Hvor sidder viljestyrken?

Der er mange gåder i menneskelivet, og en af de fundamentale er, hvorfor det ikke er fornuften, der råder.

Tag nu vores livsstil. Det er fuldstændig lige ud ad landevejen. En halv til en hel times daglig motion, sund kost, ingen tobak og kun et enkelt glas rødvin til den grønne salat. Mere indviklet er det ikke, og fordelene er massive. Man bliver flot og slank, sund og rask. Der er dømt velvære og ren samvittighed. Det er da, det vi skal! Hvor svært kan det være?

MEGET svært! Se bare i kiosken og hos boghandleren. Det bugner med blade og bøger, der skal hjælpe os til den sunde, slanke livsstil. Principper, der er så hjerteskærende simple at forklare, kan stadig fylde et helt bog-jule-katalog.

Og lige meget hjælper det. Vi er stadig for fede, og der er stadig mennesker, der helt bogstaveligt ryger, drikker og æder sig ind i døden. Hvorfor? Hvorfor vil vores hjerne det forkerte? Hvor kommer disse destruktive kræfter dog fra?

Fornuft og begær

De kommer fra menneskehjernens mørke områder. Det magtfulde arvegods fra primitive forfædre. De dele af hjernen hvor vores basale drifter og behov har deres udspring.

Der løber i menneskehjernen to strømninger: Det vi begærer, og det vi ved, vi bør gøre. Det er ikke altid, det er tilfældet, men ofte er disse strømninger i direkte modstrid: Fornuften mod begæret. Naturen mod kulturen. Lyset mod mørket. Det er en konflikt, der løber som en rød tråd gennem menneskets kulturhistorie. Det er en konflikt, som indgår i enhver historie og menneskeskæbne.

Og sagen er, at begge dele, både begæret og fornuften, er uomgængeligt nødvendige for livets opretholdelse.

Uden begær ingen livskraft. Begæret er den spændte fjeder, som holder maskinen i gang. Begæret får os op om morgenen. Var vi ikke sultne, ville vi ikke orke at gå ud og finde mad. Var vi ikke lystne, ville vi aldrig få løsrevet os fra fjernsynet. Det er begæret, der er det grundlæggende drivmiddel. Uden drifter går gassen hurtigt af ballonen.

Hold skridt fra døren

Men drifter skal styres, ellers går det galt. Helt bogstaveligt. Giver man efter for sit begær, så dør man. Man skal opføre sig forstandigt. Man skal kende konsekvenserne af sine handlinger, og man skal kontrollere sig selv. Man skal ikke altid gøre det, man har lyst til.

Og vi har den i os. Viljestyrken. Den sidder der, helt fremme i hjernen, i pandelapperne. Her sidder de områder af hjernen, vi bruger, når vi undertrykker vores lystne impulser. Når vi lader være med at råbe, selvom vi er irriterede. Når vi pænt venter på, at der bliver sagt værsgo, selvom vi er sultne. Hos langt de flest af os fungerer viljestyrken og holder det værste skidt fra døren, men hos langt de fleste af os har viljestyrken ikke den totale magt. Vi gør ting, vi ikke burde gøre. Livsstilen er ikke så sund, som vi drømmer den kunne være. Det er derfor, der er så mange bøger om det sunde slanke liv. Det er fordi, det tilsyneladende er så svært.

Men i grunden er det faktisk så simpelt. Mod noget så kraftfuldt og ensporet som begæret hjælper kun den mest enkle og målrettede plan. Gør det ikke indviklet og undlad enhver form for diskussion. Hvis viljestyrken afledes det mindste, så vinder det simple begær.