Hudens stamceller viser nye veje

Stamcelleforskning hjælper os til at forstå, hvordan huden kan vedligeholde sig selv – også når den bliver udsat for skader, infektioner og alvorlige sygdomme.

Alt i mens du sidder her og læser, har cellerne i din hud travlt med at forny sig selv. Huden er kroppens største organ, og som alle andre organer er den afhængig af stamcellerne for at kunne udføre sin funktion: At beskytte dig mod det miljø, som omgiver dig og skabe en barriere, så væsken i din krop ikke fordamper.

Derfor kan huden blive 100 år

I mange år har man i forskningsverdenen haft en opfattelse af, at stamceller arbejdede i en meget hierarkisk struktur med en enkelt primitiv stamcelletype i toppen. Man troede, at denne stamcelletype dannede grundlag for alle hudens andre stamceller. I 2013 fremlagde en international forskningsgruppe resultater, der viste, at det forholder sig anderledes. Forskningsgruppen var ledet af lektor på Københavns Universitet, Kim Jensen.

– Vores undersøgelse ændrede det dogme, der var til stede omkring hudforskning. Hidtil havde man hældt til den teori, at stamcellerne udelukkende sad i en speciel udposning omkring vores hårsække. Her sidder en type celler, som er vigtige for, at vi får nye hår, siger Kim Jensen og fortsætter:

– Resultaterne fra vores undersøgelser viste imidlertid, at der i huden er flere niveauer af stamceller. De findes ikke alene i udposningen omkring hårsækkene men også i huden mellem hårsækkene.

Undersøgelserne viste dog ikke kun, at der er flere niveauer af stamceller i huden. Den gjorde det også klart, at der er forskel på, hvor hurtigt cellerne i henholdsvis udposningerne og huden mellem hårsækkene deler sig. Hvor cellerne i udposningerne deler sig langsomt og kun i forbindelse med, at håret vokser, deler de ”nyopdagede” celler sig hurtigt. Samtidig er denne type celler i stand til at ændres, når de deler sig. Det gør, at de kan koble sig med andre celler, der tidligere er gået igennem samme proces.

– Det giver forklaringen på, hvordan vi gennem 100 år kan blive ved med at vedligeholde væv, siger Kim Jensen.

Ny viden om hudkræft

Ud over at undersøgelsen gav ny viden omkring hudens evne til at vedligeholde sig selv, gav den også nye perspektiver på hudkræft. Da man troede, at stamcellerne kun fandtes i udposningerne omkring hårsækkene, havde man kun fokus på disse celler. Med forskningsgruppens resultater ved man nu, at der er langt flere celler, der kan danne grundlag for kræft. At de ”nyopdagede” celler er i stand til at koble sig med andre celler, gør dem derudover i stand til at samarbejde, hvilket har betydning i forhold til eksempelvis kræft og sårheling.

– Selv om disse stamceller er specialiserede i at varetage bestemte opgaver, er de fleksible og kan varetage andre funktioner. Det betyder, at de er i stand til at arbejde på tværs af deres normale opgave, når der er behov for det, siger Kim Jensen.

Dette samarbejde betyder, at huden ud over at vedligeholde sig selv også er i stand til hurtigt at reparere skader. Får vi et hul i huden, bliver hullet derfor ”fyldt op” igen, og huden heler. At cellerne mestrer denne funktion kan desværre også gøre skade, fordi gener i stamcellerne, som ellers ikke ville være aktive, bliver ”vækket”, hvilket kan føre til, at vi udvikler hudkræft.

En kendt årsag til hudkræft er solskoldning, der kan give anledning til skader og mutationer. Mutationer er ændringer i cellens arvemateriale, og disse ændringer lever videre, når cellen deler sig. Samarbejdet mellem cellerne i huden gør, at de skadede celler normalt bliver udkonkurreret af raske celler, med mindre de er involveret i at reparere andre skader.

– Men selvfølgelig skal vi have sol, for uden D-vitamin er der andre ting, der får ram på os, siger Kim Jensen og understreger, at det er solskoldningen, der er farlig.

Nye anskuelser

Forskere kan i dag kombinere den nye måde at anskue huden på med den viden, man har om, hvordan kræftceller opfører sig. Her mangler man stadig at knække den kode, der kan fortælle, hvordan kræftcellerne kan undgå at ændre sig, så de forsvinder fra kroppen, som hudcellerne gør, når de bliver til skæl. Samtidig er det et ubesvaret spørgsmål, hvordan kræftcellerne er i stand til at kapre samme signalveje som stamcellerne.

– Men vi ved nu, at der er langt flere celler, hvorfra cancer kan opstå. Vi ved også, at der er konkurrence mellem cellerne, og var der ikke det, ville langt flere få kræft. Vi har derfor behov for at få mere viden om, hvordan kroppens egne celler kan udkonkurrere kræftcellerne, siger Kim Jensen.

Samtidig giver den større forståelse for stamcellerne mulighed for, at man i laboratorierne kan arbejde med transplantation og opformering af sunde og raske celler. Noget man i forvejen benytter i forbindelse med voldsomme forbrændinger. Her opformerer man i dag celler fra steder på huden, der ikke er brændt, for at transplantere ny hud på de forbrændte hudområder.

Men kan denne viden om stamcellerne i huden bruges til at helbrede andre alvorlige sygdomme?

– Vi arbejder lige nu med at udvikle matematiske modeller for, hvordan væv vedligeholder sig selv, hvilket kan gøre det muligt at måle, hvad stamcellerne laver i huden. Derudover vil vi udvide undersøgelserne af, hvordan kræft udvikler sig, siger Kim Jensen.

Han tilføjer, at kroppen er så smart indrettet, at der er god grund til at tro, at stamceller andre steder i kroppen vil opføre sig på samme måde som stamcellerne i huden.

– Vi forventer, at de kræftformer, vi ser i huden, svarer meget godt til de kræftformer, vi ser i mundhulen, spiserøret og lungerne, og vi har også fokus på tarmene. Derfor vil det være relativt enkelt at overføre principperne. Der er dog én væsentlig forskel: Det er lettere at arbejde med huden, som vi kan se – modsat de indre organer, slutter Kim Jensen.

Hudens tre lag

Huden fylder ca. to kvadratmeter og vejer omkring tre kg. Den består af tre lag: Overhuden, læderhuden og underhuden.

Overhuden

Den barriere, der forhindrer væsken fra kroppen i at fordampe samtidig med, at den beskytter os mod det miljø, vi er omgivet af.

Læderhuden

Hudens tykkeste lag, som er et bindevævslag, der giver huden styrke og elasticitet. Derudover findes der her hårsække, svedkirtler, talgkirtler og sanseceller.

Underhuden

Det inderste lag, som indeholder fedt, der både isolerer og virker stødabsorberende.