Lægen leder efter årsager i stedet for symptomer

Læge og forfatter Pia Norup har videreuddannet sig i funktionel medicin – en medicinsk fagretning, der er ganske stor i USA og underbygges af tiltagende evidens. I Roots Clinic i Hellerup kombinerer hun og en ernæringsekspert den medicinske retning med traditionel læge- og ernæringsfaglighed.

Hvis man har behov for at sætte alt op i koordinatsystemer, ligger funktionel medicin et sted i grænselandet mellem konventionel og alternativ medicin. Men egentlig handler funktionel medicin mest om at opfatte alle påvirkninger af krop og psyke som væsentlige i forhold til sundhed og helbredelse. Udgangspunktet er, at sygdom ikke kun skal nedkæmpes med medicin eller kirurgi; kost, tanker, motion, søvn og eventuelle kosttilskud kan spille en lige så stor, individuel rolle. Derfor er funktionel medicin især brugbar ved behandling af kroniske og autoimmune sygdomme.

– Langt de fleste mennesker med kroniske og autoimmune sygdomme kan mærke en påvirkning i deres livskvalitet, hvis de gør en fokuseret indsats på bl.a. fødevarer, søvnkvalitet og livsindstilling, siger Pia Norup.

Hun understreger, at funktionel medicin ikke skal opfattes som et alternativ til konventionel medicin, når det gælder alvorlig sygdom. Men det er et væsentligt supplement.

– Funktionel medicin handler for mig om at gå mere i dybden med patientens sygdom. Gøre sig mere umage og se på flere aspekter, end der er tid til i en traditionel lægepraksis, siger Pia Norup.´

Læs også: På Vejle Sygehus vejledes patienterne i alternativ medicin

Stort i USA, nyt i Danmark

Pia Norup er uddannet og har praktiseret som læge, før hun efterfølgende tog en uddannelse i funktionel medicin i USA. Hvis man googler ”functional medicine”, dukker en lang række amerikanske fakulteter fra hele USA op i søgeresultaterne. Det er i høj grad et varmt emne i det amerikanske sundhedssystem, og opfattelsen blandt de konventionelle læger er måske præget af mindre skepsis end herhjemme.

– Det er stadig i sin vorden herhjemme, og jeg har da mødt både enorm skepsis og stor interesse, når jeg har holdt oplæg for andre læger. For nogle læger er det stadig lidt langhåret at tale om holistisk behandling, men de fleste er klar over, at det understøttes af tiltagende evidens, og forskningsresultater dukker op i anerkendte lægetidsskrifter, siger Pia Norup.

Hun husker fra sin egen lægeuddannelse, at arbejdet med fødevarernes indvirkning på sygdomme var henvist til et enkelt semester, så det er ikke underligt, at det ikke fylder så meget i bevidstheden hos læger af den gamle skole.

Læs også: Bag ethvert kræfttilfælde gemmer sig en personlig historie

Psykens indvirkning på fysikken er tillige et område, der har været diskuteret i mange år. Kan man blive syg af at tænke negative tanker? For år tilbage var det en udbredt antagelse, at det ikke beviseligt hang sammen, fordi der tilsyneladende ikke var en større forekomst af kræft blandt mennesker med en diagnosticeret depression end blandt de mentalt raske. Siden har andre studier vist, at vores tankemønstre har fysiologiske konsekvenser. Bedst kendes studierne, der viser fysiske ændringer i hjernen hos mennesker, der mediterer.

– Det giver jo helt logisk set god mening, at det har betydning for kroppens evne til helbredelse, hvad vi fylder på af næringsstoffer og tanker. Nu underbygges logikken i tiltagende grad af forskning, siger Pia Norup.

Naturlig kost

Pia Norup skrev bogen ”Kronisk sund – Lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme” i fjor. Den rummer konkrete råd til styrket egenomsorg, som kan få selv alvorlige sygdomme som leddegigt, sklerose, diabetes og stofskiftesygdomme til at fylde væsentlig mindre i patientens liv. Bogens holistiske tilgang til sygdommene viser sig i grundige gennemgange af både de mentale aspekter, gennemgang af fødevarer, der kan påvirke sygdommen negativt, og en 3-trinsplan, der blandt andet indbefatter en eliminationsdiæt.

Læs også: Aaatju! Høfeber, forkølelse eller corona?

Noget af det første, der bør elimineres, er færdigmad. Det såkaldte convenience food har været i stærk fremmarch de seneste årtier, og der findes stort set ikke den ret, som ikke kan købes færdig eller næsten færdig. Producenterne er så kloge, at de har set en forretning i at give dig følelsen af hjemmelavet, selvom du egentlig bare blander flere færdiglavede ingredienser sammen. Men det er ikke ligegyldigt, om du lever af færdigmad – uanset hvor mange light-mærker eller andre lovprisninger, der måtte være på indpakningen.

– Hvis du er sund og rask, tager du ikke skade af et stykke rullepølse eller spegepølse eller en frysepizza, som en sjælden gæst, men hvis du lider af en kronisk sygdom, er det en god idé konsekvent at spise så naturligt som muligt. Og for alle er det en god idé at begrænse indtagelse af forarbejdet mad og convenience food til et absolut minimum. Du bør holde dig mest mulig fra forarbejdede fødevarer, fordi forarbejdningen ændrer i råvarernes næringsværdi. Færdigvarer indeholder tilsætningsstoffer, der kan påvirke en svækket organisme betragteligt, siger Pia Norup.

Mere øje for årsager end symptomer

Men også den naturlige mad kan med fordel tages i nærmere åsyn, hvis du lider af en autoimmun sygdom. Eksempelvis oplever nogle mennesker med en autoimmun sygdom, at deres symptomer forværres ved indtag af bestemte fødevarer, f.eks. gluten eller bælgfrugter samt grøntsager fra natskyggefamilien (tomater, auberginer, kartofler mm.). Men den lægefaglige behandling begrænser sig alt for ofte til en recept på en salve. For den virker jo. Så længe du bruger den.

– Din organisme er jo så viseligt indrettet, at den advarer dig, når du spiser og lever forkert. Når organismen føler sig presset, kan den blandt andet vise det ved hjælp af udslæt. At bruge salve kan i nogle sammenhænge sammenlignes med at male en fugtskade i murværket over med maling i stedet for at finde ud af, hvor fugten kommer fra. Salven kan fjerne et symptom, men man må samtidig lede efter årsager, siger Pia Norup.

Generøsitet som løftestang

Pia Norup tager i bogen udgangspunkt i ti leveregler, hun kalder fundament-regler. De er fundamentet for et sundt og godt liv, uanset om du er syg eller rask. Udover de selvskrevne emner som motion, sund kost og tilstrækkeligt med søvn er der også blødere værdier på listen. De sidste to punkter er en opfordring til at afsætte tid til meditation hver dag og at være generøs og givende.

– At være generøs handler om at bruge sin betænksomhed, velvilje og omsorg over for andre. For et af de største faremomenter, når man er kronisk syg, er, at man fokuserer for meget på rollen som syg. Når man viser overskud til at rumme andres behov, får man også større overskud til sig selv, siger Pia Norup.

Desuden er evidensen klar: Studier viser, at udøvelse af omsorg og generøsitet reducerer både stress, blodtryk og risikoen for tidlig død.

Meditation reducerer stress

Hun er overbevist om, at det mentale har stor indvirkning på en sygdoms udvikling. Hvis du fodrer dig selv med pessimisme, stress og negativitet, forringes din livskvalitet, og dermed får din krop mindre overskud til at bekæmpe sygdommen. Derfor er en anden af fundament-reglerne da også, at du bør afsætte tid til meditation hver dag. Det kan være femten eller tyve minutter før du skal sove, hvor du søger roen i dig selv.

– Jeg anbefaler alle at meditere. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der magter at føre det ud i livet, men forskning viser, at det er en af de mest enkle, stressforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der findes. Desuden viser forskningen efterhånden tydeligt, at der er tæt forbindelse mellem vores hjerne og vores tarm, og derfor kan meditation muligvis også have en indirekte – og måske en direkte – gavnlig effekt på vores tarmbakterier, som jo er en væsentlig del af et immunsystem, siger Pia Norup.

Læs også: Cannabis – mirakelmiddel eller middelmådig medicin?

Glutenallergi

Pia Norup har ikke berøringsangst over for emner, der for få år siden primært var forbeholdt den alternative verden. Det var førhen f.eks. de færreste læger, der ville forsøge at forklare et forhøjet infektionstal med glutenallergi og en utæt tarm.

Men netop gluten kan være en del af problemet for mennesker med autoimmune sygdomme. Samtidig fastslår Pia Norup, at raske mennesker almindeligvis ikke tager skade af gluten, og at et godt, groft brød er en god kilde til både vitaminer og fibre. Men der er tiltagende evidens for glutens negative påvirkning af en sygdomsplaget organisme.

Overfølsomhed over for gluten eksisterer muligvis i forskellige former. Et klassisk eksempel er cøliaki, som er glutenallergi.

– Noget tyder også på, at nogle mennesker kan være overfølsomme overfor gluten, uden at have cøliaki. Hvis man har cøliaki eller glutenoverfølsomhed, kan gluten muligvis være med til at påvirke tætheden af tarmbarrieren – de såkaldte dørvogterceller. Og det kan have indflydelse på, hvilke stoffer der optages gennem tarmbarrieren og kommer ud i blodbanen, siger Pia Norup.

Når dørvogtercellerne populært sagt står på vid gab, er tarmen utæt. Det kan skabe inflammationstilstande i kroppen, og hos mennesker med en autoimmun sygdom vil det sætte immunforsvaret på yderligere overarbejde. Derfor bør alle mennesker med en autoimmun sygdom overveje, om de eventuelt lider af en fødevareallergi, der kan gøre deres sygdomssymptomer langt værre, end de behøver være.

600 gram grønt + bær og frugt hver dag

Hvis ti fundamentregler er i overkanten at efterleve, bør du ifølge Pia Norup først sigte på fundamentregel nummer to, der handler om at spise 600 gram grønt hver dag. Her er vel at mærke tale om grønt og ikke frugt.

– Nogle mennesker mener, de spiser sundt, fordi de får masser af frugt, men stort set ingen grøntsager. Men frugt kan ikke erstatte grønt. Og for dem med højt blodsukker er frugt i store mængder ikke nødvendigvis så god en idé, da det jo også indeholder meget frugtsukker. Generelt skal man vælge grøntsager af så mange farver som muligt først, og mindst 600 gram dagligt, og så huske ca 100 g bær og lidt frugt. Så vil du hurtigt få mere energi, siger Pia Norup.

Idéen bag funktionel medicin burde være ret åbenlys.

– Det giver god mening, at det har betydning for kroppens evne til helbredelse, hvad vi fylder den med af næringsstoffer og tanker. Om vi får bevæget os tilstrækkeligt. Det giver absolut god mening, siger Pia Norup.