Er en ny type medicin, som et firma opfinder og sætter i produktion. Firmaet tager patent på det aktive lægemiddelstof i medicinen. Efter en årrække udløber patentet, og det står frit for andre virksomheder at producere det aktive lægemiddelstof og sælge det som kopimedicin.
Det stof, som gør, at en bestemt type medicin virker mod en sygdom.
Er et lægemiddel, som er en kopi af et originalpræparat. Det vil sige, at det indeholder samme aktive lægemiddelstof som originalpræparatet, og at det optages i kroppen på samme måde og virker på samme måde.
Det er de stoffer, som en tablet eller anden medicin indeholder ud over det aktive lægemiddelstof. Fyldstofferne kan for eksempel være laktose, cellulose eller kartoffelstivelse, forskellige smagsstoffer eller stoffer, som forlænger holdbarheden af medicinen. Fyldstofferne kan være forskellige i originalpræparatet og i de forskellige kopiprodukter, som andre firmaer har lavet bagefter. Selv om fyldstofferne ikke må have nogen indvirkning på, hvordan det aktive lægemiddelstof i medicinen virker, er der enkelte personer, der reagerer anderledes på de forskellige kopiprodukter end på originalpræparatet, fordi de reagerer forskelligt på fyldstofferne.
Når et originalt lægemiddel erstattes med enten kopimedicin, eller kopimedicin erstattes med anden kopimedicin eller omvendt: kopimedicin erstattes med et originalt lægemiddel, kaldes det substitution. I Danmark skal apotekerne som udgangspunkt tilbyde det billigste lægemiddel, hvis der er flere produkter med samme aktive lægemiddelstoffer at vælge imellem.
Hvis du af en eller anden grund ikke ønsker at få udleveret kopimedicin, skal du sige det på apoteket, når du henter din medicin. Eller din læge kan vælge at skrive ‘Ej S’ på recepten. Det betyder, at medicinen ikke skal substitueres, men at du altid skal have det præparat, lægen har skrevet på recepten. Du får dog normalt stadig kun tilskud til den billigste type medicin.
I Danmark er der fri priskonkurrence på medicin blandt leverandørerne. For at kunderne altid skal kunne købe medicin så billigt som muligt, er det besluttet, at al medicin, der kun må sælges på apoteket, skal sendes i udbud hver 14. dag. Det betyder, at alle de firmaer, som leverer lægemidler, hver 14. dag skal offentliggøre den pris, som de vil sælge deres medicin til. Apotekerne har derefter pligt til at tilbyde kunderne det billigste produkt. Derfor kan priserne på medicin i princippet ændre sig hver 14. dag, ligesom navnet på den medicin, kunderne får udleveret, kan ændre sig. Det er bestemt, at medicin skal koste det samme overalt i landet, nemlig indkøbsprisen plus en fast lav apoteksavance per pakning, som myndighederne har fastsat, uafhængig af medicinens pris.
Apoteket skal normalt tilbyde kunderne det billigste produkt, hvad enten det er kopi- eller originalpræparat. Der findes dog en bagatelgrænse. Hvis det produkt, lægen har skrevet på recepten, er højst 5 kroner eller 5 procent (op til højst 20 kroner) dyrere end det billigste produkt, kan apoteket vælge at udlevere det produkt, lægen har udskrevet. Kunden kan også altid selv vælge at få udleveret et bestemt produkt – original eller kopi – blandt de produkter, der har samme indholdsstof og mængde. Kunden kan dog kun få fuldt tilskud til prisen på det billigste produkt og må selv betale en eventuel prisforskel.
En virksomhed, der producerer medicin, har som regel en eller flere forhandlere i et land, som sælger medicinen videre til apotekerne. Hvis et dansk firma køber den samme medicin i udlandet og importerer den til Danmark uden om producentens forhandlernet, er der tale om lovlig parallelimport. Det er typisk originalmedicin og kan ofte resultere i en lavere pris for den samme medicin. Parallelimporteret medicin vil ofte have en påklæbet etiket med dansk tekst eller være pakket om i en ny dansk pakning. I enkelte tilfælde er der forskel på fyldstofferne i den parallelimporterede medicin og i den medicin, producenternes forhandlere sælger. Hvis det er tilfældet, skal det også stå på pakningen.
Lægemiddelstyrelsen inddeler receptpligtig medicin i tilskudsgrupper. En tilskudsgruppe består af de forskellige typer medicin, som indbyrdes kan erstatte hinanden. Det vil sige, at det er medicin med samme aktive lægemiddelstof i samme styrke og form og tilnærmelsesvis samme størrelse pakning – altså både originalpræparater, kopiprodukter og parallelimporterede produkter. Det offentlige tilskud til receptpligtig medicin beregnes ud fra, hvad den billigste medicin i tilskudsgruppen koster. Du skal altså betale en større del af den samlede pris selv, hvis du vælger et andet produkt end det billigste i tilskudsgruppen.
Nogle personer kan derudover få særlige tilskud til deres medicin. Det er for eksempel nogle pensionister, kronikere eller andre med særlige vilkår. Kronikere med meget store udgifter til medicin kan eksempelvis via egen læge ansøge om kronikertilskud, så der lægges loft over egenbetalingen på 3.555 kr.
Kopimedicin, som sælges på danske apoteker er alt sammen lovlige lægemidler under streng kontrol af de danske myndigheder. Men rundt i verden findes der også forfalsket medicin. Det sælges ofte via internettet, og der er ingen kontrol med, hvad produktet indeholder. Det er ulovligt at købe den slags medicin, og desuden kan det være forbundet med stor risiko for dit helbred at købe det. Det er desuden altid ulovligt for danske borgere selv at indføre medicin, der købes i eller leveres fra andre lande end EU- og EØSlande.
Det generelle offentlige tilskud til receptpligtig medicin er beregnet ud fra dit køb af tilskudsberettiget medicin inden for en periode på ét år (tilskudsperioden). Tilskudsperioden starter første gang, du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet.
Køb af medicin til børn giver dog 60 procent tilskud af alle køb op til 1.410 kroner om året.
Det er kun prisen for den billigste kopi, der tæller med i tilskudsberegningen.
Der findes desuden en række andre tilskud, for eksempel enkelttilskud, tilskud til kronikere og tilskud til døende.
Se mere om medicinpriser og tilskud til medicin på: