(Ikke alle) overvægtige bør tabe sig

Overvægt er mere end deller – og der er stor forskel på overvægtens betydning for helbredet fra person til person.

Der er slankeråd overalt. Det er svært at åbne et livsstilsmagasin, surfe på internettets nyhedssider, tænde tv’et eller læse en avis uden at støde på artikler og indslag, der opfordrer dig til at smide et par kilo, motionere noget mere og stække den søde tand. Særligt i januar bliver du bombarderet med kostråd, motionsråd og helbredsråd, som det kan være svært at manøvrere rundt i. Det kan true livsglæden, hvis du igen og igen får at vide direkte som indirekte, at dine vaner er skadelige for dit helbred og udtryk for personlig uansvarlighed. De senere års sundhedspolitiske debatter kan ligefrem fremkalde følelsen af, at din livsførelse og mulige livsstilssygdomme er en trussel mod samfundsøkonomien.

Overvægt karakteriseres både direkte og indirekte som udtryk for manglende viljestyrke og mangel på mådehold. Fedme opfattes i folkehavet som et resultat af dødssynden grådighed, og de svært overvægtige stigmatiseres. Mange hopper på ugebladenes slankekure og gennemlever det ene nederlag efter det andet, fordi de tabte kilo hurtigt vender tilbage.

Det er ikke videre fair, for der er mange årsager til overvægt, og isoleret set behøver overvægt ikke være helbredstruende. Faktisk viser den nyeste forskning, at nogle mennesker kan have godt af noget ekstra på sidebenene. F.eks. viser opgørelser, at patienter, der er indlagt med en blodprop i hjertet, har bedre prognoser for at overleve, hvis de er overvægtige. På samme måde kan patienter med lungesygdommen KOL have et bedre udgangspunkt, hvis de er overvægtige frem for normal- eller undervægtige. Det lader til, at patienterne har en fordel i at have noget at stå imod med. 

Fedmeepidemi og BMI

Den såkaldte fedmeepidemi er kommet til Danmark og Europa fra USA, hvor den har været en realitet i mange år. Fedmen har siden 80’erne været defineret ud fra indekstallet BMI (Body Mass Index), hvor man sammenholder vægt med højde. I dag menes mere end 600.000 danskere over 15 år at have et BMI over 30, hvilket karakteriseres som svær overvægt, mens knap halvdelen af danskerne ifølge statistikken er moderat overvægtige (BMI mellem 25 og 30). Et godt helbred karakteriseres som et BMI mellem 18,5 og 25. Er man over, er man overvægtig, er man under, er man undervægtig.

Det kan jo lyde meget enkelt, men nyere forskning sætter eftertrykkeligt spørgsmålstegn ved det fornuftige i at definere helbred ud fra BMI-modellen. BMI afslører ikke de såkaldt tyndfede, hvor en usund livsstil ikke har sat sig på sidebenene, men hvor fedtprocenten alligevel er for høj. Et godt eksempel er en forholdsvis ny helbredsundersøgelse i Svendborg, hvor man undersøgte 1200 skolebørn igennem tre år. BMI-tallene viste, at omkring 12 % af børnene var overvægtige, men da man registrerede børnenes individuelle fedtprocent, var pludselig hvert femte barn at regne som overvægtig. Det skete, når fedtprocenten hos drenge og piger oversteg henholdsvis 25 og 30 %.

Sund i enhver størrelse

Fedme er andet end deller på maven, og der er stor forskel på, hvilken indvirkning fedme har på helbredet.

I USA ser man i disse år en ny folkebevægelse, der kalder sig HAES (Healthy at every size – Sund i enhver størrelse). Bevægelsens hovedbudskab er, at man kan leve et sundt og godt liv, uanset hvilken størrelse man måtte have. Skønt bevægelsens popularitet nok kan tolkes som en protest mod mediernes stigmatisering af overvægtige, er der også belæg for bevægelsens hovedbudskab.

Nyere forskning sætter spørgsmålstegn ved det fornuftige i at jagte det ideelle BMI. Canadiske forskere fra University of Alberta analyserede data fra 8000 amerikanere. Tallene viste, at BMI alene ikke siger meget om helbredet. Faktisk viste opgørelserne, at selv meget overvægtige kunne have et bedre helbred end mennesker med et ideelt BMI.

Dr. Arya Sharma, som var hovedforfatter til studiet mener, at resultatet udfordrer den gængse opfattelse af fedme og helbred. Ganske vist kunne forskerne også – knapt så overraskende – konstatere, at der var en klar sammenhæng mellem fedme og livsstilssygdomme, men der var også en del med et højt BMI, der tilsyneladende havde det fint.

– Selvfølgelig er livsstilssygdommene mere udbredte blandt overvægtige mennesker, men der var også omkring 20 % af de overvægtige, der havde et fint helbred, siger Arya Sharma til CNN.

Arya Sharma mener, at man i højere grad skal kigge efter kroniske sygdomme i familien i stedet for at fokusere på vægten, når helbredet skal vurderes.

– Jeg kan ikke sige, om en person er sund ud fra vægt og højde alene. Jeg er nødt til at undersøge for andre helbredsproblemer, siger Arya Sharma.

Sygelighed og livskvalitet

De canadiske resultater kan også bekræftes af danske forskere. Kim Overvad er professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Han siger, at moderat overvægtige med fordel kan holde vægten i stedet for at kaste sig ud i en januarslankekur.

– Når vi undersøger overvægtige med et BMI på mere end 25, som taber sig, har de faktisk en større dødelighed end dem, der bare bliver ved med at være overvægtige på samme niveau, siger Kim Overvad til dagbladet Politiken.

Han understreger dog samtidig, at det ser anderledes ud for de svært overvægtige med et BMI over 30. Her er det vigtigt at blive lettere.

Såvel de danske som de canadiske forskningsresultater beskæftiger sig udelukkende med BMI i forhold til dødelighed og sygelighed. Livskvaliteten er ikke med i vurderingen.

– Der er mange ulemper ved at være overvægtig. Både socialt, fordi mange isolerer sig. Og fysisk, fordi man slider på sine led og har smerter. Overvægtige har også øget tendens til diabetes type-2, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Så det er lidt et paradoks. Hvis man gerne vil leve et godt liv, er det godt at tabe sig, men hvis man vil leve så længe som muligt, kan det være en ulempe at tabe sig, siger Kim Overvad.

Han mener, at årsagen til den øgede dødelighed skal findes i, at de overvægtige taber sig de forkerte steder. De hurtige slankekure kan koste muskelmasse eller de sunde fedtdepoter på bagdelen, eller måske er det yoyo-effekten af slankekurene, hvor man hurtigt tager det på, man har tabt, der rummer forklaringen på den øgede dødelighed. Men Kim Overvad understreger, at de overvægtige stadig bør gøre en indsats for at tabe sig – det bør blot ske med livsstilsændringer og motion i stedet for slankekure.

– Der er ingen diskussion om, at jo større overvægt, jo højere dødelighed. Der er også en tendens til, at overvægtige tager mere og mere på over tid. Men vi kan bruge vores viden til at sige, at man ikke ensidigt skal fokusere på vægttab med mere eller mindre hysteriske slankekure. Man bør hellere forsøge at ændre sin livsstil i retning af sundere kost og mere bevægelse og motion. Motion er noget af det bedste, man kan gøre, fordi man forbrænder kalorier og udvikler muskelmasse, siger Kim Overvad til dagbladet Politiken.