I tarmen opfanges et vigtigt vitamin …

Af: Malene Tonnung

Foto: Shutterstock

Danske forskere har nu for første gang set B12-vitaminet blive optaget. I tarmen har vi receptorer, der opsluger vitaminer og næringsstoffer. En af dem er B12-vitaminet, som har stor betydning for vores nervesystem, kognitive evner og energi.

Indersiden af din tarmvæg er plastret til med, hvad danske forskere beskriver som ”kæmpe paddehatte”. De store fangarme opsluger blandt andet B12-vitamin – et vitamin, der har vital betydning for helbredet, men som ofte har været en overset mangeltilstand hos ældre.

Det er lektor, ph.d. Christian Brix Folsted Andersen fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, som står i spidsen for forskningen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Sammen med kollegaen Søren K. Moestrup har han i mange år forsket i B12-transport i organismen.

I 2010 offentliggjorde makkerparret ny viden om, hvordan denne receptor helt præcist genkender B12-vitamin i tarmen, men de vidste intet om, hvordan den så ud. Nu er det så takket være avanceret elektronmikroskopi lykkedes at få øje på receptorerne.

Klogere på mangel

Den nye viden kan bl.a. bruges til at redegøre for, hvorfor receptorerne hos mennesker med helt bestemte genforandringer ikke er i stand til at optage vitaminet.

Men vi ved allerede, at både vegetarer og veganere er i risikogruppen, da B12-vitaminet ikke findes i særlig meget vegetabilsk føde. Samtidig har ældre den ulempe, at det kræver en god mavesyre at B12-vitaminet, så det er klar til optagelse i tarmen. Og mange ældre har ikke en stærk mavesyre. Man anslår, at omtrent 15 pct. af den ældre befolkning mangler B12-vitamin.

Vigtigt for nervesystemet

Da B12-vitamin blandt andet er med til at støtte et normalt nervesystem, er det vigtigt at dække sit behov for vitaminet. B12-vitamin er ligeledes nødvendigt for dannelsen af især røde blodlegemer, men det indgår også i visse hvide blodlegemer.

Da B12-vitamin desuden indgår aktivt i cellernes energiomsætning, har vitamin en betydning i forhold til at undgå træthed og udmattelse.

Til gengæld viser nyere forskning, at B12-vitaminet sagtens kan optages godt som kosttilskud. Hvis man har problemer med at optage B12-vitamin af genetiske årsager (intrinsic factor), spiser ensidig kost, udelukkende holder sig til vegetabilske fødeemner eller af andre årsager mener, at man ikke får nok B12-vitamin i det daglige, kan man f.eks. tage BioActive B12, som er tygge/suge-tabletter med letoptageligt B12-vitamin i form at aktiv methylcobalamin, som kroppen kan optage direkte.