Jeg har læst, at radiodoktoren fraråder behandling mod knogleskørhed, han skriver, at det ikke virker, og at der er mange bivirkninger, så det vil jeg ikke have.
Jeg sidder med en 68-årig kvinde, der netop har fået konstateret knogleskørhed, og vi taler om hendes muligheder. Hun kom til mig for en måned siden og fortalte, at hendes mor har knogleskørhed og gerne derfor ville undersøges. Hun er en spinkel kvinde, der ikke er meget fysisk aktiv, hun drikker kun sjældent mælk, og så ryger hun. Jeg henviste hende til DEXA scanning og tager blodprøver, der viser, at hun har knogleskørhed. Vi starter vores samtale med at tage udgangspunkt i hendes overvejelser og søgninger på nettet. Det er rigtig fint, at hun har forberedt sig og gjort sig nogle tanker om, hvad hun kan gøre.
Det er svært som almindelig borger at vurdere kvaliteten af den information, der kan findes på nettet. Det er en jungle at finde rundt i. Hun har fundet en vejledning fra radiodoktoren og tænkt, at det må være rigtigt, nu hvor det er en doktor, der har skrevet det.
Læs også: Lægens konsultation corona
Vi taler mere indgående om de oplysninger, hun har fundet på nettet. Meget er godt, men ikke alt. Der er rigtig meget, hun selv kan gøre: Sund kost, motion, rygestop og nøjes med moderat alkoholforbrug, er alt sammen tiltag, der vil bidrage til mindre knogleskørhed.
Det vigtigste er fysisk aktivitet. Selv små tiltag har stor betydning – vi skal være aktive hele livet for at have stærke knogler hele livet. Rygestop, hvis man ryger, er også meget effektivt mod knogleskørhed.
Kosten har også en stor betydning. Grundlæggende handler det om at spise en sund og varieret kost. Særlig vigtigt er det at sikre tilstrækkelige mængder calcium, der findes i mejeriprodukter som ost og mælk og D-vitamin, der findes i fede fisk og dannes i kroppen, når vi er ude i solen.
Læs også: Pas på din knoglesundhed
I Danmark anbefales alle mænd og kvinder over 65 år, at tage kalk og D-vitamin som tilskud, for at forebygge udvikling af knogleskørhed. Når man først har fået knogleskørhed, anbefales det desuden, at man tager bisfosfonat, der hæmmer nedbrydningen af knoglevæv og øger knoglenydannelse. Denne behandling følges ved DEXA-scanninger og varer normalt fra 3 og op til 10 år, afhængigt af udviklingen.
Jeg spørger hende, hvad hun tænker om det, vi har talt om. Hun fortæller, at hun vil begynde at gå en tur to gange om ugen, og så vil hun tænke over, om hun kan reducere sit tobaksforbrug. Jeg synes, det er en rigtig god plan og spørger så, hvad hun tænker om mit forslag til calcium, D-vitamin og bisforsfonat. Hun tænker lidt. Nu er det jo ikke radiodoktoren, der er min læge, det er jo dig – hun smiler. Jeg laver recepter på medicinen, og vi aftaler ny DEXA-scanning om 2 år, så vi kan følge udviklingen og tilrette behandlingen.
Vi er egentlig færdige med konsultationen, men hun bliver siddende på stolen, som om hun tænker over noget. Jeg spørger hende, om der er noget, vi ikke har fået talt om.
Hvor skal jeg så søge information, hvis jeg vil være sikker på, at det er rigtigt, det der står? Jeg anbefaler hende at søge på patienthåndbogen.dk, der er udviklet og bliver vedligeholdt af sundhed.dk, der er det offentliges sundhedsportal. Artiklerne er skrevet af speciallæger inden for de enkelte emner. Der findes også link til artikler, der retter sig til sundhedsfaglige, hvor der findes kildehenvisninger til forskningsresultater. Alle artiklerne bliver vedligeholdt af en redaktionsgruppe, der sikrer, at informationen altid er opdateret.