Hvornår begyndte det for alvor at gå ned ad bakke med mænds mentale sundhed?
– Svaret er komplekst. Siden kvindefrigørelsen, som var god og nødvendig, er det primært kvinderne, som har defineret mandens rolle i samfundet. Vi mænd er fulgt med som medgørlige forvandlingskugler, uden selv at standse op og reflektere over og definere, hvordan vi gerne vil være mænd. Det er ikke kvindernes skyld, men udelukkende vores egen.
Hvad med kvinderollen? Skal den på ny redefineres for at give plads til mandens indre mand og autentiske maskulinitet?
– Nej det tror jeg såmænd ikke. Jeg oplever, at mange kvinder længes efter en ’rigtig mand’. Ikke sådan en primitiv hulemand, men en mand, som tør at stå ved sig selv og sin maskulinitet. En mand, der kan beskytte familien, vejlede sine børn ud fra et handlekraftigt, viljestærkt ståsted. En mand, der tør at tage teten, som har sine meningers mod og også vil have noget at sige i forhold til, hvor skabet skal stå. Vi kender jo alle til eksemplet, hvor kvinden indirekte kastrerer manden ved at styre alt derhjemme. Han lader stå til, giver hende ret for at undgå skænderier, hvorefter hun efter nogle år finder ham kedsommelig og kønsløs og dumper ham, til fordel for en spændende mand med skægstubbe og en stor motorcykel.
Diverse eksperter i mental sundhed har i de seneste år haft den holdning, at mange mænd er mor-bundne. At de instinktivt vælger en partner, som kan udfylde en mor-rolle i stedet for en partner i øjenhøjde. Er du enig? Og hvis ja, hvad er årsagen?
– Jeg tror, at en del mænd i dag er det, man indenfor psykologien kalder anima-overstrømmede. Dvs. de er vokset op med en meget dominerende mor – og har ikke rigtig haft en mand at spejle sig i, og derfor får de ikke rigtig kontakt til deres egen maskuline pol. Og så er det måske lettere at gifte sig med én, der ligner mor, som fortæller dem, hvordan det hele skal gøres, end at skulle til at definere sig selv forfra. De gør det ikke med vilje. Det er en ubevidst proces, som de ikke selv er klar over. Men jeg ved, at det på sigt er en kedelig konstellation, der risikerer at tage mandens livsgnist, handlekraft og styrke. Og kvinderne kommer som oftest til at foragte de mænd til sidst. Desværre.
Hvad kan man som kvinde gøre for at hjælpe manden med at finde ind til sin indre mand? Er det udelukkende en kamp, manden må tage alene?
– Kvinden kan hjælpe manden ved at give ham plads. Ved ikke at flegne ud over, at tøjet ikke matcher i en lilla-lyserød farveskala, når han har hjulpet lille Alvilda i tøjet fra morgenstunden. Ved at lade ham lave biksemad med spejlæg – når han har maddag – i stedet for at diktere, at det skal være broccoli-salat med spelt og tofu. Lad manden tage sin plads. Lad ham få handlekraft og giv ham plads til at finde ud af, hvad han har lyst til, så han ikke skal spørge om lov til at gå til fodboldkamp i weekenden. Han må godt hænge sit hjorte-gevir op i stuen. Det har lige så megen berettigelse som sølvnips og pudderfarvede velourpuder. Jeg kan love dig for, at når manden får plads, så blomstrer han – og det skaber livsglæde, gnist, livfuldhed og lyst i parforholdet.
Vi er jo alle spejlinger af hinanden. Hvad skal vi gøre for, at samfundet bliver indrettet, så maskuliniteten kan gro. I vuggestuer og børnehaver er hovedparten jo kvinder, så allerede dér begynder det at gå skævt, når drenge skal begynde på at definere sig selv som mænd.
– Det er jeg enig i. Drenge med ’ild i røven’ problematiseres og sygeliggøres. Jeg var selv sådan en dreng. Og jeg var blevet kvalt i det skole- og institutionsliv vi byder vores børn i dag. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok hjem fra skole, for at drage ud på skovsøerne i Oksbøl med min hjemmebyggede tømmerflåde og fiskestang. Jeg gik til spejder og klatrede i træer og blev møgbeskidt, hver dag. Der skal være mere plads til – både i institutioner og skoler – at komme ud og lege vildt, blive beskidt, at fægte med træsværd, at dræbe usynlige uhyrer og svinge sig fra gren til gren som Tarzan. Tænk hvis vi kunne se uroen og vildskaben hos ’de vilde drenge’ som en ressource og styrke, der er ren livskraft, som kan bruges konstruktivt, i stedet for at holde den nede og neutralisere den. I de værste tilfælde doper vi de urolige drenge med Ritalin.
Hvordan bliver man mentalt sund som mand?
– Om man er mand eller kvinde, så handler det om at finde hjem til den, man egentlig er. Så man kan leve livet ud fra et autentisk ståsted. Uden at spille en rolle og tilpasse sig andres behov og ønsker hele tiden. At man som mand giver sig selv lov til at opdage, hvor fedt det er, at kunne være stærk og lade kvinden læne sig ind i éns styrke og handlekraft, så hun rigtig kan føle sig feminin og beskyttet. Og, at man engang i mellem kan sætte foden ned og sige – nok er nok. Det tror jeg er vejen til mental sundhed – om man er mand eller kvinde. At man ikke lever på en løgn eller et kompromis med sig selv. Men, at man kan være sig selv – helt autentisk.
__________
Er én af Danmarks bedst uddannede elitesoldater
Var fra 1973-2001 ansat i Jægerkorpset
Teambuilder for sportsfolk og -klubber
Kendt fra en række TV-udsendelser, der sigter på at give de medvirkende større indsigt og bedre liv
Har udgivet selvbiografien : “Et liv på kanten”
Driver i dag firmaet B.S. og Co., der bl.a. tilbyder foredrag, kurser og coaching
TV2-fakta-serien: “BS & Manddomsprøven”, havde premiere den 11. april og der kommer ilat seks programmer.