Hvad kan du selv gøre for at mindske din demens-risiko?

Middelhavskost med masser af grøntsager, sunde olier og fisk koblet sammen med fysisk og mental aktivitet er med til at mindske en demens-risiko.

– Det bedste, du kan gøre er at lægge din kost om til middelhavskost med masser af fede fisk, der er rig på Omega 3,  andre sunde umættede fedtsyrer og grøntsager. Omega 3 har vist sig at have en gavnlig virkning på forebyggelse af demens, siger Steen Hasselbalch.

For fed kost og overvægt samt mangel på motion kan føre til hjertekar-sygdomme, som også har vist sig at være en alvorlig risiko-faktor i forhold til at blive dement.

– Blodpropper i hjernen forøger risikoen for at udvikle en demens-sygdom ganske betydeligt, påpeger Steen Hasselbalch. Det samme gør stress og depression.

– Men her mangler vi at finde ud af, hvorfor det forholder sig sådan, oplyser Steen Hasselbalch.

Fitness for både krop og hjerne

Både fysisk og mental aktivitet er yderst vigtige hjælpere til at holde demens-sygdomme fra livet. Men også, når demensen har fået fat. Ny dansk forskning, som Steen Hasselbalch har stået i spidsen for i et samarbejde med otte af landets hukommelsesklinikker, har vist, at moderat til hård konditionstræning kan mindste symptomer som irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i let grad. Også patienternes koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion blev øget i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning.

Det er også vigtigt at holde sin hjerne fit og ikke mindst sine sociale relationer. Det kan være en udfordring, hvis en ny tilværelse som pensionist venter lige om hjørnet.

En undersøgelse fra 2014 viser, at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet ofte bliver ledsaget af en forringelse af hukommelsen og koncentrationsevnen på knap 10 pct. Hjernen ældes så at sige hurtigere end ellers. Den accelererede mentale aldring svarer til, at hjernen allerede 12 til 16 måneder efter arbejdsophøret er blevet ca. tre år ældre.

I det hele taget er det vigtigt, at både du og dine pårørende er opmærksomme på både mentale og fysiske ændringer.

Forvarsler om demens

Ældre med nedsat hørelse har 28 pct. højere demens-risiko end ældre med normal hørelse. De har også en hurtigere forværring af deres kognitive funktionsniveau gennem årene. Det er imidlertid uklart, om dårlig hørelse skal opfattes som en risikofaktor for demens, eller om dårlig hørelse og demens afspejler en fælles sygdomsproces i hjernen.

Irritabilitet, nedtrykthed og forstyrrelser i døgnrytmen kan være tidlige symptomer på demens. Symptomerne ses også hos mange ældre, der ikke udvikler demens, men er væsentligt hyppigere og mere udtalte hos ældre, der senere får en demens-diagnose.

Så derfor er det vigtigt, at de psykiske symptomer ikke bliver overset som noget forbigående, selvom de godt kan være det og ikke nødvendigvis er et forvarsel om demens.