Hvor mange af dine vaner har du mon egentlig selv valgt?

I forbindelse med researchen til min seneste bog, ”Sunde Vaner – skabt med vilje”, har jeg gennemgået de sidste 40 års forskning indenfor bevidsthed, adfærd og vaner for at få et overblik over hvad, der egentlig bestemmer menneskers adfærd.

Mit mål med bogen har været at sammenfatte, hvordan vi mennesker mere bevidst kan lære at skabe vores egne vaner med vilje, fordi jeg ser det som nøglen til, at vi mennesker kan få et liv, der passer bedre til de bevidste ønsker vi har, hver især. En af de mest overraskende ting, som jeg opdagede undervejs i min skriveproces, var dog, at vi på mange måder lever i en illusion om at vores frie vilje og sunde fornuft er tilstrækkelige redskaber til at hjælpe os til at leve sundt, hvis bare vi jævnligt bliver mindet om det.

Intet kunne dog være mere forkert. Forskningen i menneskers bevidsthed tyder nemlig på, at det, der skaber usundhed hos de fleste, sjældent er de handlinger, som vi bevidst vælger at foretage – men i langt højere grad de handlinger, som vi på et ubevidst plan ikke kan lade være med at udføre. Med andre ord er det en enorm god forretning at kunne skabe vaner i andre mennesker, selv hvis disse vaner er skadelige, hvilket tydeligt fremgår af listen over de hyppigste dødsårsager hos mennesker, der dør før tid. Her er det nemlig vaner som rygning, alkohol, fysisk inaktivitet o.l., der typisk præger billedet.

Derfor er en væsentlig del af vores sundhed og livskvalitet i høj grad forbundet med de vaner, som vi lykkes med at skabe i vores eget liv – med vilje. Selvom vi har tendens til at opdele vaner i gode eller dårlige, så er det en uhensigtsmæssig måde at anskue dem på. Vaner bør i stedet mere ses som ting, vi gør som følge af biologiske, psykologiske eller sociale behov, vi skal have dækket. En anden regel handler om at jo hyppigere man gentager en adfærd, jo mere rodfæstet bliver den.

Det er bl.a. derfor, at de 3-5.000 gange, som de fleste af os dagligt rører ved vores smartphones gør det noget nær umuligt at ændre den vane, simpelthen fordi vi har vænnet os til at snacke af det digitale ”running-sushi”-bånd, der jo er fantastisk underholdende og altid holder åbent, når som helst, hvor som helst.

Løsningen er nok, at vi alle bliver mere bevidste om den adfærd, som vi gerne vil have mere af i vores liv og dernæst lærer metoderne, hvorpå disse sunde vaner kan skabes med vilje.

Først da, kan du for alvor begynde at leve det liv, som du ønsker at leve fremover.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020. I februar er det læge og forfatter Imran Rashid.