Hotte mineraler og vitaminer

Lige nu oplever vi igen, at D-vitamin fremstår som et super-vitamin. Selvom forskerne langt fra er enige om D-vitaminets helbredsoptimerende egenskaber, og om hvor store doser, vi skal have, så er der dog flere og flere eksperter, der overgiver sig til det hotte vitamin, som mange af os er i underskud af.

D-vitamin er i de senere år mange steder blev udnævnt til det nye ”supervitamin”, der kan afhjælpe en række alvorlige sygdomme. Følgelig er danskernes forbrug af D-vitaminer også steget eksplosivt.

D-vitamin er vigtig for muskler og knogler. D-vitamin er påkrævet, for at kroppen kan optage kalk, og derfor giver mangel på D-vitamin blandt andet risiko for knogleskørhed.

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. I sommerhalvåret er blot nogle minutters ophold i solen midt på dagen nok til, at vi gennem huden danner tilstrækkeligt med D-vitamin. Anderledes forholder det sig i vinterhalvåret, hvor kroppen i stedet tærer på det lager af D-vitamin, som er opbygget i sommerhalvåret.

Man kan også få D-vitamin gennem kosten, men sjældent i tilstrækkelige mængder. D-vitamin findes primært i fede fisk samt i begrænset mængde i mælk, æg og kød.

Nogle eksperter anbefaler et dagligt tilskud af D-vitamin – helst af typen D3 – ikke mindst om vinteren – især, hvis man ikke spiser meget fisk eller ikke opholder sig så meget i solen om sommeren.

I den forbindelse er det som med alle andre kosttilskud vigtigt at finde et produkt med høj optagelighed. Her har de danskproducerede D-Pearls fra PharmaNord angiveligt en højere optagelighed, fordi D-vitaminet er opløst i olivenolie. Det har en betydning, fordi D-vitamin er fedtopløseligt. Et andet veldokumenteret præparat er Vitamin D3 fra Decamin.

Magnesium er det fjerdemest forekommende mineral i kroppen, og det findes i alle vores celler. Det er livsnødvendigt og indgår i en lang række kropslige processer.

Blandt magnesiums vigtigste egenskaber er at bidrage til kroppens muskelfunktioner samt energistofskiftet. Derudover hjælper det med at opretholde elektrolyt-balancen samt kroppens celledelinger. Endelig medvirker magnesium til at vedligeholde tænder og knogler samt at forebygge træthed og udmattelse.

Magnesium findes i en række sunde fødevarer så som kål, bladgrønt, frugt samt nødder og mandler.

Får du ikke nok af disse kilder, eller dyrker du megen idræt med slid på musklerne, kan du få magnesium-mangel. Det opdages sjældent i de indledende stadier, mens de første typiske symptomer kommer senere og typisk kan være muskelkramper og sitren i musklerne. Ved mere alvorlig magnesium-mangel vil symptomer som svimmelhed og hukommelsessvigt kunne opleves.

Det seneste nye på magnesium-fronten er, at japanske og amerikanske forskere har fundet ud af, at magnesium muligvis kan forebygge det såkaldte metaboliske syndrom. Det dækker over en række symptomer som overvægt, forhøjet blodtryk og nedsat insulinfølsomhed, og metabolisk syndrom resulterer ofte i diabetes 2.

Ved at sammenligne seks undersøgelser med henved 25.000 deltagere har forskerne opdaget, at folk med et højt indtag af magnesium havde 31 pct. mindre risiko for at udvikle metabolisk syndrom sammenlignet med dem, der havde det mindste indtag af magnesium.

Da mangel på magnesium sjældent opdages i de indledende stadier, skønnes det, at mange befinder sig i en kronisk mild mangel. Derfor vælger stadig flere – især fysisk aktive – at tage magnesium som kosttilskud.

Selen er et mineral, men kaldes også for et sporstof. Den menneskelige krop har behov for selen i små mængder for at styre en række processer, der blandt andet har med immunforsvaret at gøre.

Selen kan således virke som en antioxidant, der bekæmper de såkaldte frie radikaler. Det er molekyler, der kan koble sig på et stof og ødelægge det ved at ilte (oxidere) det. Derved er selen også med til at bekæmpe inflammation i kroppen.

Selen menes at kunne være med til at forebygge en række alvorlige sygdomme, heriblandt visse kræftformer samt hjertekarsygdomme.

Sidstnævnte blev bevist i en stor svensk undersøgelse for et par år siden. Den viste, at et dagligt indtag af selen og Q10 halverer ældres risiko for at dø af hjertekar-sygdomme. Coenzym Q10 er et vitamin-beslægtet stof, som findes i alle kroppens celler. Selen-produktet, der blev benyttet i undersøgelsen, var det dansk-producerede SelenoPrecise.

Menneskekroppen danner ikke selv selen, som skal tilføres via kosten. Selen findes især i proteinrige fødevarer som kød og fisk – ikke mindst i indmad som nyrer og lever.

Korn og grøntsager er også kilder til selen, men det kræver et vist indhold af selen i landbrugsjorden. Generelt er der ikke så meget selen i jorden i Nordeuropa, og nogle forskere mener, at dette er en del af forklaringen på det relativt høje niveau af hjertekarsygdomme i Nordeuropa.

Blandt eksperter er der uenighed om, hvor høj en daglig dosis selen mennesker bør have. Mange mener, at en tilstrækkelig dosis sjældent kan nås gennem kosten og anbefaler derfor et tilskud i form af en pille.