Nikolaj Koppel: “Jeg kan godt lide at slippe tøjlerne”

Der er mange grunde til, at Nikolaj Koppel løber hver anden dag året rundt. Lige nu er det aktuelle mål at gennemføre halvmaraton i København den 29. marts, for der skal være et konkurrenceelement i træningen. Ellers er det ikke sjovt, synes han. Men træningen gør også, at han ind i mellem giver sig selv lov til at give efter for sin store madglæde.

Nikolaj Koppel tilbragte seks af sine barndomsår i Sydney, hvor han dyrkede de sportsgrene, som er almindelige der, blandt andet surfing, cricket og rugby. Tilbage i Danmark kastede han sig over badminton og fodbold, og op gennem tyverne begyndte han at løbe ind i mellem. Men for 15 år siden blev løbetræningen sat i system, og nu kører han små konkurrencer med sig selv og andre, for det er med til at holde motivationen oppe – også på en mørk vintermorgen.

– Der er flere grunde til, jeg løber. Dels gør det noget for mit velvære, dels holder man sig frisk og fit længere, dels har jeg læst mig til, at videnskaben siger, aktivitet modvirker et hav af dårligdomme, for eksempel stress og vintertræthed. Jeg tænker klarere længere. Det giver mig mental ro, og så er løb i øvrigt en fantastisk måde at opdage en by på, når man er ude at rejse. Bare løbe ud i det blå og opdage byen undervejs.

Nikolaj Koppel drikker en tår af sin cortado single shot, en lille espresso med mindre varm mælk i end en café latte. I morges var han ude at løbe klokken 6.15 på trods af kulde og støvregn, inden han mødte på sit arbejde i DR som kanalredaktør på P2.

– Vejret er aldrig en grund til at lade være, jeg synes faktisk, det er fedt at løbe, hvis det er snestorm. Det er sådan lidt survivor-agtigt, ha ha… Ja, jeg ved godt, det lyder mega helligt, men jeg løber hver anden dag året rundt med meget små afvigelser. Det skal have karakter af force majeure, hvis jeg aflyser, og det sker måske en eller to gange om året. Som da jeg var i Sydney i november og lå syg med influenza, eller da jeg var i Afrika for et år siden, hvor det var farligt at løbe alene der, hvor jeg befandt mig.

Nikolaj Koppel løber i Frederiksberg Have, som han næsten er nabo til, i Søndermarken, på Vestre Kirkegård, ved Søerne eller ind til Københavns Havn, ruten skifter efter humør. Et par gange om måneden følges han med sin gode ven Claus Meyer, og de får snakket lidt, mens de løber.

– Claus har gjort mig opmærksom på, at en af bonusserne ved at løbe er, at man får lov til at opleve en helt særlig form for sult. Og det er sgu rigtigt! Jeg har planlagt mange måltider under løbetræningen: ”I aften skal jeg hjem og lave flæskesteg”. Er du klar over hvor godt en appelsin kan smage efter en løbetur? Jeg kan også gå hjem og som det første spise et stort stykke mørk chokolade; alt smager meget mere intenst, man kan mærke hele ens system, hele maskineriet er i gang. Der er noget meget livsbekræftende og tilfredsstillende ved det.

Ombord i livet

Nikolaj Koppel er madglad ifølge ham selv. Og løbetræningen gør, at han kan give efter for sin madglæde.

– Jeg kan godt lide at slippe tøjlerne, jeg synes, man har en pligt til at nyde livet, maden og selskabet, når man kommer ud til folk, der har inviteret og gjort sig umage. Det kan jeg også godt selv lide, folk gør, når jeg har inviteret dem. Hvis du kommer til børnefødselsdag, og værterne har lavet verdens største kage med et brutalt lag chokoladeovertræk, så er det en del af livet at gå ombord i den.

Nikolaj bunder cortadoen og fortsætter:

– Den største nydelse, folk har i livet er jo mad. Sex og mad. Sex kan bare generelt være … sværere at få her og nu, det er nemmere at gå ned og købe noget mad. Jeg mener … det er jo lidt nemmere at spise en flødebolle end at dyrke sex, hvis man sidder i et åbent kontorlandskab tirsdag eftermiddag. Og et godt stykke kage kan jo faktisk redde en tilfældig tirsdag eftermiddag i støvregn …

Han ved godt, det i nogles ører kan lyde frelst og helligt, at man løber hver anden dag hele året og oven i købet nyder det, men han siger, at hvis han, som ikke var blandt klassens top 3 til sport i skolen, kan få det sådan med motion, så kan de fleste. Man skal bare finde sin egen favorit, den motionsform, som passer til én.

– Ni ud af ti vil opleve de samme fordele, som jeg oplever ved at bevæge sig på en eller anden måde. Men du finder mig ikke til et kaffeselskab siddende og råbe højt om, at jeg lige har været ude at løbe 20 kilometer. Jeg poster heller ikke mine resultater på Facebook. Det er bare noget, jeg gør som en privat sag… Så privat det nu kan blive med Helses 400.000 læsere, siger Nikolaj Koppel efter en kort pause og griner.

Han er den glade indehaver af et par Nike sko med tilhørende ur, som kommunikerer, så han kan se, hvor langt og hvor hurtigt, han har løbet. På den måde kan han køre små konkurrencer med både sig selv, venner og venners venner, som også lægger deres resultater ind på computeren i et forum, hvor man kan følge hinanden. En slags minifacebook for løbefreaks.

– Jeg kan tjekke stillingen på min telefon. Det viser, hvor forstyrret et konkurrencemenneske jeg er! Hvis jeg har glemt uret, og det sker måske en ud af 75 gange, så er det som om, løbeturen slet ikke er sket. Så er jeg faktisk i dårligt humør. Alle kvaliteterne ved turen træder i baggrunden for en hel barnlig ærgrelse over, at resultatet ikke er registreret.

Bortset fra den fysiske del og konkurrencemomentet i træningen giver den også Nikolaj mental ro og overskud.

– Det er en stund, hvor jeg er en time i selskab med mig selv. Jeg får ideer, får sat ting på plads, det er nærmest som at rense en harddisk, jeg får lige prioriteret og sorteret i tankerne.

Udover løbetræningen spiller Nikolaj ind i mellem tennis med sin søn, og for tre år siden besluttede han sig for at lære at stå på skøjter, hvilket lykkedes.

– Men jeg er ikke “et bad for øjet”, når jeg står på skøjtebanen uden for Frederiksberg Have, siger han, hvilket denne artikels forfatter vil tillade sig at tvivle stærkt på.

– Jeg skulle nok ha’ lært det som 12-årig, siger han og tilføjer, at siden hans søn kom på KBs nationale hold i tennis sidste år, måtte Nikolaj indse, han har vundet over sønnen for sidste gang.

– Jeg har overlevet på råstyrke, men Simon kan placere bolden præcis hvor, han vil, så der faldt den bastion. Men det er okay!

Opmærksom på SKRAM

Selv om Nikolaj Koppel godt kan lide at slippe tøjlerne og svælge i kage og god mad, er det vigtigt for ham, at det han spiser, er kvalitet.

– Man kan bruge sine penge på meget her i livet, men der er et sted, jeg ikke sparer, og det er på fødevarer. Jeg kigger aldrig på, hvad tingene koster. Selvfølgelig køber vi ikke sushi for 1.000 kroner hver aften, der er en grænse for alt, men de dagligdags indkøb tjekker jeg ikke prisen på, siger Nikolaj.

– Desuden køber jeg ind efter sæson. Hvis du kan købe æbler i juni, har de enten ligget alt for længe i et kølehus inden, de kommer ud i supermarkederne, eller også er de fra New Zealand, og så er der pludselig nogle andre bæredygtige aspekter i det, siger han og hentyder til den lange transport.

– Hvorfor ikke spise nye danske gulerødder i juni i stedet for? Smager de jordbær, man kan købe i februar specielt godt? Nej. Hvis der er noget, der er her og nu, så er det danske jordbær om sommeren. Er der noget bedre? Også selv om de kun har 12-24 timers storhedstid, og så går det ellers jævnt ned ad bakke derfra.

På spørgsmålet om, hvad Nikolaj Koppel ellers gør for sin generelle sundhed, svarer han, at ”nu er der fare for hellig alarm igen!”

– Jeg er opmærksom på min SKRAM. (Søvn, Kost, Rygning, Alkohol og Motion, red.) Det hed egentlig bare KRAM, men søvn er fra videnskabelig side i de seneste år også blevet defineret som et selvstændigt parameter i forhold til sundhed, sygdomme og hjernens måde at fungere på. Ind i mellem bliver vi nødt til at tanke op. Jeg har en grundregel, jeg kan godt komme sent i seng og være i søvnunderskud et par dage, men så skal jeg have en aften, hvor jeg ligger i min seng klokken 22. Det gode er, at jeg kan sove anywhere, anytime… Bortset fra i en metalkasse, ti kilometer oppe i luften. Der sover jeg højst et par timer ad gangen.

Nikolaj ryger ikke, og så er alle bogstaverne i SKRAM vist ved at være på plads. Bortset fra alkohol, som han ikke fornægter.

– Jeg kan sagtens være den sidste, der går hjem fra en fest, og jeg kan sagtens vågne med en ordentlig røvfuld tømmermænd. Og ja, så spiser jeg junkfood helt uden filter! Så tager jeg måske en ekstra omgang rundt om Søerne næste dag. Der skal være balance i tingene. Men der er da ikke noget mere kedeligt end de mennesker, som har sat livet i excelark og siger nej tak, fordi det er onsdag og nej tak til chokoladekage, middage, god rødvin og en drink efter arbejde. Som sagt: Der skal bare være balance i tingene. Så længe du har grundskelettet, kan du sagtens skøjte rundt en gang i mellem.