Immunterapi til flere kræftformer og flere stadier

Immunterapi er blevet kaldt det største gennembrud i mange år inden for kræftbehandlingen – ikke mindst når det handler om fremskreden modermærkekræft, hvor patienter med den diagnose, sjældent overlevede ret længe. Nu viser immunterapi også tegn på succes inden for flere andre kræfttyper.

Immunterapien breder sig til flere og flere kræfttyper, testes i forskellige sygdomsstadier og afprøves i forskellige kombinationer. Alt i alt står det klart, at immunterapi er kommet for at blive, lyder det fra leder af Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, professor Inge Marie Svane.

– Vi er ved at bygge en ny søjle op inden for kræftbehandling. Immunterapi er noget, der er kommet for at blive. Det skal selvfølgelig finde sin plads, og det kommer ikke til at være den eneste behandlingstype, men det kommer til at være en af de dominerende behandlingstyper i fremtidens kræftbehandling, siger hun.

En tendens i udviklingen på immunterapi-området i øjeblikket er, at immunterapi begynder at vise sig effektivt i andre kræfttyper end modermærkekræft, hvor det hele startede, fortæller Inge Marie Svane:

– Vi får inddraget flere og flere kræftgrupper, som immunterapi også bliver standardbehandling til. Blandt andet er der kommet nye immunterapi-stoffer til inden for den store gruppe af lungekræftpatienter og nyrekræftpatienter, og der er også immunterapi på vej til blærekræft. Der vil være flere kræftområder, der støder til i den nærmeste fremtid, f.eks. hoved-halskræft, men der er også flere store kræftgrupper, hvor vi endnu ikke har oplevet markante gennembrud. Her skal arbejdes med andre mål for immunterapien.

Et eksempel på, at immunterapi bredes ud til flere kræfttyper, ses i Inge Marie Svanes eget center, som før jul modtog en bevilling fra Knæk Cancer, der skal bruges på at sætte forsøg med T-celleterapi op. Ved T-celle terapi fjerner man tumorvæv, opformerer og aktiverer T-celler (immunceller) fra tumorvævet og behandler den individuelle patient ved at sætte T-cellerne tilbage i blodbanen, hvorfra de nedkæmper kræftcellerne. Det særlige ved projektet fra Center for Cancer Immunterapi er, at det går på tværs af kræfttyper.

– Vi afgrænser ikke til en bestemt kræftform, men sætter brede kriterier op for, hvad der skal til for, at vi kan tilbyde forsøgsbehandling med T-celleterapi. Det vil f.eks. sige, at vi skal have adgang til levende kræftvæv, som skal kunne opereres væk, uden at det skader for meget, og patienterne skal have det godt nok til at kunne tåle behandling. Vi sætter nogle brede kriterier op, så vi også kan få mulighed for at få vurderet behandlingen inden for andre kræftformer end de få, vi indtil videre har arbejdet inden for, siger Inge Marie Svane.

Håb for flere kræftformer

Målet med forskningsprojektet er dels at blive klogere på, hvordan T-celleterapi virker i andre kræftformer end de hidtil testede, men også at skabe et behandlingstilbud til patienter, der ikke lige nu har mulighed for at modtage T-celleterapi.

– Det er min klare opfattelse, at der er mange patienter, der ønsker at få den mulighed. De skriver til mig eller Kræftens Bekæmpelse, og vi må så sige, at de ikke kan få det, fordi de ikke har modermærkekræft eller nyrekræft eller den kræftform, vi nu arbejder med. Så det er både for at få erfaring, men også for at åbne op for tilbud til flere patienter, siger Inge Marie Svane.

Det er endnu uvist, om T-celleterapi vil vise effekt i de kræftformer, der kommer til at blive behandlet i forsøget, men Inge Marie Svane er forhåbningsfuld.

– Vi ved ikke, om det vil virke, men mindre studier har vist effekt i andre kræftformer – f.eks. er der vist flotte effekter i livmoderhalskræft. Her har et studie vist, at to svært forbehandlede patienter fik effekt, der medførte, at alle sygdomstegn forsvandt. Så der er noget, der peger i retning af, at vi ikke har udnyttet potentialet for T-celleterapi fuldstændigt endnu, siger hun.

Udover, at immunterapi vil komme til at kunne bruges i flere kræftformer, kommer vi, ifølge Inge Marie Svane, de kommende år til at se immunterapi brugt på flere sygdomsstadier, end det er tilfældet nu.

– Lige nu bliver immunterapi primært afprøvet på patienter med udbredt kræftsygdom, men der er ikke noget, der taler imod, at man vil kunne bruge det forebyggende, mod tilbagefald. Vi har allerede data på, at immunterapi kan bevirke, at modermærkekræftpatienter får færre tilbagefald efter en operation. Jeg tror også, at det kommer til at brede sig til andre kræftformer, at man på et tidligere tidspunkt kan sætte ind med immunterapi, siger hun.

Som andre tendenser inden for immunterapien fremhæver Inge Marie Svane, at man i øjeblikket afprøver kombinationer af forskellige immunterapimidler, samt at der er nye stoffer under udvikling, som angriber nye ’check points’, det vil sige nye mål for immunreguleringen.

Immunterapi har indtil videre været en bekostelig affære, med behandlinger på op mod 55.000 kr. per patient pr. måned. Det nye prioriteringsorgan, Medicinrådet, har bebudet, at det kommer til at inddrage pris i sine vurderinger af nye lægemidler, men Inge Marie Svane frygter som udgangspunkt ikke, at det vil gå ud over ibrugtagningen af immunterapi. Hun oplevede nemlig stor lydhørhed hos Medicinrådets forgænger, KRIS (koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin,) og giver som eksempel dengang, det første immunregulerende antistof, ipilimumab, blev godkendt.

– Det var meget dyrt på det tidspunkt, og det var en meget lille del af patienterne, der fik effekt af det. Men de fik til gengæld en langtidseffekt. Det havde KRIS rigtig god forståelse for, siger Inge Marie Svane.

Hun peger også på, at den konkurrence på markedet, der automatisk kommer, i takt med at flere firmaer får godkendt immunterapeutiske lægemidler, kommer til at medføre et naturligt prisfald.

– Der bliver heldigvis mere og mere konkurrence. Der er så mange medicinalfirmaer, der er i gang på området, at det ikke længere kommer til at være sådan, at kun et firma har det gode stof, og så er der ikke andre på banen. Derfor er de nødt til sænke prisen. Danmark har jo tradition for, i hvert fald indtil nu, at sætte nye behandlinger i gang hurtigt. Det er min oplevelse, at vi er hurtige til at søge, og myndighederne er hurtige til at give godkendelser, siger Inge Marie Svane.

Kilde: Onkologisk Tidsskrift.