Jeg bekymrer mig hele tiden, og jeg kan jo ikke holde op! – Jo, det kan du faktisk godt!

Af: Henrik Rasmussen

Foto: Colourbox

Jeg sidder med en kvindelig patient på 52 år. Hun er for et halvt år siden blevet fyret fra et arbejde, som hun var sygemeldt fra på grund af dårlig psykisk trivsel. Hun har været sygemeldt i alt 3 måneder, hvorefter hun har været arbejdssøgende og på dagpenge.

“Jeg tænker hele tiden over, hvad der vil ske, hvis jeg ikke får et arbejde. Hvad sker der så med vores økonomi, og er jeg for gammel til, at der er nogen, der kan bruge mig? Jeg er også bange for hvad der sker hvis jeg får et arbejde. Tænk, hvis jeg ikke kan klare det, og hvad nu hvis jeg bliver syg af det!”

Jeg spørger hende, hvor meget tid hun bruger på at bekymre sig om fremtiden. Hun siger, at hun næsten tænker på den hele tiden. Hun vågner også nogle gange om natten og tænker på, hvordan det nu skal gå. Jeg spørger hende, hvorfor hun tænker så meget på at bekymre sig om fremtiden, og hun svarer mig, at hun ikke kan lade være, og at hun også bliver nødt til at tænke over fremtiden, så hun kan finde en løsning på situationen. Hun fortæller, at bekymringerne fylder så meget, at hun ikke har overskud til at være sammen med venner og familie, som hun ellers plejer at være glad for.

Da hun er færdig med at beskrive sin situation, spørger jeg hende, om hun godt kunne tænke sig, at bekymringerne fylder mindre, og det siger hun ja til. ”Hvis jeg nu siger til dig, at dine bekymringer ikke gør noget godt for dig, og at du godt kan lære at få dem til at fylde mindre og dermed bruge mere energi og tid på de ting, der er vigtige for dig – hvad siger du så?”

Hun svarer, at hun jo egentlig godt ved, at det ikke hjælper hende at bekymre sig, og at hun ikke kan regne det ud eller styre, hvad der kommer til at ske, men at hun oplever, at det er tankerne, der styrer hende, og ikke hende, der styrer tankerne.

Når vi oplever kontroltab og belastning i vores liv, har vi både hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige strategier. Nogle af de uhensigtsmæssige strategier er bekymringstanker, grublerier og kontroladfærd. Hvis du oplever, at disse tanker fylder meget i din hverdag, vil du ofte opleve at være psykisk sårbar og i dårlig trivsel. Det er uhensigtsmæssige strategier, som ikke gør noget positivt for dig. Metakognitiv terapi arbejder netop med at reducere de uhensigtsmæssige strategier og give dig evnen til at styre tankerne og ikke omvendt.

Jeg prøver at give hende et eksempel. Hvis du forestiller dig, at du står på en togperron, og der er tog, der kommer, gør ophold og kører videre efter få minutter. Så kan du vælge, om du vil stige på toget og sidde i toget resten af dagen, eller om du vil blive på perronen og lade toget køre videre. Hvis du så forestiller dig, at togene er forskellige bekymringstanker om arbejde, fremtid og økonomi, så er det dig, der bestemmer, om du lader dem køre videre eller ej.

Hun siger, at det ikke kan lade sig gøre. Hun oplever, at hun helt automatisk kommer på toget, selv om hun ikke har lyst. Jeg spørger hende, hvad der sker, hvis telefonen ringer, eller hvis det banker på døren, mens hun sidder i sine bekymringstanker. Hun svarer, at så er de væk, og jeg giver hende ret.

Vi bliver enige om, at hun skal øve sig på at styre tankerne i stedet for, at det er tankerne, der styrer hende. Hun må bekymre sig og gruble, når hun er i bad, og resten af dagen skal det være hende, der bruger tiden på det, der er vigtigt for hende i stedet. Hun får en tid om fire uger og går ud af døren.