Vi har modtaget et brev fra en læser, som gerne vil fortælle sin historie. EKM, som hun gerne vil kaldes her, har i 33 år lidt af forskellige gener, uden at lægerne har kunnet hælpe hende. Vendepunktet kom en dag, da hun selv blev opmærksom på, at hendes symptomer kunne skyldes fejlmedicinering.
Jeg vil her fortælle, hvordan jeg har fået et meget bedre liv. Forhistorien er som følger: I 1980, altså for 33 år siden fik jeg en infektion i skjoldbruskkirtlen og efter scanning på hospitalet blev det konstateret, at min skjoldbruskkirtel havde taget skade, og at jeg resten af livet skulle have tilført hormon. Jeg har så lige siden da fået 100 mikrogram Eltroxin hver dag. Hvert år har jeg fået taget blodprøve og altid har den vist, at jeg lå i normalområdet med den dosis medicin.
Alle årene har jeg haft meget slemme søvnproblemer. Og også problemer med diarre, hvis jeg spiste grøntsager og frugt eller drak et glas vin eller spiste bare lidt krydret mad eller groft brød. Hvis jeg forsynede mig med nogle af de madvarer, kunne jeg være sikker på at tilbringe næste formiddag med hyppige toiletbesøg. Det er svært, hvis man skal indrette sin tilværelse efter det og svært, hvis man skal på ferie eller familiebesøg m. m. De senere år har jeg dog haft lidt hjælp af Imodium tabletter.
Den 3. ting jeg har døjet med er, at mit hjerte slog så højt og hårdt, at det ligesom dundrede i mit hoved, især når jeg kom i seng om aftenen.
På grund af maveproblemerne er jeg to gange blevet undersøgt på hospitalet med kikkertundersøgelse af tarmen, og begge gange fået at vide, at der ikke var noget i vejen. Det var jeg selvfølgelig glad for, men samtidig følte jeg mig som en hypokonder og var ked af, at der ikke var noget, der kunne hjælpe mig.
Det var forhistorien, som jeg synes, er nødvendig for at forstå min nuværende glæde.
Omvæltningen kom i december 2012, hvor jeg sad og kiggede på nettet for at se, om der var kommet noget nyt angående lavt stofskifte. Uvist af hvilken grund klikkede jeg over på symptomer på for højt stofskifte og – bingo – det var jo lige sådan, jeg havde det. Jeg bestilte tid hos min nye læge, som sagde, at det syntes hun, vi skulle gøre noget ved. Jeg havde lige fået taget nye blodprøver, så vi havde noget at gå ud fra. Min læge foreslog, at jeg to dage om ugen skulle gå ned til halv dosis, altså 50 mikrogram mandag og fredag, og de andre ugedage 100 mikrogram, som jeg plejede. Vi aftalte, at jeg skulle have taget blodprøver igen efter 6 uger. Jeg havde fået det meget bedre, kunne sove og mit hjerte hamrede ikke så hårdt, og jeg kunne spise mange flere ting uden de mange timer tilbragt på toilettet. Min læge forslog så at gå ned til halv dosis en ugedag mere. Det vil sige, at jeg nu får i alt 150 mikrogram Eltroxin mindre pr. uge. Det går så fint, og blodprøverne ligger stadig i normalområdet. Jeg bad om at få et hjertekardiogram, da jeg var bange for, at hjertet havde taget skade, men det var heldigvis fint. Om et halvt år skal vi så vurdere, om jeg kan gå yderligere ned i dosis.
Jeg er så glad for mit nye normale liv, men også lidt frustreret over, at der ikke tidligere er en af de læger, jeg har været i kontakt med, der har kunnet finde ud af det.
Jeg har skrevet dette for at hjælpe andre, der måske i det stille går og døjer med samme problemer, som jeg har gjort i 33 år. Det er i hvert fald vigtigt, at medicinen bliver indstillet rigtigt.
/EKM
EKM