Hvordan har du det, mand?

Det er en stående joke, at en mand med en forkølelse opfører sig, som om han er døden nær. Omvendt er det fakta, at han modsat kvinden helst ikke bekymrer sig om alvorlige sygdomme, der kan koste ham livet.

Siger man sundhed og sygdom er der stor forskel på kvinder og mænd. Kvinder lever længere end mænd, forekomsten af visse livsstilssygdomme er højere hos mænd end hos kvinder og blandt dem, der får en diagnose på disse sygdomme, er dødeligheden højere hos mænd end hos kvinder.

Årsagen er langt fra alene biologisk. I stedet skal vi rette blikket mod kultur og psykologi, som gør, at mænd og kvinder ikke agerer og reagerer ens. Sådan lyder meldingen fra Svend Aage Madsen, der er Chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.

Mændenes sundhed – en kvindesag?

Skal man tegne et generelt billede, skubber mænd bekymringer og problemer til side, mens det altid har været funktionelt for kvinder – blandt andet i forhold børneopdragelse – at mærke efter og reagere på forskellige tilstande. Samtidig er det en kendsgerning, at mænd går mindre til læge end kvinder, og hvis de gør det, er det ofte, fordi kvinderne sender dem afsted.

Set i lyset af vores historiske aner, så tog manden ud og jagede, mens kvinden tog sig af, hvordan børnene havde det. Det er hun i en vis grad fortsat med, selv om hun er kommet ud på arbejdsmarkedet. Eksempelvis er det i de fleste tilfælde kvinden, der går til læge med børnene, og det er ikke fremmed for hende, fordi hun selv er vant til at gå til læge.

– Kvinder har for lang tid siden opdaget, at det er interessant at forholde sig til deres eget køn, sundhed og sygdomme. Det er der mange mænd, der ikke gør. Og så er kvinder mere vant til og bedre til at tale om, hvordan de har det. Og i en veldoseret grad er det jo godt at snakke, siger Svend Aage Madsen og fortsætter:

– Fordi mændene ikke kommer så ofte hos lægen, kender de ikke sundhedssystemet så godt og mangler ord for de forskellige sygdomme og symptomer, fordi de ikke snakker om dem.

Hvad der ydermere bidrager til kvinders større sundhedsmæssige ordforråd er, at kvindemagasiner har temaer om sundhed, mens magasiner til mænd nærmest er renset for dem.

Så tag jer dog sammen

Hvor kvinder har en tendens til at fortælle om, hvordan og hvor dårligt de har det, siger mænd ofte, at deres helbred er langt bedre, end det i virkeligheden er. Men er det ikke deres egen skyld? Skal de ikke bare lære at mærke efter i sig selv, tale om det, de mærker og gå til lægen, når der er noget galt?

– Det er netop den største konflikt. Vi er nødt til at se på årsagerne til, at det er, som det er, og forstå, at årsagerne har lange rødder. Det er eksempelvis ikke nok, hvis praktiserende læger har åben konsultation, hvis det er om morgenen, for mænd bryder sig ikke om at skulle sige på deres arbejdsplads, at de skal til lægen, siger Svend Aage Madsen.

Et budskab, som indeholder hints om, at hospitaler, patientforeninger og praktiserende læger skal gøre noget andet end det, de gør i dag. Skal mænd forholde sig til deres egen sundhed og sygdom, må man tage udgangspunkt i deres adfærd og psyke.

Manden vil gerne leve lige så længe som kvinden og er mest optaget af, hvordan han bevarer så meget som muligt af det, der var før, han blev syg. Kvinden besvarer hurtigt spørgsmålet: “Hvordan har du det?” og er selv vant til at stille det eksempelvis til sine børn. Manden vil ifølge Svend Aage Madsen oftest blot svare “godt”.

– Størstedelen af ansatte inden for sundhedsvæsenet er kvinder, der kommunikerer til mænd, der ikke bekymrer sig om problemer. Mænd reagerer på konkrete spørgsmål og løsninger: Hvor gør det ondt, hvornår gør det ondt, hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg tage, hvor ofte skal jeg tage det, hvor meget og i hvor lang tid?, siger han, og indskyder, at der naturligvis også er forskel på mænd.

Vi mangler viden

Det er en kendsgerning, at dødeligheden blandt funktionærer er lavere end blandt ufaglærte og lavtuddannede mænd. Skal vi kigge efter årsagerne, hænger det sammen med, at sidstnævnte spiser mere usundt, ryger mere og i højere grad er overvægtige. Koblet med, at mænd skubber bekymringer væk, ikke forholder sig til deres egen sundhed og ikke er så nemme at få til lægen, står vi umiddelbart med en ret fastlåst situation.

Flere steder er der tegn på, at sundhedsvæsenet har øje på forskellene. Det viser blandt andet Sundhedsstyrelsens kampagne om kræft og forebyggelse: “Rigtige mænd går til lægen”. Svend Aage Madsen er ikke i tvivl om, at det er afgørende, at vi begynder med flere tiltag målrettet ufaglærte og lavtuddannede mænd, der ofte er løsere knyttet til arbejdsmarkedet.

– Den løse tilknytning til arbejdsmarkedet gør, at den gruppe ikke nødvendigvis er på en arbejdsplads, hvor man taler om sundhed og måske har sundhedstilbud, siger Svend Aage Madsen.

Mænd mangler fællesskaber

Som formand for Forum for Mænds Sundhed er han involveret i projektet: Mænds mødesteder. Et projekt, som henter inspiration fra blandt andet Irland, hvor man har åbne mødesteder uden røg og alkohol for mænd. Det er op til mændene, hvad de vil mødes om, det kan være både it og reparation af eksempelvis cykler eller møbler.

– Mange mænd mangler fællesskaber, hvor det er muligt at bringe sundhed på dagsordenen. På mødestederne oplever mændene et fællesskab. Så vi forventer først og fremmest at skabe rammer, som kan styrke mænds trivsel og dermed mentale sundhed. Det vil så give mulighed for, at der bliver skabt konkrete steder, hvor vi kan undersøge, hvordan vi bedst videreformidler viden om sundhed og giver sundhedstilbud til disse mænd, siger Svend Aage Madsen og slutter af med:

– Vi har ikke nok viden om, hvordan vi bedst får givet mænd den nødvendige information og relevante sundhedstilbud. Der er lang vej, og skal vi i mål, kræver det, at vi eksperimenterer mere.