Det er indbygget i vores kulturelle baggrund, at hudlidelser er grimt og slemt. I medicinske lærebøger står der, at hudens funktion bl.a. er at beskytte os fra smitsomme ting udefra, men mindst lige så vigtigt er det, at huden måske er vores vigtigste kommunikationsorgan. Allerede tilbage i det gamle Egypten forsøgte man sig med at skrive helbredsråd ned på papyrus, og flere af dem handlede om, hvordan man kunne komme af med hudlidelser som bylder og fnat. Bevæger man sig over til eventyrene og filmens verden, er huden på hekse, trolde og også skurke nærmest aldrig pæn.
-Patienterne fortæller, at de indimellem føler sig ildeset og stigmatiserede. Det fanger straks vores opmærksomhed, hvis der er noget i vejen med huden, for vi er alle klar over, hvordan en fejlfri hud ser ud, siger Gregor Jemec, professor og ledende overlæge på Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, til Kristeligt Dagblad og peger på, at noget af forklaringen på hadet til en uperfekt hud skal findes i, at udviklingen i vores samfund går i retning af, at vi alle skal være perfekte med en kosmetikindustri i evig vækst og plastikkirurgi som hverdagskost.
Undersøgelser har vist, at 77 pct. af psoriasis-ramte oplever en varig og negativ indvirkning på deres livssyn, ligesom 50 pct. af de 18-24-årige giver udtryk for, at det ha,r en negativ effekt på deres sociale liv. og at man bliver hæmmet af at leve med en hud, der skiller sig meget ud, påvirker voldsomt hvad enten det er på grund af psoriasis, acne samt andre hudsygdomme eller -skader.
-Selv med de hudsygdomme, der aktivt bliver informeret om, oplever patienterne mange fordomme, fordi huden er anderledes, og de bliver stadig betragtet som urene af mange, siger Gregor Jemec til Kristeligt Dagblad.
På de sociale medier kan man opleve en modreaktion hos især unge kvinder, som lægger usminkede billeder op af sig selv for at stå ved deres hud, selvom den langtfra er fejlfri.