Det er ikke, som du tror: Influenza-virus snyder

Måske har du aldrig prøvet at have influenza. Men du tror sikkert, at du har haft det masser af gange … De fleste af os ved ikke nok om virus-sygdommen.

 

Din kollega er tilbage på arbejde i dag, selvom hun meldte sig syg med influenza i forgårs.

– Jeg slap let over dén omgang, siger hun til kollegerne.

Det er rart at se hende tilbage, men samtidig kan du fortælle hende, at når hun blev så hurtigt rask, har hun sandsynligvis slet ikke har haft influenza. Hun har sikkert haft et forkølelsesvirus eller en anden luftvejsinfektion. Og så er hun med i den enormt store gruppe af danskere, der ikke forstår, hvad ordet influenza dækker over.

– Der er mange forkølelsesvira, som giver milde, influenza-lignende symptomer. Selv blandt de patienter, som lægen vurderer, har klassisk influenza, og indsender prøver på, er det under halvdelen, der får påvist influenzavirus, forklarer overlæge Tyra Grove Krause, som er ansvarlig for Statens Serum Instituts overvågning af influenza i Danmark.

 

Et drilsk virus

Influenza er et særligt virus, som giver høj feber, kulderystelser, muskelsmerter, irritation i næse og svælg og eventuelt hoste. Feberen kan nemt holde ved en uge eller mere. Influenzavirussen ændrer sig en lille smule hele tiden. Det er forklaringen på, at man hvert år må lave en ny sæsoninfluenzavaccine, så den beskytter bedst mod de influenzavirus, Verdenssundhedsorganisationen WHO mener vil komme i omløb.

Med årtiers mellemrum kan der opstå et helt nyt influenzavirus, typisk hvis forskellige influenzavirus fra for eksempel mennesker og dyr sætter sig sammen på en helt ny måde. Når sådan et nyt virus opstår, har ingen mennesker antistoffer imod det, og det muterede virus kan skabe en verdensomspændende sygdomsepidemi – en såkaldt pandemi – med tusindvis af dødsfald til følge. Det er for at kunne forebygge denne risiko, at Statens Serum Institut overvåger mutationerne.

 

Vaccine redder liv

Når WHO og Sundhedsstyrelsen hvert år anbefaler vaccine til en del af befolkningen, er det for at forebygge alvorlige følger af almindelig sæsoninfluenza blandt særligt udsatte mennesker. Danmark følger anbefalingen og tilbyder gratis vaccine til folk over 65 år samt kronisk syge, svært overvægtige og gravide.

– Desværre er det ikke helt nok, der tager imod tilbuddet. Sidste år var det 46 procent af de ældre, men WHO anbefaler, at mindst 75 procent vaccineres, hvis indsatsen skal have tilfredsstillende effekt, siger overlæge Tyra Grove Krause.

En influenzainfektion, som kan klares med en uge i sengen, når man er ung, kan føre til lungebetændelse og indlæggelse, når man er ældre eller kronisk syg.

Selvom man taler om, at influenza koster menneskeliv, er det ofte ikke influenzaen, der får skylden. I stedet er det en blodprop, lungebetændelse eller en anden infektion, der får skylden for at koste patienten livet. Men ofte er det influenzaen, der er grunden til, at lungebetændelsen, blodproppen eller infektionen rammer. Helt enkelt kan man sige, at influenza-infektionen nedbryder slimhinderne i de øvre luftveje, så de bliver mere modtagelige over for andre vira eller bakterier. Den hyppigste, direkte dødsårsag for influenza-patienter er lungebetændelse, som er fremkaldt af en tilstødende bakterieinfektion.

Andre gange kan influenzaen svække en allerede syg patient så meget, at det medfører døden. For eksempel patienter med dårligt hjerte eller lungesygdommen KOL – og så kan familien være tilbøjelig til at tro, dødsfaldet skyldes hjertet eller lungerne.

 

Vaccinen reducerer risikoen for virus

Der er en risiko for bivirkninger ved al medicin og også ved influenzavacciner, men risikoen ved ikke at få vaccinen er større, hvis man er i risikogruppen.

For at få et retvisende billede af influenzaens dødelighed kan man se på, hvor mange der dør, når der er influenza i omløb sammenlignet med perioder, hvor der ikke er influenza i omløb. På den baggrund kan det vurderes, hvor mange dødsfald som er influenza-relaterede. I Danmark vurderes influenza at koste 1.400 menneskeliv om året, men dette tal har varieret fra 0 til 3000 fra sæson til sæson.

Den lave udbredelse af vaccinen er nedslående, når forskning peger på, at den reducerer dødsfald og hospitalsindlæggelse med op til 60 procent hos målgruppen af ældre og kronisk syge. Hos raske er effekten af en vaccination endnu højere, da mellem 70 og 90 procent slipper for at blive syge af influenza.

 

Ringe forståelse i befolkningen

Når den gratis vaccine ikke har vundet større udbredelse, skyldes det formentlig mangel på viden hos den brede befolkning. Flere fagfolk, som Helse har talt med, er kede af dagspressens generelle dækning af fænomenet: Flere års ”krisejournalistik” om svineinfluenza og fugleinfluenza har muligvis skabt en Peter-og-ulven-effekt i vaccine-målgruppen. Uden at folk har fået stor forståelse for, hvad influenza går ud på.

– Det er afgjort en barriere for vaccinationsprogrammet, at der er så ringe forståelse for, hvad influenza egentlig er, siger Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut.

 

Hvem skal have vaccination?

Du får tilbudt gratis influenzavaccination, hvis du tilhører én af disse grupper:

  • Du er over 65 år
  • Du er førtidspensionist
  • Du har en kronisk sygdom (f.eks. diabetes, kronisk lungesygdom, hjerte-karsygdom)
  • Du har en anden alvorlig sygdom, så lægen vurderer influenza som en alvorlig sundshedsrisiko
  • Du er svært overvægtig (BMI over 40)
  • Du er gravid i 2. eller 3. trimester
  • Husstande med kontakt til patienter, hvis immunsystem er stærkt svækket

Desuden tilbydes personale på sygehuse, praktiserende læger og vagtlæger, ambulancepersonale samt personale på Danske Regioners døgntilbud vaccination imod den såkaldte svineinfluenza – også kendt som H1N1.

 

Influenzaens omkostninger

De tilbagevendende influenza-angreb har omkostninger for andre end ældre og svagelige. Faktisk koster de os alle sammen dyrt, fordi de afstedkommer mange kostbare hospitalsindlæggelser.

Når sundhedssystemet bruger store dele af deres budget på at behandle influenza-patienter – og på vikarer for sygdomsramt personale – er der simpelthen færre penge tilbage til resten af sundhedsopgaverne. Derfor bliver patienter med et brækket ben, en maveforgiftning eller en kræftsygdom indirekte ramt af en influenza-epidemi, da der er færre ressourcer til at behandle dem.

Derfor er det ikke blot en fordel for de potentielle influenza-patienter, når de tager imod tilbuddet om vaccine. Det er til gavn for hele befolkningen.


Jeg har da ikke brug for vaccine?!

Sundhedsstyrelsen oplyser hvert år om risikoen ved influenza, men mindre end halvdelen af målgruppen tager imod gratis vaccination. Vi tror nemlig ikke selv, vi er i risikogruppen.

Der er mange myter om influenza. Og Sundhedsstyrelsen kender de fleste af dem, fordi de hvert år evaluerer resultatet af de kampagner, som skal oplyse ældre og kronisk syge om influenzavaccination.

– Der verserer mange myter om influenza. Mange ved faktisk ikke, hvad influ
enza er for en sygdom – selvom de tror det. Så i år lyder et af kampagnens overskrifter: ”Influenza er alvorligere, end du tror,” forklarer kampagneleder Anne Rygaard Hjorthøj, Sundhedsstyrelsen.

Når oplysningerne om influenzavaccine spreder sig over landet fra 21. september, bliver der også brugt energi på at få folk til at kigge sig i spejlet.

– Vi har fundet ud af, at mange ikke opfatter sig selv som værende i risikogruppen, selv om de reelt er. Hvis man for eksempel er 65 år eller er yngre, men har astma eller diabetes, tror man, vaccinen er for de andre. Men man har faktisk selv brug for den, forklarer Anne Rygaard Hjorthøj.

 

Infektioner

16. juli 2019

Minimér risikoen for flåter og sygdommen borrelia

Sygdommen borrelia rammer hvert år et ukendt antal danskere – smittet...

vis mere

Lyt til podcast

20. marts 2019

Forkølelse kan lindres – ikke kureres

Mange tror, de kan kurere deres forkølelse, men det er desværre ikke...

vis mere

Lyt til podcast

28. december 2018

Dit barn kan sagtens bekæmpe de fleste infektioner selv

De fleste infektioner, som børn får, kræver ikke antibiotika, uanset om...

vis mere

Lyt til podcast

20. september 2017

Influenzavaccination: Et lille stik med store konsekvenser

En rutinemæssig influenzavaccination sendte 40-årige Elisabeth Fossheim...

vis mere

Lyt til podcast

19. september 2017

Styr på maven giver færre infektioner!

Måske har du allerede hørt det mange gange – men over 70 pct. af vores...

vis mere

Lyt til podcast