Allerede de gamle grækere og romere var opmærksomme på, hvordan følelsesmæssig stress kan udløse hovedpine. Ny forskning tyder desuden på, at bestemte tanker er mere tilbøjelige til at give hovedpine end andre.
Hovedpine kan være udtryk for en både biologisk, fysiologisk og psykologisk ubalance. Og da krop og psyke hænger sammen som ærtehalm, kan det være svært at sige, hvad der er hønen, og hvad der er ægget i det enkelte tilfælde. Tanker, der fører til en følelse af hjælpeløshed, er en af de helt store skurke, når det gælder hovedpine. Det var psykologen Martin Seligman på University of Pennsylvania, der første gange beskæftigede sig med disse tanker. Seligman fandt ud af, at følelsen af hjælpeløshed hænger nøje sammen med, hvordan vi fortolker forskellige begivenheder. Eller rettere: Hvilke briller, vi tager på, når vi kigger på det, der sker i vores liv. Nu har ny forskning sat fokus på, hvordan netop disse tankemønstre kan være en medvirkende årsag til hovedpine. Det viser sig, at det især er tre typer tanker, der kan skabe problemer med smerter i den øverste etage … Vanen med at fortolke situationer som uforanderlige. Vanen med at generalisere. Og vanen med at ”personalisere”.
Nogle gange kan vi komme til at se negative situationer som ”uforanderlige”, selvom vores logik fortæller, at situationerne kun er midlertidige. For eksempel: ”Min hovedpine holder aldrig op,” i stedet for: ”Jeg har hovedpine lige nu”.
Generaliseringer handler om tendensen til at se ”negative træk fra en situation” som om, de også gælder for alle andre situationer. For eksempel ”Jeg er svagelig af natur,” i stedet for: ”Jeg har hovedpine.”
Det er selvfølgelig vigtigt at tage ansvar for sine egne fejltagelser, men nogle gange bebrejder vi os selv for ting, som vi ikke har ansvar for – eller kun har et begrænset ansvar for. Det kaldes personalisering. Et eksempel er: ”Jeg er skyld i, at de er kommet bagefter i min afdeling, fordi jeg gik hjem med hovedpine,” i stedet for ”Jeg fik hovedpine, og gik hjem … Teamet var kommet for sent i gang med opgaven … Og lydniveauet var højt.”
Den negative effekt af tankemønstrene skyldes sandsynligvis, at tankerne får den enkelte til at føle sig afmægtig – og at følelsen af afmægtighed vækker både ked-af-det-hed, vrede og angst: Præcis de følelser, der får kroppens muskler til at spænde op, og som dermed kan udløse en hovedpine. Dertil kommer, at vi ikke er nær så tilbøjelige til at gribe ind med forebyggende foranstaltninger (eksempelvis afspændingsøvelser) eller lindrende behandling, når vi i forvejen er indfanget i et tankemønster, der fortæller os, at ”der er intet, der nytter!”.