Håret har betydning for vores identitet

Gennem tiden har forskellige kulturer, grupper og bevægelser brugt hår til ritualer, til at symbolisere tilhørsforhold, gøre oprør og nedbryde mennesker. Al den historie er indlejret i vores forståelse af hår. Derfor er hår også blevet en væsentlig identitetsmarkør, og der er vokset en kæmpe industri ud af vores forhold til kropsbehåring.

Vi mennesker har hår næsten overalt på kroppen. Med undtagelse af små hårløse flader er vi dækket af hår. I tidernes morgen var håret et værn mod kulde men i takt med, at tøj i højere grad opfylder den rolle, er mængden af hår blevet mindre. Ikke desto mindre tillægger vi stor betydning til det hår, vi stadig har. Både det på hovedet og resten af kroppen.

Nogle steder vil vi gerne have meget, mens vi andre steder kan skamme os over hårvæksten. For kvinder kan det være håret i bikinilinjen, under armene, på benene eller i ansigtet. For mænd kan det være håret på brystet, ryggen eller maven, man prøver at fjerne. Det er der kommet en kæmpe industri ud af med skrabere, voks og laserbehandlinger. Alt sammen sat i værk for at undertrykke en naturlig kropslig funktion. Som om vi prøver at skjule, at vi er mennesker med menneskekroppe.

Læs også: Håret kan sladre om din sundhed

Når vi gør det, skyldes det, at håret siger så meget mere om os, og at vi gennem tiden har tillagt forskellige typer af hår stor betydning. Hår bliver brugt politisk, er en del af vores kulturelle arv og en seksuel markør. Hår er en måde at udtrykke sig selv på og kan bruges til både at skille sig ud og passe ind. Derfor er det heller ikke underligt, at mange bruger hundredevis hvis ikke tusindvis af kroner om måneden på hårpleje, styling og udtryk.

Shampoo, balsam, hårfarvning, klipning, parykker, ekstension, toupeer, voksbehandling, skrabere, barbermaskiner, skægolie, ja, listen af produkter er næsten uendelig, når det kommer til hårpleje og -fjerning. Men, hvordan er det egentlig sket, at håret har udviklet sig fra at være et varmende tæppe til den betydning, som det har i dag?

Nazisterne klippede identiteten væk

At hår har fået den symbolske betydning, som det har nu – og har haft i mange år – skyldes mange ting. Kultur, religion og historie er nogle af de bærende. Fra Det Gamle Testamente kender de fleste nok historien om Samson og hans vældige kræfter. Men Samson bliver forelsket i Dalilah og røber for hende, at hans styrke ligger i håret. Hun bruger den viden til at klippe de lange lokker af, og Samson bliver slave. Så allerede dengang blev en tyk og lang hårpragt forbundet med styrke. Den slags sammenstillinger findes der mange af. En anden er den græsk mytologiske figur Medusa, som efter sigende blev så vred, efter at hun blev voldtaget af Poseidon, at hendes hårpragt forvandlede sig til en samling af slanger.

Forskellige religioner og kulturer har også forskellige holdninger og anskuelser af håret. I jødedom og islam bliver kvinders hår anset som seksuelt tillokkende, hvorfor mange dækker det med enten tørklæder eller parykker. I nogle kulturer har man anset håret som magisk, og derfor er små lokker af hår blevet brugt i forskellige ritualer. I visse samfund lavede man smykker af hår for at symbolisere et forhold mellem en mand og en kvinde – lidt ligesom en vielsesring i dag.

Så både religion og kultur har været med til at skabe ideen om, at hår er mere end bare hår. Den viden er blevet brugt historisk og politisk og har forstærket ideen om hår som noget overkropsligt.

Under 2. verdenskrig blev klipninger af jøder i koncentrationslejre brugt som en måde at fjerne den enkeltes identitet og tilknytning til verden udenfor. Ved at klippe både mændenes og kvindernes lange lokker af, blev alle de tilfangetagne til en stor fælles masse. Efter krigens afslutning blev det også mange steder brugt at klippe håret af kvinder, som havde været sammen med tyske soldater for at udstille og udskamme dem offentligt.

Under apartheids indførelse i Sydafrika kom hår også til at spille en væsentlig rolle, når man skulle adskille folk fra hinanden. Håret blev brugt som en markør for race. Hvis håret havde en struktur, hvor en blyant ville falde igennem, fik man lov at tilhøre den hvide overklasse. Havde man derimod mere kruset og krøllet hår, som klassisk hører til farvede eller mennesker af farvet afstemning, ville blyanten sidde fast, og man blev klassificeret som underklassen.

I takt med, at der er kommet mere fokus på racediskrimination, ligestilling og identitetspolitik har hår også her spillet en stor rolle.

Læs også: Populære kosmetiske behandlinger i 2020

Vi kæmper for retten til hår

Forskellige hårstrå har forskellige strukturer. Typisk vil afroamerikanere have kruset hår, som kan give den kendte mikrofonhårs frisure. Mennesker fra Norden vil ofte have lysere eller blondt hår, som er kendetegnet ved, at hvert hårstrå er tyndere, hvorfor det kan komme til at fremstå mere fint. Asiaternes hår er mørkt, fyldigt og blankt, ligesom mange fra Mellemøsten og lande som Indien også har tykkere hår. Rødt hår, som skyldes en genmutation, er oftest også tykkere end det klassisk nordiske.

Der er altså forskel på vores naturlige udgangspunkt. Når farvede rundt om i verden – eksempelvis Sydafrika og USA – har været underlagt racediskrimination, er hår også blevet brugt politisk. Nogle afroamerikanere vælger at lade deres naturlige hår vokse og tage form som en halo om deres hoved eller benytte sig af frisurer som cornrows – rækker af stramme fletninger – eller dreadlocks, der hører til deres kultur, som et udtryk for modstand mod den undertrykkelse, farvede er blevet udsat for gennem tiden.

Hår som emne er også blevet taget op ved flere domsstole i USA. Arbejdere, studerende og almindelige amerikanere har i henhold til frihedsrettigheder og retten til krop og fremtoning lagt sag an mod skoler og arbejdspladser, fordi der på mange institutioner og i mange virksomheder er krav til hår. Eksempelvis, at mænd ikke må have skæg eller langt hår. Den lille mand har dog tabt de fleste af disse sager, men det viser med hvilken passion, folk vil kæmpe for at forsvare retten til at sætte deres hår, som de vil.

Herhjemme har hår også haft en politisk betydning. Feminister har både i 70’erne og i nyere tid ladet håret på kroppen gro som et tegn på frihed. Sidst, men langtfra mindst, har popkulturelle fænomener gennem tiden sat sit præg på hårmoden. Alt fra hårlængder, farve, opsætning og styling er blevet påvirket af verdens store stjerner. På den måde er hår også blevet et symbol på, om man var med på beatet og har til tider skabt et skel mellem generationer.

Er du træt af, hvad du ser i spejlet?

Så ja, hår er vigtigt. Men det er ikke altid, at håret vil, som vi vil. En ting er, hvis man synes, der er for meget af det. Det er det letteste at løse. Men, hvad hvis der ikke er nok? Hvad hvis hårgrænsen begynder at vige, fylden tynder ud, glansen forsvinder, stråene knækker? Det kan være langt sværere at gøre noget ved, og der findes i hvert fald sjældent en hurtig og nem løsning på problemet.

Alt efter, hvad hårtabet eller den dårlige hårkvalitet skyldes, findes der dog forskellige muligheder, som kan hjælpe.

Det er først og fremmest vigtigt at identificere, hvad årsagen er. Er det genetisk? Skyldes det udefrakommende påvirkninger? Manglende næringsstoffer? Sygdom? Stress? Hormonelle forandringer? Alder? Medicin? Der er rigtig mange faktorer, som kan påvirke håret, og man kan derfor nemt komme til at famle i blinde og spilde både tid og penge på at få hårpragten til at danse efter ens pibe.

Hår er vigtigt for både mænd og kvinder. Når det er sagt, er det ikke unormalt, at mænd bliver skaldede, eller at hårgrænsen allerede ved 30-års alderen begynder at blive vigende. Derfor er det heller ikke et særsyn at se en skaldet mand, og skaldethed for mænd er ikke indbefattet med samme tabu, som det kan være for kvinder. Det betyder dog ikke, at det ikke kan være til stor gene for den enkelte mand, som oplever at blive tyndere på toppen. Begynder man som mand at opleve optræk til, at håret forsvinder, kan man søge læge for at blive klogere på, hvad hårtabet skyldes. I mange tilfælde skyldes det en overfølsomhed i hårsækkene mod det mandlige kønshormon, testosteron, eller gener.

Læs også: Er du offer for selvkritik og dine egne skyggesider?

Tjek din livsstil

Er det forklaringen, kan man prøve sig frem med særlige shampooer eller piller, som lægen kan ordinere. Men mænds hårtab kan – ligesom kvinders – også skyldes andre ting som stress, livsstil, medicin eller andre faktorer. Der kan altså også være god grund til at se på, om der er noget i ens livsførelse, der ikke fordrer de bedste betingelser for håret og så ændre på dem.

Her spiller kosten en væsentlig rolle. Ligesom alt andet i kroppen, henter håret sin næring fra den mad, vi spiser. Det er især fedtsyrer, vitamin D, C, A og B12 samt kobber, selen og biotin, som er vigtige for hårvækst og kvalitet. Får man ikke tilstrækkeligt af dem gennem kosten, kan man overveje et eller flere målrettede tilskud.

Slutteligt kan problemet ligge i hovedbunden. Det vil en dermatolog kunne hjælpe dig med at blive klogere på.

Mange af de samme komponenter gør sig gældende for kvinder, men her kan listen af klassiske forklaringer også udvides.

Særligt for kvinder

Fordi kvinder ofte har længere hår, er der også større risiko for, at det bliver negativt påvirket af vind, vejr og styling. Hårtørrer, glattejern, intensiv hårbørstning. Derfor skal man, hvis man har langt hår, være opmærksom på den øgede belastning. Man kan med fordel bruge varmebeskyttelse, samt en god balsam og hårolie samt hårkure. Her er det dog vigtigt, at man er opmærksom på ingredienslisten. Undgå produkter med silikone og vælg produkter, der er tilpasset din hårtype, så de ikke tynger unødigt på håret.

Kvinder vil også oftere – grundet det lange hår – have det sat op. Men stramme håropsætninger kan have negativ indflydelse på hårstråene. Så prøv med en løsere hestehale eller et spænde, som ikke giver anledning til at trække i hårrødderne. Igen er kost og væske vigtig, da fundamentet for hårpragten bliver skabt under huden. Man bør også undgå stress ligesom lynkure og hurtige vægttab kan have negativ påvirkning på hårpragten.

Læs også: Sådan vælger du de bedste sandaler

Identitetsmarkør

Håret påvirkes som alt andet i kroppen, af det liv, vi lever. Og det er naturligt, at ligesom tyngekraften sætter sit præg på kroppen med alderen, vil håret også ændre sig i takt med, at man bliver ældre. Der findes i dag et hav af hjælpemidler og måder at snyde sig til mere hår, og det er helt okay at bruge det til sin fordel. For håret er en identitetsmarkør, og derfor er det op til dig, hvordan og hvor meget, du vil have af det. Det kan virke lidt som om, der er en regel, der siger, at mænd og kvinder over 40 skal være korthårede og affinde sig med, at hårpragten måske ikke er, hvad den var engang. Til det er der bare at sige: Your hair – your choice.

Kilder:

https://scholarship.kentlaw.iit.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=3182&context=cklawreview

https://www.psychologytoday.com/intl/blog/dreaming-freud/201612/why-is-hair-so-important-us

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/symptomer-og-tegn/haartab/

https://www.medicalnewstoday.com/articles/327005#self-care

https://www.healthline.com/health/beauty-skin-care/why-is-my-hair-falling-out#nutritional-deficiencies