Ingen behandling til en fjerdedel af dem, der får kræft i hjernen

Hvert år rammes 1600 danskere af kræft i hjernen. For dem, der får sygdommen i sværeste grad, er behandlingsmulighederne meget ringe, og der er ikke sket fremskridt på området i 16 år. Det skal et nyt nationalt forskningscenter lave om på, håber ekspert.

At få stillet diagnosen kræft vil ganske givet komme som et chok for de fleste. Heldigvis har de videnskabelige fremskridt de seneste årtier været så store, at mange kræftramte i dag med rette behandling har gode muligheder for enten at holde sygdommen i skak eller at blive helbredt. Der er dog stadig visse former for kræft, hvor chancerne for at blive rask og overleve er meget små. Dette gælder blandt andet for dem, der får et såkaldt glioblastom i hjernen – en ondartet hjernetumor, grad 4.
I modsætning til andre ondartede hjernetumorer kan lægerne i dag stadig ikke gøre ret meget for de patienter. Det fortæller Hans Skovgaard Poulsen, der er professor på afdelingen for neuroonkologi og strålebiologi ved Finsenscenteret på Rigshospitalet og co-direktør for det nye Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer, DCCC Brain Tumor Center.

–   I de seneste år har der været store fremskridt i behandlingen af grad to- og tre-gliomer, og levetiden er forøget for disse patienter. Vi har fundet ud af, at giver vi kemoterapi oveni den lokale behandling, kirurgi og strålebehandling, øges middellevetiden væsentligt. F.eks. var middellevetiden cirka 30-35 måneder for patienter med grad 3-tumorer, da de blot blev behandlet med lokal behandling, mens den i dag er ca. 92-95 måneder efter supplerende behandling med kemoterapi. For patienter med glioblastom forholder det sig anderledes – her er der ikke sket nogen behandlingsmæssige fremskridt de seneste 16 år til trods for maksimal lokal behandling og kemoterapi, siger han.

Eksperterne ved på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor det er så svært at behandle patienter med et glioblastom. Kun ved man, at det er en meget aggressiv kræftform, hvor man godt kan operere en del af den kræft væk, som kan ses på scanninger, men hvor særligt de kræftceller, der ikke er synlige, og som er spredt langs blodkar og nerveceller, ikke kan opereres, idet det vil resultere i blødninger og lammelser i hjernen.

Ny forskning skal redde liv

Hvert år rammes omkring 1600 danskere af kræft i hjernen. Det er forskelligt, hvor langt henne i sygdomsforløbet patienterne er, når kræften opdages. Ofte afhænger det af, hvor i hjernen tumoren sidder. Er et af de første symptomer på sygdom f.eks. epilepsi, opdager folk som regel hurtigt, at noget er i vejen og søger læge.

Omvendt kan tumoren også sidde i det center af hjernen, hvorfra følelserne og intellektet reguleres, hvilket ikke i første omgang vil få folk til at tænke, at de har fået kræft i hjernen.

Ud af de 1600 årlige tilfælde af hjernekræft er cirka 400 af dem af typen glioblastom. Middellevetiden for de mennesker, der rammes, er, efter de har fået diagnosen, blot 14-16 måneder. Og det er netop det faktum, der er årsagen til, at det nye Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer tidligere på året så dagens lys.

Centeret, der er et femårigt projekt, er blevet en realitet som følge af en donation på 20 millioner fra Kræftens Bekæmpelse. Der er nedsat 20 forskellige forskningsgrupper, der alle på forskellig måde arbejder med målrettet behandling.

I forbindelse med projektet er der udvalgt fem områder, som centeret skal arbejde særligt intensivt med. Disse er: 1) Tumorheterogenitet – det vil sige, at samme tumor hos den enkelte patient kan indeholde forskellige tumorceller med forskellig naturhistorie, og dermed forskellig følsomhed for behandling. 2) Målrettede lægemidler, så behandlingen i højere grad kan individualiseres. 3) Behandlingsresistens, hvor målet er at finde ud af, hvorfor nogle tumorer kommer tilbage og pludselig fremstår resistente. 4) Forståelse af de spredningsmekanismer, der er på spil, når kræftcellerne spreder sig. På den vis er det håbet, at man kan blive dygtigere til at behandle de miljøer, som kræftcellerne søger henimod, så disse kan blive bedre til at afvise dem. 5) Kirurgi og strålebehandling.

Hans Skovgaard Poulsen, der er med til at lede det nye tværnationale center, har store forventninger til projektet.

– Med centeret prøver vi nu at træde det par skridt tilbage og blive klogere, så vi kan gøre noget for de her patienter. Noget af det, jeg har store forventninger til, er den genetiske sekventering på alle patienter. Derudover laver vi nogle kliniske forsøg på alle patienter, så vi på den måde får et godt sammenligningsgrundlag via en kæmpe database. Når vi i fremtiden så får en patient med bestemte karakteristika, kan vi gå tilbage til databasen og se på, hvordan det gik andre patienter med samme symptomer. Kort sagt kan man sige, at databasen skal hjælpe os med at finde nogle mønstre, der kan gøre os klogere, siger han.

Ingen forbindelse mellem hjernekræft og mobiltelefoni

Desværre er glioblastomer stigende i frekvens, så flere og flere mennesker rammes. Hvorfor det er sådan, ved ingen. Der har tidligere været fokus på, om mobiltelefoni kunne være en medvirkende årsag til, at man udviklede sygdommen. Men det har der vist sig ikke at være videnskabeligt belæg for at tro. Forskerne ved dog noget om forekomsten af kræftformen i et geografisk perspektiv, og måske kan den viden vise sig på sigt at åbne en dør ind til forståelsen af glioblastomers opståen.

“I Korea og Japan for eksempel kan vi se, at meget få får hjernetumorer. Samtidig kan vi se, at når koreanere og japanere flytter til Vesten, så går der kun en generation, så er frekvensen næsten den samme som hos andre vesterlændinge.”

– Så det får os til at tro, at der formentlig ligger nogle svar gemt i både miljø og genetik, siger Hans Skovgaard Poulsen.

En sjælden gang imellem sker det, at lægerne ser langtidsoverlevere blandt patienter med et glioblastom. Det er glædeligt, når det sker, understreger Hans Skovgaard Poulsen, men det hjælper bare ikke størstedelen af patienterne.

– Al behandling, vi kender til indtil nu, er afprøvet. Og intet har vist sig at hjælpe. Derfor må vi også erkende, at der åbenbart stadig er nogle karakteristika i hjernen, som vi ikke forstår. Det håber jeg, at vi kommer til med det nye center. Det er klart, at succeskriteriet med projektet er, at vi får en bedre overlevelse. Og så skal patienterne selvfølgelig også have en bedre livskvalitet, siger Hans Skovgaard Poulsen.