Immunforsvaret: Ven og fjende…

Autoimmune sygdomme (og i familie hermed : bindevævssygdomme) – er en stor gruppe af sygdomme, hvor immunforsvaret vender sig mod kroppens egne celler. Sygdommene er meget varierende i hyppighed og alvorlighed, afhængigt af hvilket organ i kroppen, der angribes.

Sygdomme som type 1 sukkersyge, stofskiftelidelser og leddegigt er alle autoimmune sygdomme. Men familien omfatter også en lang række mindre hyppige sygdomme, f.eks. sygdommen lupus. Navnet stammer fra det latinske navn for “ulv” og beskriver meget godt en snigende og ubehagelig sygdom, der kan ramme flere af kroppens organer – jf. tidligere tiders opfattelse af ulven som et farligt og uberegneligt rovdyr. Heldigvis har moderne behandling også ændret prognosen for den sygdom.

Betændelse ikke altid bakterier

Min patient i dette fiktive eksempel er en kvinde i 40’erne. Hun har i en periode på nogle måneder følt smerter i fingrene, og hun henvender sig nu, fordi der også er kommet hævelse af fingerleddene. Hun henvises til en rheumatolog – en specialist i gigtsygdomme – der stiller diagnosen leddegigt.

“Rheumatologen har forklaret, at jeg har betændelse i leddene”, fortæller min patient.

“Men hvorfor så ikke blot give mig noget penicillin?”

Spørgsmålet er ikke dumt, men bunder også i en udbredt misforståelse: Bakterier og betændelse er ikke det samme. Penicillin er et stof, der virker mod bakterier, ikke mod betændelse; og vigtigt i denne sammenhæng: betændelse i kroppen kan opstå af mange grunde.

“Du har ganske rigtigt en betændelsestilstand i dine led”, forklarer jeg.

“Men den er ikke opstået pga. mikroorganismer som bakterier eller virus. Betændelsen er opstået pga. dit eget immunforsvar, der populært sagt sigter skævt. Af mystiske grunde begynder det at angribe leddene i din krop, der så hæver og bliver ømme”.

Det mystiske immunforsvar

Vi ved ikke meget om, hvorfor det sker. Vi ved, at disse sygdomme rammer kvinder hyppigere end mænd, og at årsagen formentligt er et samspil mellem gener og miljøfaktorer. Infektioner med mikroorganismer kan måske være en udløsende faktor i nogle tilfælde, men disse sygdommes egentlige årsag er endnu ikke fundet.

Visse helsepræparater sælges med prædikatet “styrkende for immunforsvaret”. Immunforsvarets styrke er ikke noget, der sådan lige lader sig måle, og dokumentationen for mange af disse præparaters effekt er da nok også begrænset. Som det fremgår, vil det næppe heller være en ønskelig effekt ved behandling af disse sygdomme.

Moderne behandling sigter da også mod at ændre eller reducere immunforsvarets evne til at angribe kroppens væv.

“Den gode nyhed til dig er, at du har fået stillet diagnosen hurtigt. Det betyder, at vi hurtigt kan komme i gang med at give dig medicin, der skåner dine led. Moderne behandling af leddegigt er effektiv og har bedret prognosen væsentligt for den sygdom”

Men det ændrer ikke på, at autoimmune sygdomme som leddegigt fortsat er sygdomme, hvis årsag vi kender forbavsende lidt til.