Hvornår er tandregulering den bedste løsning?

Hvis man ser på den samlede gruppe af børn og unge i Danmark, er det kun ca. 25 pct., der har et fuldstændig fejlfrit tandsæt, men det betyder ikke, at det er nødvendigt at give de resterende 75 pct. bøjler på.

Kun i de tilfælde, hvor en specialtandlæge mener, at der en risiko for barnets tandsæt, skal der foretages tandregulering. Sundhedsstyrelsen har udgivet en liste over tandstillingsfejl, hvor der tilbydes behandling. Disse kriterier for tandregulerings-behandling er et værktøj, som specialtandlægen bruger, når han eller hun kommer på den lokale klinik for at give børnene et ”bøjletjek”.

De børn, der har en helt normal tandstilling, behøver ikke at blive set af en specialtandlæge. Men hvis tandlægen er i tvivl eller tydeligt kan se, at det kan blive nødvendigt med bøjle, skal specialtandlægen på banen og se på tandstillingen og sammenbiddet. Efter besøget beslutter specialtandlægen, om der skal henvises til behandling nu eller eventuelt senere. I mange tilfælde vælger specialtandlægen at se barnet igen efter et til to år, fordi kæberne tit skal vokse lidt mere, og flere blivende tænder skal bryde frem. Nogle gange sker det, at tænderne retter sig selv.

Det handler ikke om udseende

Det er en udbredt opfattelse, at kommunen tilbyder tandregulering for, at barnet skal få et bedre udseende. Det kan selvfølgelig ske, men det er sjældent. De børn, der kan få tandregulering, foretaget i kommunalt regi kun på grund af udseendet, er visiteret til behandling på psykosocial indikation – det vil sige, at udseendet er afvigende i en sådan grad, at det anses som invaliderende. Her vil specialtandlægen vurdere, om barnet, der har en meget uregelmæssig tandstilling, vil få problemer i sociale sammenhænge alene på grund af tandstillingen. Hvis ja, tilbydes behandling. Hvis man ”bare” er ked af sin tandstilling, er det forældrene, der beslutter, om problemet er så stort, at de selv ønsker at betale for behandlingen i privat praksis. Kosmetisk tandregulerings-behandling af børn under 18 år er nemlig tilladt i privat praksis, men ikke i den kommunale tandpleje ifølge Sundhedsloven.

__________

Tandstillingsfejl, som typisk tilbydes behandling:

* Et stort overbid gør det svært at lukke læberne sammen, og på den måde er fortænderne særligt udsatte for ulykkesskader.

* En overkæbe, der er for smal i forhold til underkæben, kan medføre skævt sammenbid og skæv kæbevækst. Samtidig kan det betyde, at der i den lille overkæbe er dårlig plads til alle tænderne.

* Et dybt bid, hvor de underste fortænder rammer ganen, så det gør ondt i tandkødet bag fortænderne.

* Der kan f.eks. være en hjørnetand, der ikke vokser normalt ned på plads, og som ligger skævt inde i ganen under tandkødet. Hvis ikke tænderne reguleres, kan der ske det, at hjørnetanden skader roden på nabotanden, så den får kortere levetid, og når mælkehjørnetanden senere falder ud, vil der være et ”hul” i tandrækken.

* Nogle børn mangler én eller flere blivende tænder. Her kan tandregulering være at foretrække frem for implantater, eller antallet af implantater kan nedsættes.

* Der kan være særlige situationer, hvor kæbernes størrelse passer så dårligt sammen, at det ikke er nok med tandregulering. Behandlingen skal kombineres med et operativt indgreb på kæben. Kommunens specialtandlæge henviser derfor til et hospital med kæbekirurgisk afdeling, inden barnet fylder 18 år.