Jes Dorph-Petersen: “Der blev jeg bange for at dø”

En borrelia-infektion efter et flåtbid sendte Jes Dorph-Petersen på hospitalet i ugevis, og han har stadig smerter mere end ti år efter. Dem kan han som regel holde nede ved at løbetræne. Mød en mand, der mærker alderen trykke, trods livsstilsændring og farvel til tobak og alkohol.   

Den 11. september 2003 vågnede Jes Dorph-Petersen midt om natten ved, at smerter skød som lyn gennem hans ben. Både hans omgivelser og lægerne troede, han havde en diskusprolaps, så Jes opsøgte en fysioterapeut og gik ture, men smerterne lagde sig ikke. Tre uger senere fik han lammelser i ansigtet, og derefter gik tingene hurtigt. Han blev indlagt og fik foretaget en rygmarvsbiopsi.

– Lægerne kunne se, jeg var proppet med betændelse, fortæller Jes Dorph-Petersen over en Café Latte på Skovshoved Kro nord for København, hvor han er kommet, siden han var helt ung.

Jes var indlagt i tre uger, hvor han fik penicillin intravenøst og anden medicin mod den borrelia-infektion, som han havde fået af en skovflåt enten året før på Bornholm eller nogle måneder forinden under en fodboldkamp i Rødvig.

– Da det var værst, lå jeg på neurokirurgisk afdeling på Gentofte Hospital sammen med folk med hjerneskader. Der blev jeg bange for at dø. Mine infektionstal var enormt høje, og jeg fik at vide, at hvis jeg havde haft den infektion 20 år tidligere, kunne jeg have været død.

Medicinbehandlingen virkede og Jes blev udskrevet.

– Lammelsen og de voldsomme smerter i benene forsvandt, men jeg har stadig symptomer på både gigt og fibromyalgi, jeg har ømme hofter og ben og bliver hurtigere træt.

Det hjælper at løbe

Jes siger, at lægerne er uenige i, om hans nuværende symptomer stammer fra borrelia-infektionen eller ej. Selv er han ikke i tvivl.

– En læge sagde: ”Sådan er det at blive gammel.” Og ja, det er det vel. Det var i hvert fald et farvel til ungdommen. Jeg havde altid haft et enormt godt helbred og aldrig været syg, bortset fra dårlig ryg, som jeg altid har haft. Og nu har jeg så rent faktisk fået en lille diskusprolaps, som en slags bonus, siger Jes med galgenhumor.

– Jeg kan ikke løbe i øjeblikket, som jeg ellers var begyndt på. Men jeg laver nogle rygøvelser, så ligger jeg på gulvet i en flitsbue og ser tv…

Jes Dorph-Petersen fortæller, han har været hele sundhedssystemet igennem for at få hjælp til sine gener, men ingen er kommet frem til hverken årsagen til eller en effektiv behandling af hans smerter.

– Nu lever jeg med det. Jeg har oplevet, at jeg er smertefri et par dage efter, jeg har løbet, så en periode var jeg helt Forrest Gump-agtigN nu må jeg holde mig fra løb og går i stedet lange ture. Og så sover jeg til middag en times tid de fleste dage med god samvittighed. Det er virkelig en undervurderet disciplin i dette land. Man må ikke sove, så spilder man jo tiden… Jeg ser med rædsel på folk, der farer rundt hele dagen og er udkørte om aftenen. Det gider jeg ikke. Så jeg sover for eksempel om formiddagen, når børnene er gået i skole, siger Jes, der har sønnen Jens Emil på 14 år hos sig hver anden uge, ligesom hans kone, Louise, har sine børn hjemme de samme uger.

Turbulente år

Jes Dorph-Petersens liv har været turbulent, siden han en aften i slutningen af 2011 i toget på vej hjem fra arbejde som nyhedsvært på TV 2, besluttede at sige sit job gennem 20 år op.

– Jeg tænkte, at jeg måske også skulle nå noget andet end at være nyhedsvært, hvor jeg peakede klokken 19 med noget, alle har en mening om. Jeg var hele tiden ”på”.

Nogenlunde samtidig blev Jes skilt fra sin partner gennem 25 år, og to år tidligere havde han kvittet sine 20-30 daglige cigaretter.

– Rygningen stoppede jeg med, fordi jeg blev bange for at dø. Mine lunger begyndte at pibe om aftenen, og jeg kunne mærke sammentrækningerne i blodårerne. Effekten af rygestoppet var voldsom, forbedringerne var ret dramatiske. Jeg fik  mere energi, også rent mentalt, fortæller han.

Alkoholen styrede mig

Siden er alkoholen også lagt på hylden. Alkoholindtaget havde taget overhånd, og en aften så han sig selv sidde og drikke alene.

– Jeg opdagede, alkoholen styrede mig, mere end jeg styrede den. Den larmede for meget i mit liv, jeg indrettede mig efter den. Så jeg besluttede i samråd med en alkoholkonsulent at stoppe helt. Jeg har brugt teorierne i Minnesota-modellen, men derudover har jeg holdt mig fra alkohol i halvandet år efterhånden, kun ved hjælp af min stædighed.

Tidligere var Jes aldrig den første, der forlod en fest, nu deltager han som regel ikke ret længe.

– Det er svært at gå til store fester og se folk blive sjovere og sjovere og så dummere og dummere. Det er klart, jeg savner det, man lyver, hvis man siger, man ikke savner det. At drikke er jo også en ventil. Jeg savner smagen af et glas rødvin, men jeg dufter til det og diskuterer stadig vin med folk. Jeg synes, rødvin og tobak dufter helt vildt godt. Det værste er næsten champagne-velkomstdrinks, der får de sociale fimrehår til at lægge sig, når man står i et selskab og lige får en til at slappe lidt mere af. Men jeg vil ikke tage chancen og drikke et glas, jeg gider ikke at prøve. Prisen, jeg betaler for at lade være, er lille, og gevinsten er stor. Jeg vågner for eksempel  op lørdag og søndag morgen og er frisk, hvor andre har det skidt. 

Efter Jes Dorph-Petersens åbenhed omkring sit alkoholproblem i pressen, oplever han, at mange i samme situation skriver til ham på Facebook.

– Jeg vil gerne hjælpe, så det er okay, siger han.

– Nogle af dem, der skriver til mig, er så langt ude, og der vil jeg ikke ud. Det har jeg besluttet mig for. Så jeg tager en dag ad gangen og siger: ”I dag drikker jeg ikke”. Det gør jeg så hver dag, og det går fint indtil videre.

Lignede Karl Stegger

I dag er Jes Dorph-Petersen nygift, 20 kilo lettere og vært på TV3’s Champions League fodboldkampe, et job han i øvrigt overtog efter landsholdsmålmanden Peter Schmeichel.

– Rent mentalt var det godt for mig at skifte. Jeg havde nogen gange 20 udsendelser om måneden på TV 2, jeg var ligesom en soldat, der kæmpede fra hus til hus. Udsendelsen klokken 19 blev mit liv. Lige nu tænker jeg også på den næste Champions League kamp: Hvordan former vi den? Hvad gør vi, så optakten bliver sjov? Men der er trods alt færre af dem, og arbejdstiderne er mere humane.

En del af jobbet er at tage rundt og se fodboldkampe, og for nylig havde Jes Dorph-Petersen sin søn med i London.

– Han er min researcher. Han ved meget mere om fodbold, end jeg gør… Han vil nok sige, der ikke skal meget til, siger Jes og griner.

Jes Dorph-Petersen er blevet mere opmærksom på, hvad han spiser, og han har ændret vaner – igen ved hjælp af sin stædighed. I 2010 så han et billede af sig selv i Billed-Bladet og syntes, han lignede Karl Stegger. Han tabte sig 20 kilo over et par år ved at spise mindre portioner. I dag ligger han og svinger omkring den vægt plus fire-fem kilo.

– I gamle dage tog jeg to tallerkener aftensmad, jeg kunne spise hele tiden. Nu tager jeg en, og så er jeg gået på ”5:2 light”. To dage om ugen spiser jeg et par skiver rugbrød til frokost og en portion aftensmad. That’s it. Og så en masse kaffe i løbet af dagen. Jeg er sådan halvtidsfornuftig, kan man sige.

Jes fortæller, han aldrig har været et slikmenneske, men det er han blevet, så den trang skal også tøjles.

– Hvad er det, man siger? Summen af laster er konstant… Jeg skal passe meget på, hvis jeg ikke vil tage på igen. Forleden vidste jeg, der lå noget fyldt chokolade i køkkenet, men jeg rørte det ikke. Jeg gik endda ud og hentede to chokoladekiks til min søn uden at spise den ene, mens vi så en Manchester City-Manchester United kamp i fjernsynet. Og så er Louise god til at lave sund mad. Hun er i det hele taget god til at holde mig på sporet.