Tarmsundhed: Hvad kan blomstre i en krigszone?

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Shutterstock

I vores tyktarm lever mange forskellige bakteriestammer. De skulle gerne leve i fordragelighed og balance for at skabe tarmsundhed. Men livsstil, sygdom og medicin kan få balancen til at tippe, og ny forskning peger på, at det kan have mere vidtrækkende konsekvenser end tidligere antaget.

Kroppen består af millioner af celler. Leverceller. Hjerneceller. Hudceller. Og den akkumulerede bestand af celler udgør dig. Men indeni din cellemasse lever også stammer af bakterier. Og der er mange flere af dem, end der er af dine celler. Det kan afføde en provokerende tanke: Bor bakterierne i os, eller er vores cellemasse et værested for dem?

Uanset hvad, så er faktum, at vi er her som resultat af vores celler – og bakterierne, ja de mæsker sig i vores tarme. Og vi har brug for hinanden. Vi har lidt et ubevidst symbiotisk forhold kørende med bakterierne, der minder lidt om forholdet mellem små pudsefisk, som lever af at rense mundhulen og tænderne hos større rovfisk, som så til gengæld lover ikke at spise de små fisk, mens de er i gang.

For vi har brug for bakterierne, og bakterierne har brug for den næring, som vi tilbyder. Og hvis næringen er rigtig, og der ikke er nogen udefrakommende trusler mod bakterierne, så ånder alt fred og fordragelighed. Men sådan er det ikke altid, og vi vender tilbage til hvorfor, men først skal du forstå, hvad der sker, når balancen tipper.

Kampen om verdensherredømmet

De milliarder af bakterier, som bor i vores snørklede tyktarm er nemlig ikke bare én type. Det er stammer af forskellige familier. I fredstid er der ikke krig mellem dem, og derfor er der en ligevægt. Men hvis omgivelserne skifter, og der pludselig er mangel på den næring, som nogle bakterier har brug for, eller en antibiotikakur strømmer ind over tarmen som en pest og slår mange bakterier ihjel, så vil nogle stammer klare det bedre end andre, og derfor kan de ende med at overtage herredømmet.

Og ligesom i krigsområder eller lande med hungersnød så skaber ubalancen i tarmen kaos og sygdom. Et eksempel på det er den svækkelse af immunforsvaret, som i høj grad også hører hjemme i tarmen, der sker efter en antibiotikakur, og som kan gøre hele organismen mere modtagelig for andre sygdomme. En anden konsekvens kan være dårlig mave umiddelbart efter en tur på antibiotika.

Hvis freden, balancen og din tarmsundhed skal genoprettes, kræver det en målrettet indsats. Nogle gange er det nok at sende fredskorpset ind med ordentlig næring. Nogle gange skal Læger Uden Grænser til med deres medicinskab. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt at kaste en bombe over området – udrydde dårligdommen og starte forfra.

Bomberne kan sprænge langt fra epicentret

Men så er der også de tilfælde, hvor vi ikke mærker urolighederne, fordi det næsten bliver som en proxykrig i vores krop, hvor bakterierne, som kæmper i tarmen, tilsyneladende lader ofrene falde andre steder på vores menneskelige verdenskort. Bum – så gik det ud over vægten. Bum – så gik det ud over huden. Bum – så gik det ud over humøret.

Opfatter vi de bomber, som om de blev kastet fra der, hvor skaden sker, ser vi altså ikke altid den sande synder, og derfor ender vi med at kaste modskyts mod uskyldige civilceller.

Forståelsen af tarmsundhed og bakterierne i tyktarmens indflydelse begynder så småt at blive belyst i forskningsverdenen. Det har ledt til nogle nybrud og en række mulige kausale sammenhænge, som endnu ikke er blevet klinisk afprøvet. Og som med så meget ny forskning er der både eksperter, som tror på, at sammenhængen har vidtrækkende konsekvenser og vil lede til mange flere medicinske gennembrud. Og dem, der forholder sig mere skeptiske til området.

Her vil vi forsøge at belyse, hvad der kan få krigsalarmerne til at hyle i vores organisme, og hvilke tilstande, det ser ud til at kunne udløse.

Sammenhæng mellem tarmsundhed og humør?

Lige ud for indgang F på Aarhus Universitetshospital i Skejby ligger Institut for Klinisk Medicins afdeling for blodprøver og biokemi. Her forsker phd. Anders Abildgaard netop nu i at måle molekyler i blodet på mus og rotter. Molekyler, som bliver skabt af bakterierne i dyrenes tarme, og som diffunderer ud i blodbanen.

For at forstå, hvorfor han gør det, skal vi en lille tur tilbage i tiden. Nærmere bestemt 10 år.

– Det startede i 2009, hvor jeg begyndte at undersøge, om der var en biologisk sammenhæng mellem depression og livsstilssygdomme. Efterhånden som tarmbakterier begyndte at få forskningsmæssig interesse, og der kom resultater om bakteriesammensætningen og overvægt og diabetes, blev det også en interessant indgangsvinkel for mig til at undersøge, om tarmbakterier kunne forklare depression, siger han.

Abildgaard begyndte at give rotter en usund kost. Det vil sige meget mættet fedt, mange let optagelige kulhydrater og få fibre. Han kunne dokumentere en ændring i dyrenes tarmflora, men han kunne også konstatere, at dyrene ændrede adfærd.

– Vi undersøger depressiv adfærd med en svømmetest, hvor dyrene bliver sat i beholdere med vand, som de ikke kan flygte fra. Her er de i cirka 10 minutter to følgende dage, hvor vi kigger på, hvordan de håndterer det ekstreme stress i situationen, forklarer han.

Forkert bakteriesætning udløser depression

Dyrene falder ind på et spektrum af adfærd, der varierer fra at flyde til at okse rundt i vandet. Immobiliteten – som man så hos rotterne, der havde fået usund kost – er et tegn på depression.

Når man kan konstaterer det med ret stor sikkerhed, skyldes det en række faktorer. Blandt andet, at aktivitetsniveauet ikke er direkte linket til dyrenes vægt, og at alle gængse behandlinger mod depression i mennesker er med til at øge dyrenes iver efter en flugtrute i vand-testene.

Hvad, der er særlig interessant i Abildgaards fund, er, at en del af den ændrede bakterieflora hos dyrene, kan tilskrives kosten, men at der også sker ændringer, som hænger sammen med adfærd.

Det har han blandt andet vist ved at lave forsøg, hvor nogle dyr fik usund kost og andre fik samme kost, men adgang til probiotika – altså gode bakterier. Hos sidste gruppe så man ikke en adfærdsændring. I grove træk betyder det altså, at når der er krigslignende tilstande i tarmene grundet forkert kost, kan det afføde ændringer, som udløser depression i rotternes organisme.

Kliniske forsøg mangler

Der er endnu ikke lavet kliniske forsøg med at prøve at behandle mennesker med depression ved at ændre deres tarmflora. Der er dog lavet forsøg, hvor man overførte tarmflora fra henholdsvis raske og depressionsramte mennesker til rotter og mus, som viste, at “den syge” tarmflora skabte depressiv adfærd hos dyrene.

– Jeg synes, at det er meget fascinerende fund, som viser, at man kan overføre sygdommen den ene vej. Der er selvfølgelig et stort skridt mellem mennesker og mus, og det er heller ikke alle typer depression, det vil virke på, men jeg tror, der er en subgruppe, for hvem tarmfloraen er relevant, siger Abildgaard.

Det er den subgruppe, som Abildgaard håber at kunne lokalisere ud fra molekylerne i blodet, som han nu undersøger på rotter.

Igen handler det om at se på, hvorfra bomben, der udløser lidelsen, bliver kastet og ikke bare, hvor den lander. For nogle med depression vil bomben komme fra gener, andre fra miljø, mens det for nogle tyder på, at det er bakterierne, som trykker på knappen.

Måske kom depressionen først?

Som nævnt er emnet stadig nyt, og der er dem, som mener, at væbnet konflikt i tarmfloraen bliver blæst op til noget, det ikke er.

Ove Schaffalitzky, forskningsleder ved Medicinsk Gastroenterologi ved Syddansk Universitet, er en af dem.

– Jeg tror ikke på, at det nødvendigvis er tarmfloraen, som udløser sygdommen, men at den bliver ændret, fordi man måske spiser anderledes, når man er syg eller tager noget medicin, som påvirker. En sammenhæng mellem to fænomener er ikke det samme som, at det ene er årsag til det andet. Så vi mangler undersøgelser på området, og før vi har dem, synes jeg, at vi skal tage det roligt, sige Schaffalitzky.

Abildgaard erkender, at der er stor hype omkring emnet, og at der er den mulighed, at vi om ti år må sige, at bakteriesammensætningen og tarmsundhed ikke var det store nye. Men han understreger, at det er for hurtigt at afvise, at der er noget om snakken.

Behandling med kolonist-bakterier

Et andet sted, hvor man med stor interesse undersøger tarmfloraen, er på Aleris-Hamlet. Et samarbejde mellem privathospitalet og Aarhus Universitet undersøger nemlig, hvordan man kan hjælpe en række patientgrupper ved at ændre floraen.

Specifikt drejer det sig om mennesker med blødende tyktarmsbetændelse eller mennesker, som har en infektion af bakterien clostridium difficile.

Behandling, som kan sammenlignes med at smide en A-bombe over tarmfloraen eller kolonister, som med sværdet i hånden ridder ind over ukendt land for at gøre det til deres, hedder FMT-behandling. I praksis betyder det, at man erstatter de krigeriske beboere i tyktarmen med fredelige pacifister og på den måde prøver at genoprette tarmsundhed.

Alice Højer Christensen er overlæge og phd. i intern medicin og medicinsk gastroenterologi på Aleris-Hamlet København, og hun ser et stort potentiale i FMT-behandling.

– Vi ved, at det virker godt mod infektion med clostridium difficile, og der er en række internationale studier, som sammen med vores pilotstudie viser gunstige resultater på blødende tyktarmsbetændelse. Men jeg tænker også, at der er et stort potentiale i forhold til antibiotikaresistens og den række af sygdomme, man mistænker, hænger sammen med en skæv tarmflora, siger hun.

Her henviser hun til psykiske lidelser som depression og sygdomme som gigt, diabetes, fedme og autisme.

Men hvis sygdommene hænger sammen med bakterierne i tarmen, hvorfor lider så mange så af indvendig borgerkrig netop nu?

Trusler mod tarmen

Ifølge Højer Christensen skyldes det en kombination af faktorer. Først ruller en stor tank, der flager med vestlig diæt ind over systemet. Kort efter melder antibiotika sin ankomst i krigen mod sund tarmflora. Og for at toppe den op, affyres der små missiler ladet med pesticider ned i tarmen med jævne mellemrum.

– Det er et emne, som ikke er godt nok belyst forskningsmæssigt, men som så småt begynder at komme, og jeg synes, vi skal være forsigtige med, hvad vi udsætter os for, siger hun.

Den næste naturlige tanke er så, hvorfor vi ikke alle sammen bliver syge? En forklaring kan være livsstil. En anden kan være, at stammerne i vores tarme er så forskellige fra menneske til menneske. Vi har hver især vores egen unikke befolkning boende i os, og ligesom Canada og Kina reagerer forskelligt på trusler, gør vores tarmflora det sandsynligvis også.

Om vi vil det eller ej …

Højer Christensen er overbevist om, at der for mange sygdomme vil vise sig at være en kobling til tarmen, og hun synes, det er ærgerligt, hvis lægestanden herhjemme bliver for konservativ, når det kommer til behandling med FMT og probiotika.

– Dansk lægekultur er skeptisk. Det er både godt og skidt, men med nogle af de ting jeg har set, eksempelvis et hududslæt, der forsvandt efter FMT, så er jeg sikker på, at der er noget at komme efter. Og jeg har det sådan lidt, at hvis alt andet er afprøvet, hvorfor så ikke se på tarmene?

Bakterier har boet i vores krop i hobetal siden tidernes morgen. Vores forståelse af dem er til gengæld kun i sin spæde begyndelse.

Der er meget, der endnu ikke er videnskabeligt belyst. Hvad, vi dog ved, er, at store ubalancer kan give plads til, at dårlige bakterier tager over, og at det kan sætte livet på spil. Vi ved også, at kost ændrer flora, og at bakterier fra depressive mennesker ændrer adfærd hos rotter.

Hvis tesen om truslerne mod freden i vores indre holder stik, og hvis konsekvenserne kan være så vidtrækkende, som nogle forskere spår, kan det ændre måden, vi anskuer sygdom på en lang række felter.

Men det er et spørgsmål for morgendagens videnskabsfolk.

 


 

Donorbasen

FMT-behandling er fæcestransplantation. I dag kan man behandle med kapsler med tarmflora fra sunde donorer.

I USA og Holland har man fundet, at blot cirka tre procent af interesserede er raske nok til at donere.

Herhjemme har man fundet, at det kun er 20 procent af bloddonorerne, der er sunde nok.

Overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital Christian Lodberg Hvas står bag en undersøgelse om donorbasen.

– Vi havde troet, at omkring 75 procent af bloddonorerne kunne bruges, men sandheden er, at det er de færreste, som opfylder alle kravene til at blive fæcesdonorer, siger han.

Han forklarer, at potentielle donorer sorteres fra grundet sygdom (både tarmsygdomme og depression), prædispositioner, resistente bakterier, vira og for højt BMI.

 


 

Ikke en ny tanke

Ideen om at behandle sygdomme med sunde tarmbakterier er ikke ny, men kan dateres tilbage til George Porter Phillips, som i starten af det 20. århundrede behandlede melankoli med kostændringer og kefir (fermenteret produkt med sunde bakterier).

Herhjemme bliver tanken så småt relanceret. Eksempelvis arbejder Aleris-Hamlet sammen med psykiatrien i Slagelse om at behandle psykisk sårbare med probiotika.