En vaccine, der kan beskytte mod livmoderhalskræft. To-tre stik og så er man sikret. Umiddelbart virker det helt oplagt at takke ja til HPV-vaccinen, der som en del af det danske børnevaccinationsprogram anbefales til piger i 12 års-alderen. Men den store folkelige opbakning til HPV-vaccinen vakler. Og blandt eksperter er udbrudt en følelsesladet fløjkrig, hvor beskyldninger om videnskabelig uredelighed, propaganda og manglende information om bivirkninger fyger mellem vaccinens fortalere og kritikere. Tilbage står et amputeret vaccinationsprogram og en stor forældregruppe, som aktivt selv finder informationer om vaccinen på internettet.
Den ophedede debat om HPV-vaccinen rummer et stort paradoks: Blandt fagfolk er både fortalere og kritikere enige om at anbefale HPV-vaccinen. Vaccinen beskytter mod 70 pct. af alle tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft. Uenigheden begynder, så snart talen falder på, hvem der skal tilbydes vaccinen, om befolkningen er tilstrækkeligt informeret om mulige skadevirkninger og om de danske sundhedsmyndigheder gør nok for at hjælpe de piger, som har alvorlige bivirkninger efter at have fået vaccinen.
Det Nordiske Cochrane Center, som er et uafhængigt forsknings- og informationscenter, har et bud på, hvad der er sket:
– Debatten om HPV-vaccinen er blevet utrolig polariseret og følelsesladet. Folk er så forhippede på enten at forsvare eller modarbejde vaccinen, at de har slået den kritiske sans fra. Det er altødelæggende for den faglige diskussion, siger Karsten Juhl Jørgensen, overlæge og vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center.
Han kritiserer en overordnet tendens til at miskreditere enhver, som stiller spørgsmålstegn ved vaccinen.
– Vaccinen har fået en nærmest hellig status, som betyder, at man bliver opfattet som en paria, hvis man er kritisk. ”Enten er I med os eller også er I imod os”. Det er en farlig strategi, som ikke er med til at sikre bedre vacciner eller skabe tillid. Og tillid er altafgørende, hvis man som myndighed vil sikre befolkningens opbakning til en vaccine. De fleste mennesker kan sagtens acceptere, at en vaccine er behæftet med en vis usikkerhed, at der er risiko for bivirkninger. Sådan er det med alle vacciner. Dét folk ikke kan acceptere er, hvis deres bekymring affejes på et for tyndt grundlag. Og det har den nye kampagne medvirket til.
Hos Sundhedsstyrelsen siger overlæge Bolette Søborg, at der har været ”en masse læring” siden styrelsen i 2013 lancerede sin første HPV-kampagne og til i dag, hvor en ny kampagne blev lanceret i midten af maj 2017:
– Vi er havnet i en akademisk diskussion, hvor vi er blevet castet i hver sin rolle som enten fortaler eller modstander. Vores kernebudskab om, at man skal lade sig vaccinere for at sikre sig mod livmoderhalskræft, det budskab er druknet, siger Bolette Søborg.
Bolette Søborg afviser, at Sundhedsstyrelsen lukker ned for vaccine-kritiske røster og påpeger, at styrelsen jævnligt holder møder med flere af sine kritikere og i højere grad end tidligere har en formaliseret dialog. Samtidig har styrelsen lanceret en ny kampagne, som informerer åbent og nuanceret om al den tilgængelige viden på området, siger Bolette Søborg.
Men Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center er langt fra overbevist. Han mener, at Sundhedsstyrelsen fortsat fejler på to væsentlige punkter: Den nye HPV-kampagne er ikke objektiv og saglig, men er designet til at sikre opbakning til vaccinen i stedet for at oplyse fyldestgørende om risici og om den viden, der fortsat mangler om vaccinen. Heller ikke en kritisk analyse fra WHO´s center i Uppsala bliver omtalt på HPV-kampagnens hjemmeside.
– Det er utroværdigt, når man ikke som lovet lægger alt frem. Analyserne fra Uppsala var en del af grundlaget for de danske myndigheders oprindelige bekymring og henvendelse til de europæiske lægemiddelmyndigheder. De er centrale for debatten. Kampagnen har ikke fremlagt alt, men har i stedet undergravet sin egen troværdighed, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Den nye HPV-kampagne er udformet efter en forundersøgelse blandt 1000 forældre, som blandt andet blev spurgt om, hvor de fandt ny viden og fakta om HPV-vaccinen. For hovedparten er internettet den største kilde til information. Her findes adskillige grupper med mange tusinde følgere, som kritisk debatterer mulige bivirkninger, fremlægger nye undersøgelser fra ind- og udland og udfordrer sundhedsmyndighederne med nye tal og beretninger om piger, der er blevet syge efter at være blevet vaccineret.
Bolette Søborg fortæller, at Sundhedsstyrelsen har skullet lære at kommunikere på nye måder og siger, at hun er optimistisk i forhold til at vende udviklingen og højne vaccinationsraten.
Herhjemme er vaccinationsraten for de gængse børnevaccinationer på omkring 90 pct., men HPV-vaccinen ligger langt under, og blot 29 pct. af de danske piger, som er født i 2003, er færdigvaccinerede.
Blandt Sundhedsstyrelsens største kritikere er overlæge og forskningschef Jesper Mehlsen fra Synkopecenteret på Frederiksberg Hospital. Han er ansvarlig for driften af et af de fem regionale HPV-centre, har selv været med til at forske i HPV-vaccinen og har vaccineret 3.000 piger. Det er ikke lykkedes at få hans kommentar til denne artikel, men han har i en række andre artikler og på tv fortalt om sin forskning i en mulig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de alvorlige bivirkninger, som mange vaccinerede piger har oplevet. Ingen har påvist en sammenhæng mellem vaccinen og de unge pigers svære symptomer. Jesper Mehlsens forskning er endnu ikke afsluttet, men forventes klar om et par måneder. Foreløbige resultater indikerer, at piger bør vaccineres så tidligt som muligt, måske helt ned til 9-års alderen, for at opnå den bedste effekt af vaccinen. Både han og Det Nordiske Cochrane Center anbefaler vaccinen, men efterlyser langt større åbenhed og information om vaccinen.
Som en del af informationsindsatsen, ‘Stop hpv’ har Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen lavet hjemmesiden stophpv.dk, hvor forældre kan finde information om livmoderhalskræft og hpv-vaccinen. Kampagnen består også af en facebookside og pjecer.
Herhjemme har der i tre tilfælde kunnet påvises en direkte sammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige bivirkninger. De tre ramte har alle fået erstatning. Fra 2009-2016 har Lægemiddelstyrelsen modtaget i alt 2.320 indberetninger om formodede bivirkninger efter HPV-vaccination. Af de indberettede bivirkninger er 1.023 kategoriseret som alvorlige bivirkninger.
Der kan ikke, bortset fra i de tre konkrete tilfælde, påvises en direkte sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger. Omvendt er der heller ikke endeligt bevis for, at vaccinen ikke medfører de omtalte bivirkninger.
Sundhedsmyndighederne i Japan anbefaler ikke længere aktivt HPV-vaccinen, men den er stadig tilgængelig for dem, der måtte ønske den. I Japan er vaccinationsraten faldet fra 80 pct. til 1 pct. Vores nordiske naboer ligger til gengæld højt: I Sverige har 73 pct. af de piger, som er født i 2003, fået vaccinen. I Norge er det tal oppe på 84 pct. I Danmark ligger tallet på 29 pct.
Cochrane-samarbejdet er et uafhængigt, internationalt netværk af omkring 15.000 læger, forskere, patienter og andre interesserede. Formålet med samarbejdet er at udarbejde og formidle pålidelig information om virkninger af behandlinger og forebyggelse. Det Nordiske Cochrane Center har sammen med andre klaget til EU’s ombudsmand over Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som Cochrane ikke mener har levet op til de videnskabelige standarder, der må forventes af et sådant agentur. EMA har vurderet, at der ikke er en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og alvorlige bivirkninger.
Helses målsætning er til hver en tid at give magasinets læsere lødig og troværdig indsigt, så de kan træffe oplyste valg, når de skal beslutte sig for en behandling i det danske sundhedsvæsen. Det gælder også HPV-vaccinen. Helses målsætning er også at samarbejde med landets sundhedsmyndigheder – og i den forbindelse naturligvis Sundhedsstyrelsen – men vi forventer, at det sker ud fra respekt for journalistiske principper.
Da én af Helse-skribenterne til artiklen om HPV vaccinen, som du kan læse her på siden, tog kontakt til Sundhedsstyrelsen, følte hun sig fagligt groft intimideret og afvist, da hun oplyste, at hun gerne ville have bekræftet, om der var et samarbejde på vej med kritiker af vaccinen, overlæge Jesper Mehlsen, Frederiksberg Hospital og styrelsen.
Spørgsmålet var en direkte opfølgning af et debatprogram på TV2 News. For mig, der journalistisk har beskæftiget mig med sundhed i en lang årrække, er det trist at opleve, at det i HPV-dækningen åbenbart ikke er en selvfølge, at journalistikken kan udfolde sig frit med retten og pligten til at stille kritiske spørgsmål. Det skal siges, at det endte med, at overlæge Bolette Søborg, Sundhedsstyrelsen, stillede op til interview og beredvilligt svarede på Helses spørgsmål.
Helses opgave er også at medvirke til, at respekten for Sundhedsstyrelsen er høj i befolkningen. Men for at vi kan løse den opgave, kræver det, at Sundhedsstyrelsen har respekt for pressens ret til at stille kritiske spørgsmål.
Jette Warrer Knudsen
Redaktør Helse