– Hva’ siger han, Misse? Mange af os har grinet af fru Møhge med sit klassiske hørerør og evindelige spørgsmål til datteren Misse i tv-serien Matador.
Men det er ikke sjovt at være blandt de over 800.000 danskere, der ifølge sundhed.dk har problemer med hørelsen. En stor gruppe af disse mennesker, cirka 500.000, kan have svært ved at følge med i almindelige samtaler og har brug for undertekster i tv og anden visuel kommunikation.
Læs også: Et usynligt handicap: Når hørelsen forsvinder
Værre stillet er de omkring 300.000, som har brug for høreapparat, teleslynger og andre hjælpemidler, mens 50.000 har et svært høretab, der hæmmer deres sociale liv og gør det svært at fastholde et job. Endvidere er 8.000 såkaldt døvblevne – det vil sige, at de har mistet hørelsen eller store dele af den – og har brug for hjælp fra tolke, mens 4.000 er født døve og bruger tegnsprog.
Høreskader kan ikke helbredes
– forebyg støjskader Hørenedsættelse betyder nedsat eller manglende evne til at opfange lyd fra omgivelserne. Man bemærker det særligt ved samtaler, hvor der er baggrundsstøj.
Hørenedsættelse er helt almindeligt hos ældre. Skader i det indre øre kan ikke helbredes, men støjskader kan og bør forebygges.
Mange med hørenedsættelse har stor gavn af høreapparat.
KILDE: SUNDHED.DK
Alt i alt svarer tallene til, at hver tiende i arbejde hyppigt må sige ”Hvad sagde du?”, og at hver sjette dansker over 18 år har problemer med hørelsen. Denne andel vil stige, ifølge Majbritt Tobberup, formand for Høreforeningen:
– Der bliver stadig flere ældre, og da høretab er en naturlig del af aldring, vil det øge behovet for behandling og belaste et i forvejen hårdt belastet sundhedssystem yderligere, siger hun.
Ifølge Danmarks Statistik vil der i 2030 være over 200.000 flere borgere med høretab over 65 år. Det svarer til en vækst på 25 procent i forhold til de nuværende omkring 800.000 med dårlig hørelse.
– Samtidig ser vi en tendens til, at stadig flere – ikke mindst blandt de unge – har musik i ørerne med earpods og hovedtelefoner i mange timer hver dag. Det giver ikke automatisk høreskader, men ifølge undersøgelser er der generelt lav viden om, hvornår støj er skadelig, påpeger Majbritt Tobberup og tilføjer:
– Derfor vil vi i Høreforeningen gerne være med til at forebygge risikoen for høretab i en forholdsvis ung alder. For når hørelsen belastes tidligt i livet, risikerer man at få nedsat hørelse tidligere. Det vil medføre voksende brug for behandling og presse sundhedssystemet yderligere.
At problemet er alvorligt, understreges af, at verdenssundhedsorganisationen WHO taler om en ’generation høreskade’ og advarer om, en milliard unge er i risiko for at få høreskader på grund af deres måde at omgås musik på. For eksempel ved massiv brug af høretelefoner, høj lyd til koncerter, sportsbegivenheder og andre store arrangementer.
Men, hvordan opstår en høreskade? Vi ved, at vi – når vi hører lyd for højt og for længe – belaster de små fimrehår, som sidder i det indre øre og sender lyd videre til hjernen, for kraftigt. Den svære belastning kan nemlig få fimrehårene til at knække. Knækkede hår vokser ikke ud igen, og dermed har man fået en høreskade for livet.
Desuden kan lidelser som mellemørebetændelse, Meniéres sygdom, det stadig uforklarlige ”pludseligt høretab med ukendt baggrund” samt arvelige øresygdomme forårsage nedsat hørelse.
I Tingsgaard Øre-, næse- og halsklinikken i Slagelse fortæller indehaver og speciallæge Peter Tingsgaard, at langt de fleste støjskader, han konstaterer, er arbejdsrelaterede.
– Skaderne opstår typisk hos folk, der arbejder i længere tid med voldsomt larmende maskiner som vinkelslibere og tryk-luftbor og ikke har brugt høreværn i tide. Slagteriarbejdere, som afliver kreaturer med boltpistol, og jægere er også udsatte på grund af bragene fra skud, fortæller Peter Tingsgaard, der mener at kunne spore en nedgang i forekomsten af høreskader.
– Heldigvis er opmærksomheden om at bruge høreværn stor blandt andet som følge af strammere arbejdsmiljølovgivning og oplysningsarbejde. Der er for eksempel ikke længere jægere, der stikker brugte patronhylstre i ørerne og så tror, at alt nok skal gå, siger Peter Tingsgaard.
I arbejdet med at forebygge høreskader påpeger han, at hyppige høreprøver ikke er vejen frem.
– Man kan ikke fange en høreskade i opløbet, for hvis skaden er sket, er den permanent.
Derfor er en forebyggende indsats med at screene mange for høretab formentlig ikke pengene værd. Slet ikke i disse tider med knaphed på ressourcer i sundhedsvæsenet. Har man et medfødt høretab, vil det blive ”fanget” ved spædbørnshørescreening eller sundhedsundersøgelser i skolen, siger Peter Tingsgaard.
I stedet opfordrer han til, at man, ud over høreværn, ikke står klos op ad højttalerne til koncerter og lader være med at fylde øregangene med høj musik.
– Det har jeg indtryk af, at de fleste lader være med, fordi det er svært at holde ud i længere tid ad gangen. Og jeg har hverken konstateret høreskader eller set flere unge med hørenedsættelser trods deres brug af earpods og høretelefoner. Men det kan medføre tinnitus, konstaterer Peter Tingsgaard.
Tinnitus – en vedvarende susen, hvinen, hyletone eller buldren i ørerne – kan man have samtidig med et høretab, men lidelsen kan også være ’markør’ for en mulig høreskade, der viser sig senere i livet. Den nationale sundhedsprofil fra 2021 viser, at problemet med tinnitus vokser særligt blandt unge. Antallet af danskere med tinnitus er steget med 27 procent på fire år, så mere end hver sjette i dag døjer med lidelsen.
Til trods for at en stadig voksende del af befolkningen har nedsat eller ingen hørelse, overses mennesker med høretab ofte, da deres handikap er usynligt. Vel at mærke med risiko for social isolation og nedsat livskvalitet, fordi man er mere eller mindre afskåret fra almindelig kommunikation.
Og mens briller er blevet et smart tilbehør med fokus på farve og design – der kan udløse komplimenter som ”Dine nye briller er smarte” eller en vits som ”Nå, så fik du læsebriller, gamle dreng” – forbindes nedsat hørelse og høreapparater af nogle stadig med noget negativt.
Også selv om moderne høreapparater er diskrete og kan tilpasse sig lydforholdene i det omgivende miljø samt streame telefonsamtaler, musik og lydbøger gennem en smartphone-app.
Så hvorfor denne modstand? Måske fordi dårlig hørelse forbindes med alderdom modsat behovet for briller, der rammer flere tidligt i livet. Det gør os vant til at se alt fra børnehavebørn til bedsteforældre gå med briller.
Ud over modviljen kan det manglende besøg hos ørelægen skyldes, at høreevnen aftager gradvist, uden at man bemærker det. I stedet irriteres man over, at stadig flere venner og kolleger mumler og taler for hurtigt – og det samme gælder nyhedsværter og andet godtfolk i radio og tv.
Sådan går det år efter år med det ene eller begge ører, indtil det står så skidt til, at man har svært ved at følge en almindelig samtale. Noget tyder dog på, at det efterhånden går hurtigere med at få ørerne op for, at man ikke hører helt så godt, som man har gjort. En undersøgelse har således vist, at der nu går gennemsnitligt tre år, inden man erkender et høretab, mens det for bare fem år siden varede over dobbelt så længe.
Det kalder formand for Høreforeningen Majbritt Tobberup for en ”positiv udvikling”:
– Jo før man begynder at bruge høreapparater, jo nemmere bliver det at vænne sig til dem. Og det er ingen skam at høre dårligt, men en skam ikke at gøre noget ved det.
– Desuden er det voldsomt belastende konstant at skulle anstrenge sig for at høre. Man bliver træt, irritabel over ikke at kunne følge med og virker indadvendt og ”tung i det”. Ifølge en Epinion-analyse mener hver syvende dansker, at folk med høretab er tilbagestående. Desuden har forskning påvist, at høretab sløver hjernen, fordi den får færre impulser, siger Majbritt Tobberup.
Hun mistede hørelsen i en ung alder, da hun efter en bihulebetændelse fik konstateret lidelsen otosklerose, som medfører skade i mellemøret og det indre øre.
– Ifølge ørelægen var min hørelse som en 90-årigs, husker Majbritt Tobberup.
I dag bruger hun høreapparat i det ene øre, mens hun sidste år fik indopereret et såkaldt cochlearimplantat i det andet.
– Høreapparaterne betyder, at jeg kan føre en ”normal” tilværelse. Men ingen af delene giver en normal hørelse, og implantatet, der fungerer som et ”elektronisk øre”, giver en robotlignende lyd i øret. Det får alle til at lyde som Darth Vader fra Star Wars, fortæller Majbritt Tobberup.
Selv om hendes hjælpemidler er designet til næsten at være usynlige, foretrækker hun i nogle situationer at skilte med dem.
– Blinde med stok og folk i kørestol er folk klar til at træde til side for eller hjælpe. Men det kan ikke ses, at man ikke kan høre. Derfor flytter jeg af og til håret til side, så man kan se implantatet.
For eksempel i Netto, hvor det kan være svært at høre, hvad ekspedienten bag plexiglasskærmen siger. Hvis jeg samtidig lader et par ord falde om mit handikap, kan det forhindre reaktionen ”Så tag dig dog sammen og hør efter!”. I stedet får vi klaret den lille samtale uden de helt store problemer, forklarer Majbritt Tobberup og tilføjer:
– Det kræver selvfølgelig en portion mod og tilvænning, men det betaler sig at bryde det tabu om høretab, der i et vist omfang stadig findes.
20-30 personer ud af 1.000 kontakter lægen hvert år på grund af nedsat hørelse. De flestes problemer er kun midlertidige og skyldes ørevoks eller mellemørebetændelse ved en forkølelse.
Generelt er mænds hørelse dårlige end kvinders. Knap hver tredje mand mellem 50 og 64 år har nedsat hørelse. Det er næsten dobbelt så mange som kvinder i samme aldersgruppe, hvor cirka 18 procent døjer med hørelsen.
Da kvinders og mænds ører er ens opbygget, kan forskellen snarere forklares med, at mænds risiko for støj og anden påvirkning udefra er højere end biologiske årsager.
KILDE: SUNDHED.DK