Hun overlevede kræften – men kæmper stadig med at finde tilbage til livet

Af: Helse-redaktionen

Foto: Privat

Ti år efter, at Olivia Løvenstedt fik en kræftdiagnose, som hun nu er helbredt for, døjer hun stadig med bivirkninger og udfordringer i hverdagen.

Olivia Løvenstedt vidste, at der var noget galt. Alligevel overså lægerne kræften i næsten et år. Da havde kræften spredt sig, og chancen for, at hun ville overleve, var lille. Heldigvis tog 37-årige Olivia godt imod behandlingen, og et halvt år efter blev hun erklæret sygdomsfri. Men kræftforløbet var langt fra slut.

– Da lægerne fortalte mig, at jeg var sygdomsfri, forstod jeg det ikke. Folk ringede og lykønskede mig. De var så glade for, at jeg havde besejret kræften. Men selv kunne jeg ikke være glad. For det kan godt være, at kræften var væk – men jeg følte mig på ingen måde rask. Det var først nu, jeg skulle til at fordøje hele forløbet, fortæller den nu 47-årige Olivia og mor til to.

30 pct. chance for at overleve

For ti år siden fik Olivia, der bor i København, konstateret lymfekræft. I næsten et år havde hun forsøgt at gøre lægerne opmærksomme på, at der var noget galt med hende. Hun vidste ikke hvad, men havde overfor lægerne luftet sin bekymring for, at det var kræft. Da lægerne endelig kiggede ordentligt på røntgenbilledet, havde kræften spredt sig. Der stod hun så med et barn på halvandet år på armen, en 4-årig i hånden og en chance for at overleve på 30 pct.

– Hvordan jeg kom igennem tiden med kemo, ved jeg ikke. Jeg var fysisk og mentalt træt. Min mand havde en depression. Og mine piger havde brug for os begge. Så da jeg efter et halvt års behandling, blev erklæret rask, var det nærmest et mirakel. Men jeg kunne ikke følge med mentalt. Jeg kunne ikke bare gå tilbage til livet før kræften. For livet ville aldrig blive det samme igen, fortæller Olivia.

Savnede hjælp til at finde tilbage til livet

Olivia brugte de næste par år på at gå til rehabilitering og samle sig selv op fysisk og mentalt. Ægteskabet klarede ikke den turbulente tid. Da hun endelig følte, at hun nu skulle i gang med livet igen, fik hun et tilbagefald. Olivia røg tilbage i kemoterapi, blev erklæret sygdomsfri og stod atter over for fordøjelsen af hele forløbet.

-Da jeg var i behandling, hjalp sundhedssystemet mig, og omgivelserne var meget støttende. Til gengæld har folk ikke den samme forståelse for den tid, der kommer efter kræften. Den almene opfattelse af kræft er, at kræften bliver fundet, diagnosticeret, behandlet – og så er det det. Men det er langt fra tilfældet. Forløbet er meget mere langstrakt og fortsætter længe efter, at behandlingen er slut, fortæller Olivia, der ville ønske, at der var mere individuel hjælp at hente for kræftkurerede, der skal tilbage til hverdagen.

-Jeg følte, at jeg stod helt alene, da behandlingssystemet slap mig. Den følelse er jeg nok ikke den eneste kræftpatient, der kender. Jeg meldte mig ind i LyLe, Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS, og tog kampen op. Som tiden er gået, er jeg blevet mere og mere engageret i foreningens arbejde. Så i dag er jeg bestyrelsesmedlem og deltager på temadage – ikke kun for at støtte folk i kræftforløbet, men også for at være der for dem, når kræften er væk, og hverdagen banker på, fortæller Olivia, der især har fire råd til andre kræftramte:

1. Bed om hjælp

”Slug stoltheden, og bed om hjælp. Du kan ikke det samme, som du plejer, når du har kræft – og heller ikke i tiden efter. Det erkendte jeg, da jeg stod uden hår på hovedet med to småbørn, der skulle i vuggestue og børnehave. Så da forældrene i børnehaven spurgte, om de kunne hjælpe mig, slugte jeg et par kameler og spurgte, om de ville indgå i et netværk. Og tænk engang, før jeg vidste af det, sørgede forældrene for, at der hver dag var nogen, der fik mine børn afleveret og hjem igen. Det var rørende – og en helt utrolig stor hjælp i en tid, hvor energien var på et nulpunkt.”

2. Tal om, hvordan det går

”Hold ikke tankerne for dig selv, men tal om, hvordan du har det. Tal, til du ikke kan finde flere ord. Og orker omgivelserne ikke at høre mere, så tal med en psykolog. Bare få talt om alle de tanker og bekymringer, som du går med. Jo mere du sætter ord på, jo bedre får du det.”

3. Accepter, at det tager tid

”Når du er i behandling for kræft, handler alt om at overleve. Når det så lykkes dig at overleve, handler alt om at komme tilbage til hverdagen. Og det er svært og tager overraskende lang tid. Energien er ikke den samme, som den var før. Så tag et skridt ad gangen og glæd dig over de små succeser i stedet for at ærgre dig over det, du ikke får klaret. Drop at nå alt det, du gerne vil. Og glæd dig i stedet over alt det, du kan og når.”

4. Lav noget, der gør dig glad

”Få hjælp fra omgivelserne til så meget praktisk som muligt og brug i stedet din energi på det, der gør dig glad. Og her taler jeg ikke kun om at være sammen med familie og venner, men også om at gøre ting for dig selv. Hvad det er, er ligegyldigt, bare det får smilet frem i dig.”

Tilbage til livet – et nyt liv

Olivia husker stadig sig selv på de fire råd. For selvom Olivia trodsede statistikken og vandt over kræften, lever hun i dag med kroniske smerter, en nyreskade og en ekstrem træthed, der kræver, at hun sover flere gange om dagen. Den energi, hun har, bruger hun på sin nye kæreste, sine nu 11- og 14-årige piger, og på at hjælpe andre lymfekræftpatienter.

– Den manglende rettidige diagnose har haft store konsekvenser, men jeg forsøger på trods af disse udfordringer at hjælpe andre kræftramte i foreningsøjemed, når energien er til det, siger Olivia Løvenstedt.