Jeg er ikke færdig med livet, før livet er færdig med mig

Griber vi livets udfordringer og gør vores bedste, kan det aldrig gå helt galt. Med den livsfilosofi sidder ja-hatten smukt fast på sangerinden Hilda Heicks korte, lyse hår. Så fast, at selv når hun er bange for at blive til grin, risikere at fejle eller blive en fiasko, kaster hun sig alligevel ud i nye eventyr. Senest sidste efterår med velpolerede dansesko og højt humør.

De fleste af os kender bedst sangerinden Hilda Heick som ene halvdel af dansktop-duoen Keld & Hilda. Men sidste efterår byttede Hilda mikrofonen ud med et par dansesko og deltog i Vild med dans, et af landets største TV-underholdningsprogrammer. Således blev Hilda med sine 74 år den ældste nogensinde. Ud over kjoler med flæser, fjer og pallietter bar den folkekære sangerinde også sine nerver med smil og sindsro.

– Jeg husker tydeligt der på gulvet fredag aften, hvilket gys jeg fik i maven, når jeg tænkte over, at nu sidder en million seere derhjemme og kigger kun på mig. Bare jeg nu kan gøre og huske, det jeg skal.

Inden Hilda takkede ja, udspillede sig ligeledes en indre kamp mellem lysten til at danse og frygten for at blive til grin.

– Jeg tænkte, hvad nu hvis det viser sig, at jeg bliver den største klovn på gulvet. Folk vil grine ad mig og sige: “Hvad skal den gamle kone dog også være med for, hun kan jo ingenting.” Det var bekymringer, jeg var nødt til at vende 117 gange, inden jeg sagde ja. Jeg kunne jo ligeså godt have fremstået som et latterligt tossehoved. Men jeg har altid haft et brændende ønske om at lære at danse, så frygten for at falde igennem brugte jeg i stedet for som drivkraft til at lægge mig i selen. Jeg besluttede mig for, at folk i hvert fald ikke skulle grine ad min indsats, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at blive stemt ud som den første.

Sådan gik det heller ikke. Hildas danseeventyr varede hele ni uger, før hun og dansepartneren Michael Olesen i en omdans blev slået ud af den 21-årige influencer Emili Sindlev og den 36-årige professionelle danser Mads Vad. Hilda var lettet over, at det var det unge par, som blev stemt videre. Det fortjente de. Med stor anerkendelse og et kæmpe bifald forlod Hilda programmet. Men hvorfor udsætte sig selv for risikoen for at falde igennem?

Læs også: Bombardér hjernen med sanseindtryk

Undgå at gå i stå med alderen

– Du kan sige, at hvis jeg havde været rigtig klog, havde jeg sagt nej, for så var jeg fri for, at det kunne gå galt. Men jeg havde jo lyst til at danse, og derfor kastede jeg mig ud i det.

“Jeg synes ikke, at bare fordi man er blevet 74 år, så skal man tage en pose over hovedet eller grave sig ned.”

Hilda lægger ikke skjul på, at det fysisk var en hård omgang. Mere end 185 timer blev det til. Og der var tidspunkter, hvor hun var på nippet til at opgive det hele og løbe sin vej. Men når man har sagt A, må man også sige B, mener Hilda.

– Til slut skulle vi lære hele to danse på en uge, og min krop begyndte at brokke sig. Jeg sagde til Keld, bare jeg nu kan holde til det. Men man kan faktisk holde til rigtig meget. Det, synes jeg, er en vigtig lektie. Nogle gange kan man, som man bliver ældre, være tilbøjelig til at sige, nej, det er ikke noget for mig, fordi man er bange for ikke at slå til. Men ikke at turde gøre noget, når lysten er der, det er dumt. Du risikerer at ende som et surt, gammelt og bittert menneske, fordi du på forhånd lukker nye oplevelser ude.

Ud over at Hilda synes, at det var sjovt og fantastisk at være med i Vild med dans, håber hun også, at hendes deltagelse kan inspirere andre til at trodse dåbsattesten og at kaste sig ud på dybt og ukendt farvand.

– Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg ikke ville vinde, men jeg håbede, at andre kunne se, at bare fordi man har en vis alder, så er det bedre at sige, lad mig da prøve og så se, om jeg kan klare det. Blot fordi vi kommer op i årene, er det ikke ensbetydende med, at vi skal lægge unødige bånd på vores handlinger eller indsnævre vores oplevelse af, hvem vi er. Vi kan ikke undgå at blive ældre, men vi kan undgå at gå i stå. Lad være med at sætte dig på din flade og nøjes med at kigge TV dagen lang under dække af, at nu er du så og så gammel. Du skal ud at røre dig, du skal ud at se mennesker, du skal følge med, du skal prøve nye ting, og du skal blive ved med at tænke, at du har livet foran dig.

Kimen til Hildas gåpåmod, livsappetit og mentale spændstighed blev sået allerede i barndommen. Under sin opvækst stødte hun på mobning, mådehold og mindreværd. Modstande, komplekser og indre overbevisninger, som hun bevidst har valgt at gøre op med.

Læs også: Træk barnlige dyder med ind i alderdommen 

Vil ikke ende som sin mor

Hildas mor, der kæmpede med en alvorlig psykisk sygdom og et gigantisk mindreværd, forsøgte at overbevise den unge Hilda om, at hun ikke var noget værd. I barndomshjemmet hed det: du skal ikke møve dig for langt frem. Det gør man ikke. Der er en hakkeorden, og du skal kende din plads. Havde Hilda lyttet, havde hun aldrig kastet sig ud i de oplevelser, hun i dag priser sig lykkelig over at have haft.

“Jeg har lært noget af at se på min mor. Hun led voldsomt under mindreværdskomplekser, og hun var frygtelig ulykkelig over, at hun aldrig havde lært noget.”

Min mor kom ud af en stor søskendeflok, hvor det hed sig, at piger ikke behøvede lære noget, bare de kunne koge kartofler, lave mad og vaske tøj, så var alt godt for dem, så hun gik ud af skolen allerede som 14-årig. Jeg var vidne til, hvad det gjorde ved min mors selvfølelse aldrig at kaste sig ud i noget eller tro på sig selv, og derfor besluttede jeg mig for, at det ikke skulle ske for mig.

Den beslutning har givet Hilda en masse fantastiske oplevelser. Som da hun 35 år gammel sagde sit edb-job gennem 18 år op hos Lundbeck og Co for at stå side om side i rampelyset med sin mand Keld, der pga. problemer med stemmen havde brug for en sangerinde.

– Jeg havde ingen ambitioner om at stå på en scene, og jeg havde mange betænkeligheder. Var jeg dygtig nok? Og hvad ville folk tænke? At jeg var en forkælet hustru, der havde trampet hysterisk i gulvet og forlangt at komme med ud og blive berømt? Det lå også stadig dybt i mig, at jeg var opdraget til ikke at føre mig frem. Men jeg sagde ja, og dermed også ja til en lang periode, hvor jeg gik til sangundervisning og øvede anden og første stemmer i en uendelighed, når jeg kom fra mit job hos Lundbeck.

Hildas debut på de skrå brædder blev på Pejsegården i Brædstrup. Her regnede hun med, at der kom 50 mennesker. Der kom 700. Hilda græd tårer i garderoben og gik mildest talt i panik, men Keld sparkede kærligt og bestemt til hende, hun gennemførte, og i år har parret med stor succes sunget sammen i 40 år.

– Det er mit store held, at jeg møder Keld som 15-årig. Han er vokset op i et hjem, hvor forældrene sagde: “Du er fantastisk, du er så dejlig og dygtig, og du kan det hele”. Troen på at han kunne alt, den forærede de ham. Det var den omvendte verden af mit barndomshjem. Keld konfronterede den selvforståelse, jeg havde med hjemmefra, og indgød mig modet til at tro på mig selv. Han sagde, hvorfor siger du sådan, hvorfor gør du sådan, og anfægtede mit selvbillede, hvis jeg lod mindreværdet styre mig. Og jeg kom til kort, fordi den eneste grund til, at jeg holdt mig tilbage, var min opdragelse, og ikke på grund af min egen overbevisning, som er: Vær dig selv og stå ved, hvem du er.

Genbrugstøj og gemene beskeder

At møde verden, som man er, har givet Hilda mange knubs undervejs i livet. Første gang var Hilda ikke mere end 8 år. Sammen med sin mor og far flyttede hun fra landsbyen Nyrup på Midtsjælland til København.

– Det var hårdt at komme som en lille pige fra landet i brugt tøj og gummistøvler ind til København. De andre børn drillede mig, ja selv læreren grinte højlydt med. Så fik jeg en ny klasselærer, som sagde: “Du er dygtig og flittig i skolen. Dét skal du udnytte. Vis de andre, hvad du kan.” Dét blev et vendepunkt. Jeg besluttede mig for, at de kunne grine ad mig, men de skulle ikke grine over, at jeg ikke kunne mine ting. Det gav mig den livserfaring, at hvis bare du gør dig umage og gør dit bedste, kan det aldrig gå helt galt.

Det lykkedes Hilda at blive accepteret i klassen. Og hun lærte ikke at bukke under for de mere nedrige sider af mennesker. Dét fik hun brug for senere, da hun som landskendt i dansktop-duoen Keld & Hilda modtog hadefulde beskeder.

– Folk havde taget sig tid til at finde min adresse og skrive ondskabsfulde breve. Først tog jeg det meget tungt. Jeg kunne græde i flere dage, når jeg fik sådan nogle grimme beskeder. Men efter mange af den slags, blev jeg vred og tænkte: hvorfor blander de sig så meget? Hvorfor går de så meget op i mit liv? Og hvad har jeg egentlig gjort dem? Jeg kan ikke gøre for, at de kommer til at se mig på TV eller i ugebladene. Så skrev jeg tilbage til dem, at de kunne bruge afbryderknappen på fjernbetjeningen eller springe siderne over i bladene. Du kan sige, at jeg er blevet hård i den retning, fordi jeg fik så meget modstand i starten af karrieren. Nu glider den slags af på mig.

Mens hun dansede i Vild med dans, fik Hilda også folks ”kærlighed” at føle. Nu blot digitalt og anonymt.

– Jeg indrømmer, at jeg ikke læste ret meget af det, for hvad skulle jeg bruge det til? Jeg har ikke noget imod konstruktiv kritik, det, synes jeg, er ok at komme med, men at folk skriver, at de synes, at jeg er grim og gammel, det kan jeg jo ikke gøre noget ved.

Heldigvis fik Hilda også rigtig mange positive og søde meddelelser, og det gør hun stadig, når hun møder folk på gaden. Det glæder hende naturligvis. Og så længe publikum er glade og tilfredse, og Hilda selv kan stå inde for indsatsen, har hun ingen planer om at stoppe foreløbigt med at optræde. 2021 tyder på at blive et rigtigt travlt år med en planlagt turné, der hedder ”60+40 = 100”.

– 60, fordi det er 60 år siden Keld tjente sine første 15 kr. ved at tage ud at synge, og 40, fordi det er 40 år siden, jeg for første gang optrådte offentligt. Jeg glæder mig, for jeg må nok indrømme, at jeg er bange for, at jeg ville kede mig, hvis ikke jeg skulle på arbejde. Så længe jeg har mit gode helbred, mit gode humør og Keld, siger jeg ja tak til de udfordringer og oplevelser, der måtte komme.