at kigge på mad som medicin er uhyre komplekst, da forskellige fødevarer påvirker hinanden, og optagelsen af næringsstofferne desuden af den enkeltes tarmflora. I forbindelse med overgangsalderen og kvinders hormoner har Mikael Bitsch taget udgangspunkt i en stor amerikansk undersøgelse, som viser, at kvinder, der spiser mange planteøstrogener, har færre gener af ændringerne end andre kvinder. Men det er ikke nok at spise en kost, der er rig på planteøstrogener.

– Vi ved, at der er forskel på, hvor godt man optager planteøstrogenerne fra maden afhængig af, hvordan ens tarmflora er sammensat, og det hænger delvist sammen med hvilken kost, man er vant til at spise. Er man ikke vant til at spise ret mange grøntsager, så nedbryder man dem ikke så godt, forklarer han og vurderer, at det tager cirka fire uger, inden tarmfloraen ændrer sig, så det kan være en rigtig god ide at supplere kostændringerne med mælkesyrebakterier fra eksempelvis A 38 eller lignende. Generelt viser det sig, at mælkesyrebakterier hjælper os til at optage næringsstoffer bedre – som for eksempel proteiner og planteøstrogener.

Kontroversielt område

Når man arbejder med kost som medicin, bevæger man sig i et kontroversielt område i lægeverdenen. Det er meget svært at afgøre kostens nøjagtige betydning for sundheden. På trods af at der efterhånden er en ret veldokumenteret sammenhæng mellem kost og en række sygdomme, så er der endnu ikke den samme dokumentation at finde omkring kost som behandling. Der kan derfor også stilles en række velbegrundede spørgsmål til den forskning, som Mikael Bitsch blandt andet bygger sin bog på. Kan de asiatiske og amerikanske studier eksempelvis overføres direkte til danske kvinder med anden genetisk baggrund og andre levevilkår? Brugen af hormonpræparater er langt bedre undersøgt.

– Jeg er ikke religiøs omkring, hvordan man vælger at leve sit liv. Jeg vil bare gerne formidle den viden, der er, så kan man selv læse op på både undersøgelser og resultater og træffe sine egne beslutninger. Man kan bare i en periode forsøge en planteøstrogenholdig kost, og se om det virker. Jeg vil ikke tøve med at anbefale at indtage op til 100 mg planteøstrogener om dagen, hvis man har overgangsalderens gener. Det er nok til at afhjælpe gener som hedeture og urolig nattesøvn, og der er ingen bivirkninger ved den dosis.