”Jeg er så taknemmelig for det liv, jeg har”

Anna Stokholm har oplevet meget i sit 34-årige liv. For hende er kunsten at tage ejerskab og styre sit liv i den retning, man vil. Med de muligheder, man har.

Et stort smil møder dig ofte, hvis du ser billeder af Anna Stokholm, eller hun optræder på TV. Skuespilleren er især kendt fra Sygeplejeskolen og Minkavlerne, men har også flere teaterroller bag sig. Smilet er ikke bare performance. Det er et symbol på hendes livsindstilling. For hende handler livet nemlig om at finde de ting, der giver mening for hende.

At være dressed up på den røde løber er da meget sjovt. Men det er familien, at dygtiggøre sig i sit arbejde og sønnen Ziggy Bob, der betyder noget. For da hun var 24 år, lærte Anna nemlig, at der er ting, der er større end hende selv.

Under en forestilling med Scenekunstskolen i Odense kommer hun ud for en ulykke. Hun slår hånden gennem en glasrude, får overbalance hen over et lavt stakit og falder tre meter ned på et betongulv. Glasruden flænser hendes højre arm op, og betongulvet giver hende indre skader. To gange er hun timer til minutter fra at dø.

– Jeg vidste, at jeg ikke var færdig med at være her, og uanset hvad lægerne sagde, jeg ikke kunne mere, så besluttede jeg at bevise det modsatte. Jeg havde et handicap på 50 procent, og i dag kan jeg det hele, fortæller Anna Stokholm.

Livet skal gives videre

Lige efter ulykken mærkede Anna en stærk indre kræft. Hun vidste, at hun skulle være mor.

– Jeg lærte, at vi ikke er her på lånt tid, og at der må være en anden mening med vores liv, end bare det at vi er her, siger Anna Stokholm.

Ligesom hun selv ville bestemme, hvordan hendes liv skulle være efter ulykken, så ville hun også bestemme sin fødsel. Det skulle foregå derhjemme i trygge omgivelser med gode forudsætninger for at producere oxytociner. Kærlighedshormonet, der giver en følelse af lykke og velvære og udskilles ved kys, kram og sex – og altså også under en fødsel og amning. Hospitalet var dog lidt skeptiske, fordi Anna havde graviditetsdiabetes. Men Ziggy Bob trivedes og voksede, som han skulle, så hjemmefødselsjordemoderen havde ro i maven.

Anna brugte akupunktur til at fremskynde fødslen, seks timer efter gik fødslen i gang, og næste morgen den 4. november 2021 fødte hun Ziggy Bob i et badekar hjemme på stuegulvet med familie og venner omkring sig.

– Fødslen var alt, hvad jeg havde drømt om. Det var ligesom at være et urmenneske, hvor man i flok hjælper hinanden i jordhulen, siger Anna Stokholm og tilføjer:

– Jeg er uddannet yogalærer, så vejrtrækningen under fødslen faldt mig også helt naturligt.

En indre ro

At Anna nævner yogaen er ikke betydningsløst. Den har været og er stadig et vigtigt redskab og en stor del af hendes liv. Efter ulykken tog hun yogauddannelsen på trods af begrænsninger med højre arm. Så mange stillinger skulle laves i alternative og kreative versioner. Men hun tror på, at yogaen har hjulpet i hendes helingsproces. Både fysisk og mentalt.

– Yogaen har styrket min krop og hjulpet mig til at få bevægeligheden tilbage. Men det fungerer også som mundfulness og har været et vigtigt redskab til at bearbejde det traume, jeg har været igennem, fortæller Anna Stokholm.

Lige nu er yogaen sat lidt på pause. Kun seks måneder efter fødslen startede Anna Stokholm på arbejde igen, og Ziggy Bob var med på set til indspilningen af fjerde sæson af Sygeplejeskolen. Der har derfor ikke været tid til meget andet end job og at være mor.

– Jeg savner virkelig min yoga. Nogle mødre træner med deres babyer, men for mig er yoga mit helle, så det bliver først, når jeg føler, der er tid og overskud til det.

Verden ligger åben

Sammen med kæresten Simon Stenspil har Anna en stærk smag for eventyr. De to drømmer om at pakke Simons gamle folkevognsrugbrød med 1, 2 eller 3 unger og køre Europa tynd. Og allerede i nærmeste fremtid skal sønnen Ziggy Bob med til Asien.

Anna har altid været en kvinde med mod på livet. En drivkraft, hun deler med Simon. Og en drivkraft, som ikke er blevet mindre efter ulykken.

– Jeg er så taknemmelig for det liv, jeg har. Der er så meget, jeg gerne vil. Både privat og i min karriere, og jeg ved, at intet er umuligt.