Hun trænede sig fri af en diskusprolaps

Af: Jannie Iwankow Søgaard

Foto: Privat

Pernille Bisgaard blev ramt af en diskusprolaps og havde stærke smerter. Hun nægtede dog at blive smertepatient og besluttede sig for at træne sig tilbage til en sund ryg. Det lykkedes.

Pernille Bisgaard har altid været fysisk aktiv og blandt andet løbet en del. Hun var derfor også i god form, da hun for et par år siden fik rigtig ondt i ryggen.

– Det kom ikke helt pludseligt, for jeg havde gået og døjet lidt med smerter i lænden. Men da jeg en dag skulle samle et bord og lavede en forkert bevægelse, fik jeg rigtig ondt. Så gik jeg til kiropraktor og tog også noget smertestillende håndkøbsmedicin. Efter et halvt års tid var det så slemt, at hun opfordrede mig til at blive skannet, fortæller hun.

Svaret på skanningen var klart. Hun havde fået en diskusprolaps i lænden, som var årsagen til de mange smerter.

På arbejde med smerter

Pernille Bisgaard, der er uddannet sygeplejerske og igennem sit job har stiftet bekendtskab med en del smertepatienter, gjorde hurtigt op med sig selv, at hun på ingen måde ønskede at blive opereret. Hun havde en fast tro på, at hun kunne træne sin ryg rask igen, selvom det i starten så ud som en umulig mission.

– Jeg havde smerter ned i underbenet, ud i bækkenet og om på bagsiden af ryggen. Jeg kunne ikke løfte en tom kop fra bordet, uden at det gjorde ondt, og jeg knækkede ofte sammen i ryggen, når jeg gik, siger hun.

I starten handlede træningen for den 43-årige prolapsramte kvinde bare om at gå små, meget korte ture, med bittesmå skridt. Hun havde sin mand med og måtte støtte sig til ham, og ind imellem gjorde det så ondt, at hun græd, når hun gik. Der var også enkelte dage, hvor det var nødvendigt at sygemelde sig, men i det store hele var Pernille Bisgaard indstillet på at arbejde, også selvom det gjorde ondt.

– Jeg arbejder som sundhedsplejerske i dag, og der var en del ting, jeg måtte udelade i perioder. For eksempel kunne jeg i starten ikke løfte babyerne, og det var svært for mig at sidde i en bil, så jeg kunne ikke køre så meget rundt selv, siger hun.

En dyr personlig træner

Efter nogen tid meldte Pernille Bisgaard sig ind i et træningscenter. Her fik hun en personlig træner, der var uddannet fysioterapeut og som guidede hende igennem træning flere gange ugentligt. Selv var hun overrasket over, hvor hurtigt det gik fremad.

– Jeg blev overrasket over, at jeg faktisk kunne udføre nogle ret tunge styrketræningsøvelser, selvom jeg ikke kunne løfte en kop. Jeg trænede hele kroppen med fokus på de store muskelgrupper og blev rettet af min træner, hvis jeg gjorde noget forkert. Efter 14 dage kunne jeg allerede mærke bedring, siger hun.

Efter et halvt års intensiv træning følte Pernille Bisgaard, at hendes ryg atter var stærk, og smerterne var så godt som væk. Hun træner stadigvæk og ved, at det er hun nødt til at blive ved med.

– Ligger jeg syg derhjemme en uge eller to, så er det helt sikkert, at jeg kan mærke det i min ryg. Så snart jeg så begynder træningen igen, bliver det bedre. Og i dag kan jeg stort set det samme, som jeg kunne før, siger hun.

Pernille Bisgaard er glad for, at der ikke skulle andet end træning til, for at hun blev rask. Hun håber dog for andre fremtidige rygpatienter, at de kan få økonomisk støtte til genoptræning.

– Sådan et forløb med en personlig træner er temmelig dyrt, og jeg kan godt synes, at det er lidt urimeligt, at man selv skal betale for at blive rask. Det er ikke alle, der kan det. Og en operation betaler man jo omvendt ikke for, siger hun.