Morten Olsen: Høreapparatet har forbedret min livskvalitet

Allerede som ung fik den danske træner for fodboldlandsholdet, Morten Olsen, konstateret, at han led af en nedarvet forkalkning i ørerne, der giver ham et betydeligt tab af hørelsen. Men der skulle gå 20 år, før han fik taget sig sammen til at få hjælp i form af et høreapparat, som har givet ham en helt ny livskvalitet.

Hvad siger du? Kan du gentage det? Jeg fik ikke lige fat i spørgsmålet?

Kender du situationen? Mange mennesker kender i hvert fald til problemet med nedsat hørelse, eller har problemer med at høre, hvad der bliver sagt, når man sidder til et selskab eller i et møde, og snakken går omkring en. Så sidder man der og smiler og håber, at man gør det på det rigtige tidspunkt. For indholdet af samtalen, den får man ikke sådan for alvor fat i. Kun i brudstykker i bedste fald.

De fleste negligerer nedsat hørelse, og gør ingenting ved det. Heller ikke når det for alvor bliver et problem. Først sent i livet, får man taget sig sammen til at få hjælp.

For den danske fodboldlandsholdstræner, Morten Olsen, var den nedsatte hørelse i mange år et problem. Både privat og socialt, men i allerhøjeste grad i forbindelse med hans arbejde. For ham var den dårlige hørelse arveligt betonet. Hans mor, Emmy, led af nedsat hørelse, så han kendte godt til problemerne, da det blev hans tur. Og det blev det allerede i en forholdsvis ung alder.

– Jeg var stadig i 20’erne og aktiv som spiller, da jeg fik en ’prop i øret’, der betød, at der var ting, jeg ikke kunne høre. Jeg vidste med det samme, hvad det var, for jeg kendte det hjemmefra. Min mor led af nedsat hørelse fra en ganske ung alder. Jeg kendte problematikken, og da jeg fik det konstateret, var jeg med det samme klar over hvilke gener, der fulgte med. Jeg husker jo fra min barndom, hvor irriterende det ofte var, når min mor ikke kunne høre, hvad vi sagde, og igen og igen sagde ’hva’be’har’, når vi spurgte om noget.

Det var imidlertid først efter, at Morten Olsens aktive karriere var slut, og han begyndte som træner, at det for alvor begyndte at genere ham. Og først endnu senere, at han gjorde noget ved det.

– I de første år var problemet ikke så stort, men det bliver værre med alderen, og da jeg var i begyndelsen af 40’erne og begyndte som træner i Køln, blev det en pestilens for mig, at jeg hørte så dårligt. Gang på gang skulle jeg bede om at få gentaget spørgsmål fra journalister, når der var pressemøder. Jeg ved ikke, om det irriterede journalisterne, men det irriterede mig, siger Morten Olsen.

Hundene måtte løbe ud

Også på det personlige og sociale plan, var det generende, at hørelsen svigtede. Morten Olsen husker blandt andet, at han havde lyden på fjernsynet skruet så højt op, at det var generende for andre.

– Det er klart, at der også er situationer i ens private og sociale liv, hvor det er stærk generede, at høre dårligt. Inden jeg fik høreapparat, havde jeg meget vanskeligt ved at følge med i samtalen, når vi var ude til selskab, og så er det, man sidder dér, og prøver at lade som om. Og man griner nogle gange på det forkerte tidspunkt. Jeg sad altid – som alle andre med det samme problem – og prøvede at vende det øre til, som jeg hørte bedst på, men i mit tilfælde er nedsættelsen nogenlunde ligeligt fordelt, så det hjalp mig ikke rigtigt. Når man oplever det, betyder det, at man ofte ikke føler sig godt tilpas, når man er ude. Også hjemme var det et stigende problem. Jeg havde en overgang lyden på fjernsynet skruet så højt op, at vores hunde måtte løbe ud af stuen. Deres hørelse er jo mange gange bedre end menneskets, og det var ulideligt for dem, at være i stuen, når vi så fjernsyn. En overgang havde jeg så nogle hovedtelefoner, som jeg sluttede til fjernsynet. Så kunne min kone sidde og se programmet med normal lyd, mens jeg skruede op for min egen lyd, men så kunne vi jo ikke tale sammen. Så jo, der var rigtigt mange ulemper, inden jeg fik høreapparat, siger Morten Olsen, som i dag er 64 år, og har haft høreapparat i små 13 år.

Forbedret livskvalitet

Da Morten Olsen blev præsenteret som ny landstræner for Danmark i 2000, benyttede han pressemødet til at fortælle om sin hørenedsættelse: ”I må bære lidt over med mig, for jeg er kommet i reparationsalderen, og jeg hører måske ikke helt så godt, som jeg har gjort ,” sagde han med et glimt i øjet, men også med alvor i stemmen. Det var den meget private Morten Olsens første offentlige erkendelse af, at han har en form for handicap.

Hvorfor gik der så lang tid, før du fik taget dig sammen til at erkende problemet og gøre noget ved det i form af at få et høreapparat?

– Jamen, jeg tror, at vi mænd nogle gange er nogle forfængelige fjolser. Jeg kan dunke mig selv oven i hovedet over, at der kom til at gå så lang tid, før jeg fik høreapparat, men det skyldes nok i høj grad, at jeg manglede oplysning. Jeg troede, at et høreapparat var sådan en stor tingest, man havde siddende bag øret, og det havde jeg bestemt ikke lyst til. Det følte jeg mig alt for ung til. Det var faktisk først efter det pressemøde i DBU, at firmaet Widex kontaktede mig, og fortalte om den moderne teknologi, der gør det muligt, at gemme høreapparatet dybt inde i øret, så det faktisk ikke er synligt. De fortalte mig om teknologien og mulighederne, og jeg blev så overrasket over at opleve, hvor godt det fungerer. I dag ærgrer jeg mig over, at jeg ikke selv undersøgte tingene meget tidligere, for det har forbedret min livskvalitet så utroligt meget, siger landstræneren, der opfordrer andre med nedsat hørelse til at komme ud af busken.

– Jeg tror, at det især er mænd, som er forfængelige omkring høreapparater. Kvinder har måske bedre været i stand til at skjule de gammeldags høreapparater bag langt hår, men i dag, hvor mænd enten skal være skaldede eller helt korthårede, er det fantastisk, at man kan bære et høreapparat, uden at nogen behøver at lægge mærke til det.

Nye lyde

Morten Olsens nedsatte hørelse, der skyldes en arveligt betonet forkalkning, blev opdaget, da han endnu var ung, og er med årene blevet værre og værre, hvilket er helt naturligt. Det betyder, at der var lyde, han ikke havde hørt i mere end 20 år, som han pludseligt kunne høre, da han fik høreapparat. Lyde som et urs tikken i stuen, eller den svage brummen fra et køleskab. I de første måneder med høreapparat skulle han lige vænne sig til de nye lyde, men udover det, så vænnede han sig lynhurtigt til høreapparatet, som han kun tager ud om natten, når han sover.

Han har en fjernbetjening, hvor han kan skrue op og ned for lydniveauet, men den bruger han meget sjældent. I stedet har han fundet en passende lydstyrke, der gør tilværelsen så normal for ham som muligt. Men han er ikke bleg for at joke med sit høreapparat. I disse tider, hvor det danske fodboldlandshold bestemt ikke klarer sig for godt, er det rart en gang imellem at kunne skrue ned for høreapparatet, så man ikke kan høre kritikerne, siger han med en let latter.

– Jeg har oplevet min livskvalitet blive så meget forbedret, at jeg simpelthen synes, at det er idioti, hvis folk, der lider af dårlig hørelse ikke gør noget ved det. De danske producenter af høreapparater hører til blandt verdens allerbedste og teknologien er så god i dag, at man kan fungere fuldkommen normalt uden nogle gener eller ulemper. Jeg ved fra min mor, hvor irriterende det er, når et menneske hele tiden siger hva’ siger du, og jeg ved fra mig selv, hvor ubehageligt det er ikke at kunne deltage i en almindelig samtale rundt om et middagsbord eller i et mødelokale. Det er ba
re om at komme ud af busken, for det er ikke pinligt at have høreapparat. Det er fuldkomment naturligt, når ens hørelse svigter. Det er ligeså almindeligt, som at vi skal have briller, og der er ingen grund til at leve med de gener, det medfører ikke at kunne høre ordenligt, siger Morten Olsen, som også nyder godt af andre sider af den moderne teknologi ved høreapparatet – i nogle tilfælde til omkringståendes store forundring.

– Der er kommet en ny teknologi, så man kan koble sit høreapparat til sin iPad eller iPhone via Bluetooth, og så kan man for eksempel lytte til musik uden at andre omkring en kan lytte med. Det er temmelig morsomt, at se folks ansigtsudtryk, og man kan se at de tænker: Hvorfor går han og nynner!? Det er sådan nogle ting, der gør, at jeg er så imponeret af hvad et høreapparat kan gøre for en i dag. Tænk, at der kan være så meget mikro teknologi i sådan et lille, næsten usynligt ’fingerbøl’ man har inde i øret, siger landstræneren, der genvandt livskvaliteten.