Hovedpine? Du er ikke alene

Hovedpine er skyld i 20 pct. af danskernes sygefravær. Særlig slemt er det for mennesker med kronisk migræne. De lider fysisk og slås med nedsat livskvalitet og fordomme. En særlig gruppe udgøres af mennesker, hvis hovedpine er udløst af et højt hovedpinepille-forbrug.

De fleste danskere har prøvet at have hovedpine. Det kan sagt på godt jysk være rigtig træls og kræve, at man tyer til glasset med hovedpinepiller eller måske får en omgang massage mod spændinger. Men så er det i mange tilfælde heldigvis også gjort med det.

Dog er det langt fra nok for alle. Således lider omkring 640.000 danskere af migræne – og ud af dem er mange tusinde så hårdt ramt, at migrænen er kronisk. Det betyder, at de har hovedpine mindst 15 dage hver måned – ofte som en blanding af migræne og spændingshovedpine.

Som migræniker har man behov for behandling af sin hovedpine, og der findes i dag flere måder at gribe denne an på alt afhængig af, hvad det mest generende problem er. For nogle vil selve hovedpinesmerterne være det, der er værst, mens det for andre er kvalmen og opkastningerne, der er behov for at sætte ind over for. Det fortæller Jakob Møller Hansen, der er centerleder på det nystartede Nationale Videnscenter for Hovedpine og afdelingslæge på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet.

Forebyggelse er nødvendigt

Han fortæller, at en vigtig del af migrænebehandling er anfaldskontrol med akut behandling af de enkelte anfald.

– For nogle rækker det med et par hovedpinepiller, mens andre har behov for mere. Det kan dreje sig om kvalmestillende medicin eller migrænespecifik smertebehandling. Her har vi en række lægemidler til rådighed. Vi starter typisk med det billigste, og så plejer vi at kunne finde et, der virker godt, siger han.

Ved hyppige anfald kan der være behov for forebyggende behandling for at mindske antallet. Alle de præparater, der i dag anvendes til migræneforebyggelse, er dog ikke udviklet direkte med henblik på at behandle migræne, men derimod andre sygdomme. Det er for eksempel medicin mod depression, for højt blodtryk og epilepsi.

Men tidligere på året skete der noget, som formentlig kan komme en stor del af de hårdest ramte migrænepatienter til gavn. Et nyt migrænepræparat blev godkendt og forventes på det danske marked næste år. Forskere fra Dansk Hovedpinecenter har været med hele vejen i udviklingen af den nye medicin.

– Med det nye præparat, som gives forebyggende, forventer vi, at vi kan reducere nogle af patienternes anfald. Det kan være, de har otte anfald månedligt, men nu kan komme ned på det halve. Det er et stof, vi har forsket i de sidste 20 år, og som er en målrettet behandling mod netop migræne, siger Jakob Møller Hansen.

Forskningen, der ligger bag det nye præparat, har vist, at der ikke som hidtil antaget sker en udvidelse af blodkarrene, når et migræneanfald udløses. Derimod har man fundet ud af, at der i kroppen findes et bestemt signalstof, CGRP, der aktiverer nerveenderne, der sidder rundt om blodkarrene i hjernen, som efterfølgende sender smertesignaler op til hjernen. Den nye medicin kan gå ind og blokere netop signalstoffet CGRP.

– Det er ikke hos alle patienter, at migrænen udløses af præcis det signalstof, så medicinen vil ikke kunne hjælpe alle. Men på sigt er det ambitionen, at vi kan finde ud af præcis, hvilke signalstoffer, der fremkalder migræne hos den enkelte patient, så vi kan målrette behandlingen, siger Jakob Møller Hansen.

Selvom man nu ved, at det er signalstoffer i hjernen, der sætter migrænen i gang, er det endnu uklart, hvad der helt præcist trigger migræneanfald. Dog har man forskellige formodninger om hvilke risikofaktorer, der spiller en rolle. Blandt andet er det at være kvinde i sig selv en risiko, idet deres migræne ofte udløses af hormonelle betingelser. Tillige er der visse mad- og drikkevarer såsom kaffe, ost, lakrids og rødvin, der menes at spille en rolle, ligesom dårlig søvn, stress og det at springe et måltid over også kan udløse migræne.

Det er ikke kun patienter med decideret migræne, der ender som patienter hos Jakob Møller Hansen og hans kollegaer. I Danmark er der nemlig over 100.000 mennesker, der menes at lide af alvorlig hovedpine udløst af et overforbrug af hovedpinepiller. Ofte drejer det sig om mennesker med en hovedpinerelateret smerte, som langsomt bygger et stort pilleforbrug op.

–  Når vi spørger disse patienter, hvornår de sidst har haft en dag uden hovedpine, kan de ikke huske det. De tager hovedpinepiller hver dag, selvom det ikke hjælper, og vi må forklare dem, at de har fået kronisk hovedpine af for meget medicin. Her handler det om at hjælpe patienterne til at rydde ud i et ineffektivt medicinforbrug. Det kan være slemt i starten, men de vil opleve færre smerter, når de er ude af medicinen. Først derefter kan vi begynde at hjælpe dem med de smerter, som startede overforbruget af piller, siger Jakob Møller Hansen.

Han understreger, at ud af de godt 100.000, der bruger for meget hovedpinemedicin, vil mange kunne hjælpes af deres praktiserende læge, hvis disse bliver vejledt i, hvordan de spotter patienterne.

Et migræneanfald er ofte lig med en sygedag eller to. Det betyder, at man, hvis man har anfald flere gange månedligt, hurtigt vil få et højt sygefravær på sin arbejdsplads, ofte kan være nødsaget til at melde fra til sociale arrangementer og ikke kan tage sig af sin familie, som man kunne ønske sig.

Alt dette påvirker livskvaliteten betragteligt, fortæller Beate Vesterskov, der er psykolog og står i spidsen for Hovedpineskolen på Sydvestjysk Sygehus, hvortil de hårdest ramte hovedpinepatienter kommer for at få hjælp til at leve et bedre liv med kronisk hovedpine.

Mange af patienterne, der kommer på Hovedpineskolen, har kroniske spændingshovedpiner hver eneste dag. Det betyder, at de er at betragte som kronisk syge med hovedpine hver eneste dag. De lærer her i hovedpineskolen at få livskvalitet med ind i livet – også de dage, hvor hovedpinerne gør det svært for dem.

–  Mange af de her mennesker har ingen sygdomserkendelse, når de kommer. Ingen har sat sig ned og fortalt dem, at deres sygdom er skyld i dårlig korttidshukommelse, i at de hurtigt bliver trætte, og at de laver mange fodfejl, fordi de konstant prøver at honorere nogle krav, de ikke kan leve op til på grund af sygdommen. De føler sig sarte og skrøbelige og har en sorg over ikke at kunne leve det liv, de troede, de skulle, siger hun.

Indhold i livet trods hovedpine

Langt de færreste på Hovedpineskolen kan have fuldtidsarbejde. De heldige har mellem 30 og 35 timer med en aftale om, at de kan gå hjem, når de bliver syge, og de dårligste er på førtidspension.

På Hovedpineskolen lærer patienterne at leve værdifuldt på trods af sygdommen, og de kommer til at lave store adfærdsændringer, der i højere grad end hidtil flugter med det, de kan klare i forhold til deres hovedpine. Og det er svært.

– Jeg fortæller dem igen og igen, at de er syge. Det gør ondt på dem at erkende. Men det er ikke mærkeligt – ingen af os har jo lyst til at sige, at vi har et problem. De kan ikke være den mor eller den partner, de tidligere var.

– De prøver at spare energi, og typisk går det ud over parforholdet, for man beder jo sin partner om meget, og han gik ikke ind i et parforhold med en syg kvinde, siger Beate Vesterskov og pointerer, at risikoen for at blive skilt er 60 pct. højere for patienter med kronisk hovedpine.

Når man har afsluttet det ti uger lange forløb hos Hovedpineskolen, har de fleste af patienterne lært at sige, at de har en kronisk, kompliceret hovedpinesygdom, som de ikke kan komme af med, men må lære at leve med. For det er ikke altid, at omgivelserne viser lige stor forståelse, når man for tredje eller fjerde gang på en måned må lægge sig syg og melde afbud til alt.

– Sygdommen er usynlig – ingen kan se den. Og der sidder mange arbejdsgivere rundt omkring, som ikke forstår, at man ikke bare kan tage en hovedpinepille eller to, og så er alt godt igen, siger Beate Vesterskov.

Også Jakob Møller Hansen påpeger, at mange i omgivelserne har svært ved at udvise forståelse for hovedpinepatienterne.

–  Der er meget stigmata omkring sygdommen. Måske hænger det sammen med, at mange har set kvinder som svagelige, og de udgør jo størstedelen af patientgruppen. Men det er ikke svage mennesker, der lider af migræne. Det er et udtryk for håbløst manglende indsigt i sygdommen, når man siger sådan. Migræne er en hjernesygdom, og jeg tror helt overordnet på, at vi i de kommende år vil få et andet syn på hovedpine, siger han.

Efter endt forløb på Hovedpineskolen, evaluerer patienterne forløbet. Og Beate Vesterskov er ikke i tvivl om, at de fleste har stor gavn af forløbet, hvor de også har haft mulighed for at spejle sig i hinanden.

– Flere af dem udtrykker, at de nu er i stand til at leve og ikke bare overleve. Husk på, det er patienter, hvor nogle af dem kun har 15 dage om måneden til at leve i, fordi de er syge resten. De 15 dage lærer de at putte mest muligt livskvalitet ind i, siger Beate Vesterskov.