Insulinen – den revolutionerende indsprøjtning

Siden 1923 er diabetes-patienter blevet behandlet med insulin, men forskningen i diabetesbehandling er ikke forbi. Der er stadig endnu bedre lægemidler i vente.

Diabetes skyldes en dysfunktion i bugspytkirtlen. Det vidste man også for 100 år siden, men man havde ingen nærmere forklaring på sygdommen, selvom man havde kendt til den i flere hundrede år, og der fandtes ingen behandling for diabetes. De fleste diabetikere blev derfor så svækkede af lidelsen, at den hurtigt førte døden med sig.

I begyndelsen af 1920’erne gjorde de to canadiske læger Frederick Banting og Charles Best imidlertid en revolutionerende opdagelse. De fandt ud af, at der i vores bugspytkirtel findes et essentielt hormon, der stabiliserer vores blodsukker. Dette hormon fik navnet insulin. Gennem en række eksperimenter fjernede Banting og Best bugspytkirtlen på forsøgshunde, så dyrene udviklede diabetes.

Ved næste trin udvandt lægerne insulin fra hundenes bugspytkirtler og gav dem indsprøjtninger med insulinen. Det virkede, og hundenes symptomer på diabetes forsvandt. Året efter opdagelsen blev insulinen for første gang testet i et forsøg med mennesker, hvor det viste sig, at insulinindsprøjtninger også var en fortræffelig diabetesbehandling til mennesker. I 1923 modtog Banting sammen med sin forskningsleder, professor John Macleod, Nobelprisen i fysiologi eller medicin for opdagelsen af insulinbehandlingen. Samme år kom det første lægemiddel mod diabetes på markedet i USA og kort efter i Danmark. Lægemidlet var udviklet på baggrund af Banting og Bests forskning.

Løbende forbedring af diabetesmedicin

Opdagelsen af insulin anses stadig som én af de største medicinske opdagelser, og introduktionen af insulinbehandling har gennem årene haft stor betydning for diabetikere verden over, der ved hjælp af medicinen har kunnet leve et normalt liv. I Danmark er overdødeligheden blandt diabetikere sammenlignet med ikke-diabetikere faldet fra cirka 90 til 54 procent i perioden 1996-2011, oplyser Statens Serum Institut, som skønner, at diabetespatienter lever længere på grund af tidligere diagnosticering og bedre behandlingsmuligheder.

Insulin er et godt eksempel på det, man kalder radikal innovation, da det var et nyt lægemiddel, som virkede helt anderledes end andre lægemidler, man kendte til, og som gav ny indsigt i sygdommen diabetes. Siden 1920’erne er det lykkedes at forbedre diabetesbehandlingen via såkaldt inkrementel innovation, hvor man videreudvikler og forbedrer lægemiddelet lidt efter lidt og bygger videre på eksisterende viden.

– Forskere på universiteterne og i lægemiddelindustrien arbejder ustandseligt på at udvide vores viden om diabetes og udvikle stadigt bedre insulinbehandling. For lægemiddelvirksomhederne handler det om hele tiden at forfine produkterne, så man kan tilbyde patienter med diabetes den bedst mulige behandling, siger chefkonsulent hos Lægemiddelindustriforeningen, Allan Skårup Kristensen.

I årenes løb har man udviklet insulin, der til forveksling ligner menneskets eget insulin, og i dag findes der både langtidsvirkende og hurtigtvirkende insulin, så man kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Desuden er der udviklet nye typer af insulinsprøjter, der gør det lettere for patienten at tage sin insulin. Nogle type 1-diabetikere kan endda benytte en lille, bærbar insulinpumpe, som løbende indfører hurtigtvirkende insulin i kroppen.

Store investeringer i forskningen

Udviklingen af bedre diabetesmedicin kræver langvarig forskning hos lægemiddelvirksomhederne og dermed store investeringer. Gennemsnitligt koster det omkring 10 milliarder kroner at udvikle et nyt lægemiddel, og derfor er patenter vigtige for den forskende lægemiddelindustri.

– Patentsystemet giver naturligvis lægemiddelvirksomhederne sikkerhed for indtjening. Men patenterne er også med til at fremme udviklingen af ny og bedre medicin til patienter med diabetes, siger Thomas Klit Christensen, der er juridisk chefkonsulent i Lif.

Ifølge ham spiller patenter nemlig en afgørende rolle i udbredelsen af ny viden. I en patentansøgning skal lægemiddelvirksomheden nemlig vedlægge en udførlig beskrivelse af den teknik, der ligger til grund for opfindelsen, og denne beskrivelse offentliggøres i de fleste lande 18 måneder efter indleveringen af patentansøgningen, hvis patentet altså er blevet godkendt. Herefter kan alle andre forskere altså få indblik i den nye teknik og arbejde videre ud fra den nye viden.

Fremover vil der formentlig være både flere og bedre typer af lægemidler til rådighed for diabetikere. Inden for diabetesforskningen arbejder man på at udvikle ny medicin i tabletform til behandling af både type 1- og 2-diabetes. Desuden er man undervejs med en ny type langtidsvirkende insulin, som kun skal tages en gang om ugen.

Læs mere om innovation af medicin på menneskerogmedicin.dk