Hvor mange kilo sund luft, har du indåndet i dag?

Sund luft? Er det ikke kun relevant, hvis man er allergiker? Svaret er nej. Dårligt indeklima har desværre alt for mange sygdomme på samvittigheden. Læs her, hvordan det står til med den luft, vi indånder i de danske hjem, og hvordan du ganske enkelt skaber et godt indeklima.

Vi har i årevis udregnet kalorier, forbrænding, BMI, km og hvor meget frugt og grønt vi skal have i løbet af en dag. Vi taler sundhed, velvære og mindfulness, alt imens vi trækker vejret og ikke tænker så meget over den luft, vi indånder. Tankevækkende er det blot, at vægten af den luft vi indånder i vores bolig i løbet af et helt liv, er større end vægten af al den mad og de drikkevarer, vi indtager. Kræft, hjerte- kar- og infektionssygdomme, forværring af luftvejsgener og allergi er blot nogle af resultaterne af et dårligt indeklima. Der er derfor god grund til, at luften i vores boliger får opmærksomhed, når vi taler sundhed.

Men hvordan er den danske sundhedstilstand, når vi ser på den med indeklimabriller på?

– Det går på nogle områder bedre med det danske indeklima end nogensinde.

Sådan lyder den opløftende udmelding i udgangspunktet fra professor og forsker i indeklima, Lars Gunnarsen, der er ansat på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

– Vi laver jo for eksempel ikke mad over åben ild længere, vi har udsugning, og så er det positivt, at rygerne er gået udendørs, fordi det koster to leveår at bo med en ryger, der ryger indendørs. Derudover er tæppeproducenter blevet bedre til at producere tæpper med færre kemikalier, og vi har færre gulvtæpper, som jo kan skjule meget. Og så har vi generelt velstand, bedre kvalitet i byggematerialer og større viden, siger han

Alligevel er der grund til at være opmærksom, fordi blandt andet radon, formaldehyd, fugt og også det, der går under betegnelsen udefrakommende partikler, i dag bidrager negativt til indeklimaet i de danske hjem.

Den usynlige synder

Man kan ikke lugte, se eller mærke radon, som er et radioaktiv gas fra undergrunden. Kendte reaktioner på et dårligt indeklima som hovedpine, træthed og irritation på slimhinderne opstår derfor ikke. Det er naturligvis positivt, bortset fra at vi så ikke er opmærksomme på radonindholdet i vores bolig. Uheldigt, fordi radon kan give lungekræft, og faktisk dør omkring 300 personer om året i Danmark på grund af radon. Problemet er størst i huse bygget før 1998, hvor der kom krav om, at bygninger skulle være tætte mod undergrunden for at modvirke, at radon trænger ind gennem huller, revner og sprækker i fundamentet.

– Ikke alle steder i Danmark er der lige meget radon i undergrunden, men bor man i et område med et højt indhold, er det vigtig at være opmærksom, siger Lars Gunnarsen.

Han opfordrer til, at man går ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk, hvor man kan se, hvilke landsdele der har det største radonindhold i undergrunden. Har man en bolig i et område med et højt radonindhold, er det en god idé at få lavet en måling, som koster omkring 500-600 kr., og dernæst få udbedret skaderne, hvis der er et problem.

Stik næsen i kommodeskuffen

Formaldehyd er en anden af de indeklimasyndere, som kan give kræft. Dog er denne risiko langt mindre end kræftrisikoen i forbindelse med radon. Det er mere sandsynligt, at formaldehyd giver en ubehagelig stikkende luft eller irriterede slimhinder. Formaldehyd bruges som et konserveringsmiddel i visse lime og malinger. Det afgives blandt andet fra spånplader og krydsfiner. Det kan derfor være i de byggematerialer, der er anvendt i vores bolig og i de møbler, vi køber.

Men hvad kan vi gøre for at undgå formaldehyd?

– Eksempelvis kan man stille krav til producenterne og tjekke, om det er synligt markeret på møbler og trævarer, hvad indholdet af formaldehyd er. Hvis ikke, kan man jo prøve at stikke næsen ned i skuffen på den kommode, man er ved at købe og spørge sig selv, om man har lyst til at have den lugt i sit soveværelse, siger Lars Gunnarsen.

– I det hele taget skal vi være opmærksomme på de kemikalier, vi selv bringer ind i huset. Det kan være i form af rengøringsmidler, parfumer, vaskepulver, men også reklamer og bøger. Alt sammen afgiver noget, der påvirker vores indeklima og dermed den luft, vi indånder i boligen, siger Lars Gunnarsen.

Det der kommer udefra

Et er, der hvor vi selv kan gøre noget i kraft af vores valg, noget andet er de udefrakommende partikler, som er i luften, og som vi ikke selv er herre over. Det kan eksempelvis være pollen men også bilos og røg fra skorstene.

– Udefrakommende partikler er i dag blandt de største trusler for et sundt indeklima, siger Lars Gunnarsen.

Men er løsningen så ikke bare et lavenergihus med et godt ventilationsanlæg, så får vi samtidig en energirigtig løsning? Men også her er der noget at være opmærksom på.

– I et lavenergihus er der ofte ikke så mange vinduer, der kan åbnes som i andre typer af boliger. Er man så pludselig mange i huset, producerer man ekstra varme og har ikke de samme muligheder for at lufte ud, og det giver ikke et specielt godt indeklima. Samtidig skal man passe sit ventilationssystem. Det er ikke nok, at man kan høre, at det står og brummer. Man skal være opmærksom på, at man får udskiftet filtrene, og at anlægget arbejder effektivt.

Frisk luft er fugtens fjende

Egentlig ved vi det godt, og alligevel gør vi ikke noget ved det. Det er fakta, når det handler om udluftning. Forståeligt her i en mørk og kold tid, hvor energipriserne samtidig er i top – vi vil for alt i verden holde på varmen.

– Det interessante er, at bevidstheden om, at vi skal undgå farer som skimmelsvampe og partikelforurening, er øget, men vores handlinger er i forfald. Faktisk er der er i dag en lavere andel af befolkningen, der lufter ud, end der var for 10 år siden, og man ved ikke hvorfor, siger Lars Gunnarsen.

Udluftningen er afgørende i forhold til alle de nævnte kemikalier, men også brændeovne og stearinlys er med til at skabe et dårligt indeklima.

– Så er der fugt og skimmelsvamp, som uden tvivl bliver et større og større problem, siger Lars Gunnarsen.

Skimmelsvamp er direkte sundhedsskadelig og skader derudover selve boligen. De eneste våben mod svampen er at begrænse fugtkilder, lufte ud og undgå rum med meget lave temperaturer. Man skal også undgå at tørre tøj inden døre, lufte ud på badeværelset når man har badet eller have en god ventilation. Hvis der ikke er et vindue i badeværelset, skal man faktisk lufte ud i hele boligen efter badet.

– Vi skal bare huske at lufte ud og lave gennemtræk i 10-15 minutter to til tre gange om dagen – også når det er koldt udenfor. Tænker vi på de udefrakommende partikler, skal man naturligvis overveje, hvornår det er bedst at lufte ud, hvis man bor i et stærkt trafikeret område, siger Lars Gunnarsen.

Så egentlig er det enkelt. Det er med indeklimaet, som det er med andre gode vaner – løbeturen, grøntsager, frugt og fuldkorn: De er vigtige for vores sundhed og velvære. Vi skal bare lige i gang og huske det hver dag!

Få mere at vide

skimmel.dk

mitindeklima.dk

bolius.dk

sst.dk