De fleste har svært ved at huske, hvad det er, de har glemt – også når det gælder medicin. Samtidig bliver halvdelen af al den medicin, der ordineres, taget forkert eller glemt.
Hvis du glemmer at tage dine doser eller af anden grund ikke får taget din medicin, risikerer du ikke blot manglende effekt, men også en forværring af den sygdom, du er i behandling for.
Senest har jeg oplevet en kunde, som kom på apoteket med recept på noget nyt blodtryksmedicin. Den havde han fået af lægen, som ikke var tilfreds med de målte værdier for blodtrykket, som kunden gik til jævnlig kontrol for. Udover recepten har han resten af den hidtil brugte medicin med til destruktion. Jeg kigger i pakken og ser, at der er cirka 60 tabletter tilbage i pakningen – og sammenholdt med dato for start på pakningen burde der kun være 15 tabletter tilbage.
Kunden erkender, at der da godt kan være smuttet et par dage, hvor han har glemt sin tablet, men han forstår ikke, at det kan dreje sig om 45 tabletter ud af 100! Derfor får vi en lang snak om, hvor vigtigt det er at huske sin medicin, selvom man ikke umiddelbart har daglige gener af et forhøjet blodtryk. Risikoen for at få en blodprop eller andre sygdomme af det forhøjede blodtryk kan minimeres ganske betydeligt ved at få styr på blodtrykket. En af metoderne er at huske at tage sin medicin som aftalt med lægen.
På apoteket kan du altid få hjælp og gode råd til, hvordan du bedst muligt huske din medicin: