Giv dit syn et serviceeftersyn

Har man problemer med at se i mørket, skyldes det oftest, at man har brug for briller eller skal have korrigeret sin styrke. Men det kan også være første tegn på alvorlige øjensygdomme, så det er vigtigt, at man tager en snak med egen læge eller øjenlæge.

Rigtigt mange oplever problemer med at se tilfredsstillende ved dårlig belysning eller i mørke. Langt størstedelen er ældre, men yngre personer kan også opleve disse symptomer, fortæller øjenlæge Peter Kofoed, der til dagligt arbejder i egen praksis i Hvidovre. Det kan der være flere årsager til:

– Det, at man med alderen ser dårligere i mørke, kan være på grund af den naturlige aldringsproces, hvor der sker optiske og mekaniske forandringer i øjets linse og pupil. Pupillen bliver mindre med alderen, linsen bliver tykkere og tættere. Desuden nedsættes øjets evne til at vænne sig til ændringer fra lys og mørke, som kaldes mørkeadaptation, væsentligt med alderen.

En anden forklaring på, at man generelt ser bedre ved skarpt lys og dårligere i mørke hænger sammen med øjets anatomi. Når pupillen udsættes for lys, trækker den sig sammen og bliver mindre, og dermed mindskes effekten af bygningsfejl, langsynet- eller nærsynethed. Synet bliver altså skarpere.

– Men omvendt, når pupillen udvider sig i mørke, bliver øjets ukorrektheder tydeligere, da en større del af linsen og hornhinden tages i brug, siger Klaus Trier, der er speciallæge i øjensygdomme og har drevet egen klinik i 21 år.

Tegn på sygdom eller blot brug for briller?

Bliver du blændet af modkørende biler i mørket, kan det også have andre årsager.

– Forstadier til sygdommen grå stær er ofte årsagen til blændingsgener ved skarpt lys. Det skyldes, at linsens proteiner klumper sig sammen og gør linsen uklar og gul, og dermed slører synet, forklarer Klaus Trier.

Peter Kofoed tilføjer, at personer med diabetes har større risiko for problemer med nattesynet, hvilket skyldes, at et for højt blodsukker med tiden kan ødelægge nethindens blodkar og nerver og dermed nethindens funktion. De første symptomer på diabetisk nethindesygdom kan derfor være dårligt nattesyn – formentligt på grund af nedsat tilpasning til mørke. Sjældnere årsager til dårligt nattesyn kan også være mangel på A-vitamin eller Zink, da disse stoffer er vigtige for at opretholde nethindens funktion.

Det er selvfølgelig vigtigt at konsultere egen læge eller øjenlæge, hvis man fornemmer forandringer ved ens syn, så man hurtigt kan få afdækket, om der er tale om reel sygdom. Men i det hele taget er det vigtigt, at få tjekket synet rutinemæssigt for eksempel hvert andet år, når man er oppe i alderen, eller hvis man oplever nytilkomne synsgener, opfordrer begge øjenlæger.

– Den mest sandsynlige årsag til, at mange oplever forringet nattesyn, er dog, at man i realiteten går rundt og har brug for briller, eller de briller, man i forvejen har, er forkert styrke, pointerer Klaus Trier.

Dårligt nattesyn – undgå bilkørsel når det er mørkt

– Har man dårligt nattesyn og føler sig tiltagende usikker i trafikken efter mørkets frembrud – trods korrekt brillestyrke og fravær af øjensygdomme i øvrigt – skyldes dette formentligt nedsat evne til tilpasse sig til mørke, hvilket der ikke findes nogen behandling i mod. I så fald skal man overveje, om det stadig er forsvarligt at køre bil om natten. Er man i tvivl, bør man diskutere sagen med sin praktiserende læge eller med sin øjenlæge, råder Peter Kofoed.

Den naturlige aldringsproces.

PUPIL

Øjets pupil bliver mindre med alderen, hvilket gør, at der trænger mindre lys ind i øjet. Det betyder, at man får brug for tilsvarende mere lys for at kunne se under dårlige lysforhold.
Aldersbetingede små pupiller kaldes senil miosis, og det kan man ikke gøre noget ved.

LINSEN

I øjet sidder der en linse lige bag ved pupillen og regnbuehinden. Det er linsen der gør, at man kan fokusere skarpt. Linsen justerer øjets fokus, så man kan se skarpt både tæt på og på afstand. Linsen består fortrinsvis af vand og proteiner. Proteinerne er arrangeret meget præcist, hvilket gør, at linsen er klar, og at lyset kan passere igennem linsen og frem til nethinden.
Som led i den naturlige aldringsproces bliver linsen tykkere og tættere og mere gullig. Dette gør, at det med alderen bliver tiltagende sværere at se under dårlige lysforhold.

MØRKEADAPTATION

Øjets evne til at tilpasse sig mørke nedsættes ligeledes med alderen som led i den naturlige aldringsproces. Denne omstillingsproces mellem lys og mørke er kompliceret og foregår på nervecelleniveau i øjets nethinde og kaldes mørkeadaptation. Dette anses for at være hovedårsagen til problemer med at se i mørke, hvis der ikke er anden påviselig sygdom i øjet. Undersøgelser har vist, at denne proces, hvor der gradvist sker en nedsættelse af evnen til mørkeadaptationen, begynder allerede fra 20-års alderen og fortsætter livet ud.
Mørkeadaptation sker ved at fotoreceptorerne, som er nethindens sanseceller, skal genskabe sit fotopigment, efter at have være udsat for lys. Denne proces kaldes synspigment cyklus (visual cycle). A-vitamin og Zink er essentielle stoffer i denne proces.
Der er tale om mikrobiologiske processer på cellulært niveau, som med alderen fungerer mindre effektivt. Aktuelt kan man behandlingsmæssigt ikke gøre noget ved dette.

Udarbejdet af øjenlæge Peter Kofoed