Chris MacDonald: Jeg gør også dumme ting

Som 17-årig tog Chris MacDonald en beslutning om at leve sundt og passe på sig selv efter en druktur, der havde varet et halvt år. Helse har mødt den passionerede sundhedscoach, der som mange af os andre ikke kan styre sig, hvis han er i nærheden af en åben pose chips.

– Det har frustreret mig i mange år, at eksempelvis overvægt og type 2 diabetes bliver præsenteret som et selvkontrolsproblem eller en karakterfejl. Men det er et forkert budskab. Det er et spørgsmål om biologi, som er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger Chris MacDonald.

Vi møder ham på lejlighedshotellet Stay på Islands Brygge i København, der ligger tæt på hans hjem. Her holder han ind i mellem møder i cafeen, som har udsigt til havnefronten, men i dag har vi lånt loungen på 7. sal for at kunne tale og fotografere uforstyrret.

– Vi følger alle sammen vores primitive instinkter for at få sex og mad, fortsætter Chris MacDonald.

– Homo Sapiens har eksisteret i 200.000 år. I 98-99 procent af den tid har vi været jægere og samlere, og vores udfordring har i al den tid været at sikre nok mad til at overleve, hvilket var en enorm udfordring. På et tidspunkt var vi næsten uddøde, der var kun omkring 2.000 mennesker tilbage på Jorden. De, der overlevede, var de, der var i stand til at finde mad, og det, der fandtes i naturen, var ikke særlig kalorieholdigt, så det satte en proces i gang. Dengang var det irrelevant at stoppe med at spise, så vi blev programmeret med et signal, der sagde: Spis, spis, spis!, og vi har endnu ikke fået et indbygget signal, der siger: Stop!, fortæller Chris MacDonald og bruger den moderne mad som et eksempel på, hvor det går galt.

– Når vi åbner en pose chips eller en pose Matador Mix, som har et unaturligt indhold af sukker, fedt og salt, så skriger millioner af års evolution “GO, GO, GO” og mere eller mindre alle andre celler i kroppen hopper med på vognen. De eneste celler, som måske ikke vil være helt enige, findes i det område af din hjerne, som er involveret i selvkontrol, nemlig frontallappen. Et område, som kun vejer få hundrede gram. Når vi er på kur eller blot forsøger at spise sundt, så er det faktisk kun disse få hundrede gram, der er på kur, og frontallappen er ikke stærk nok til det lange og seje træk, for viljestyrken reduceres med tiden. Så oddsene er imod os. Man kan tage mennesket ud af stenalderen, men man kan ikke tage stenalderens programmering ud af mennesket.

Han mener, det er samfundsnormen, der gør os syge, og at det, vi opfatter som normal levevis, faktisk er ekstremt.

– Menneskets genetik er mere eller mindre uændret igennem de seneste 50.000 år, men vi har i løbet af sidste 50 år ændret vores livsstil radikalt. Efter min mening befinder vi os i det største biologiske, psykologiske, fysiologiske og sociale eksperiment i menneskehedens historie, og de fleste af os er ufrivillige forsøgspersoner. Og måske allermest bekymrende er, at vi ingen kontrolgruppe har, hvilket efterlader stor mulighed for at gøre det unormale til normalt.

Ifølge Chris MacDonald er en af synderne i forhold til, at antallet af type 2 diabetes og andre livsstilssygdomme er stadigt stigende i den vestlige verden.

– I naturen findes ikke fødevarer med sukker, fedt og salt i samme produkt i høj koncentration. Hvor mange af de produkter, de sælger på benzintankene, kan man sige det samme om? Vores hjerne elsker mad, og der er hel en industri derude, som ved det.

Chris MacDonald synes, at “alt med måde” er et fantastisk ordsprog, når det kommer til mad, og han forsøger selv at efterleve det.

– Men hvad gør vi, når udvalget af usunde fødevarer er langt fra at være “moderat”? Jeg har lært, at jeg ikke kan overlade ansvaret for mit helbred i hænderne på markedsføringsfolk og industrier, som er interesserede i mange ting, men ikke i mit helbred på den lange bane.

I tv-programmet “U-turn” følger vi otte danskere med de fire store livsstilssygdomme: type 2 diabetes, hjerte-kar sygdomme, stress/depression samt metabolisk syndrom, som er en kombination af forskellige risikofaktorer som for eksempel overvægt, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det viste sig ved nærmere undersøgelser, at yderligere et par af deltagerne havde en uopdaget type 2 diabetes.

Samtlige deltagere i programmet er på en eller flere slags medicin. Chris MacDonald mener, at medicin er vigtigt til at fjerne akutte symptomer, men han er fortaler for, at man finder årsagen til tilstanden og ikke fortsætter symptombehandling i længere tid.

– Medicin er godt, hvis vi følger de anbefalinger, vi får fra lægen. Det er sindssygt vigtigt for helbredet her og nu. Men det er også vigtigt at kigge på, hvorfor tilstanden er opstået og at gøre noget for at ændre på årsagerne til det.

Kort om Chris

Navn: Christopher Scott MacDonald.

Født: Den 10. januar 1973 i Minnesota, USA. Opvokset i Seattle og har tidligere arbejdet på bl.a. Burger King.

Uddannet: Cand.scient. i human fysiologi.

Kendt fra: Foredrag landet over samt programmerne “By på skrump”, “Chris og chokoladefabrikken”, “Chris på skolebænken” og “Chris på Vægten”. Har skrevet selvbiografien “Du er ikke alene”, der udkom i 2012.

Aktuel med “U-turn”, som sendes torsdage kl. 21.00 på DR1.

Forskellige doser

Chris MacDonald er opvokset i Seattle i USA og gik på universitetet der, da han i 1999 tog til Danmark for at læse videre og deltage i et forskningsprojekt på Københavns Universitet. Det danske universitetssystem, og muligheden for at lære fra nogle af de bedste fysiologer i verden, fik Chris MacDonald til at blive her. Selv om han er indbegrebet af sund livsstil og selvkontrol, forsikrer han, at han lige så lidt kan styre trangen til usunde fødevarer, som os andre.

– Hvis jeg har en åben pose chips, er jeg lost. Eller en pakke Oreo-kiks… Eller is! Jeg har ikke den selvkontrol, der skal til for at lade være med at spise det. Men jeg bruger struktur og strategier, så jeg undgår at blive udsat for fristelserne. Som for eksempel at lade være med at købe det. Det er en afhængighed på linje med nikotin og alkohol, hvilket man kan få masser af hjælp til. Men vi er også nødt til at tage afhængighed af sukker og stivelse seriøst.

Chris MacDonald siger, at ingen af de mennesker, han har arbejdet med, er interesserede i at skade sig selv ved at spise forkert, bevæge sig så lidt som muligt, være kronisk stressede eller sove for lidt, men vi har skabt en verden omkring os, hvor det er svært at være supersund. Og han ordinerer samme “medicin” i form af motion og sund kost til alle, men i forskellige doser.

– Vi har de generelle råd med 30 minutters motion om dagen, men det er abstrakt. Motion er sundt for alle, men der er et spekter fra 30 til 60 minutter, der er mange typer træning, der er alder og sygdomme at tage hensyn til og så videre. Med hensyn til kost skal vi alle sammen holde os fra raffinerede fødevarer, det man kalder SAD-diet i USA – Standard American Diet – med alt for meget sukker, fedt, stivelse og salt. En kost som også danskerne og resten af Europa har taget til sig. Men inden for kost er der også et spekter. Fra usundt til moderat sundt til supersundt. Og der sker forskellige ting i kroppen hos forskellige mennesker. Kost og motion er en bred palet, og man skal bevæge sig rundt for at finde ud af hvor, man skal ligge på den palet. Det er der, hvor sygdommen eller tilstanden begynder at bremse op, at man har fundet den rigtige “dosering”.

I programmet kalder Chris MacDonald sine kost- og motionsråd til deltagerne en
livsstilspille. For det gælder om at tage den nye livsstil lige så seriøst som den måde, man tager medicin på.

– Man er nødt til at tage det ordinerede, det går ikke at springe en dag over og tage dobbelt næste dag, siger han.

Vi lever ekstremt

Begge Chris MacDonalds forældre var misbrugere, og han selv begyndte at drikke alkohol som 13-årig, hvilket han omgående fik smag for. Han var en splejs og blev mobbet gennem hele sin opvækst, men han kompenserede ved at være med på den værste og var også i konflikt med loven nogle gange. Indtil den dag under en ferie i Portugal, da han som teenager tog det modige valg at ændre sin livsstil. I dag hjælper han andre med at ændre deres, gennem programmer på tv og via de mange foredrag han holder.

– Jeg kan lide mennesker, og jeg kan lide, når mennesker har det godt. Det er en passion for mig at hjælpe folk til at skabe en interesse for at ændre livsstil. Men det kan også være en hård rolle at have, for mange bliver provokerede, når jeg siger, de ikke skal spise junkfood og ikke bruge fire timer foran fjernsynet men i stedet gå en tur. Der er masser af mennesker og strukturer i samfundet, der siger, vi ikke skal bevæge os, og det sætter vi ikke spørgsmålstegn ved.

– Man skal ikke fjerne det personlige ansvar hos mennesker, men man skal heller ikke lægge alt ansvar over på den enkelte. Mennesker bliver bedt om at sidde foran en computer otte timer om dagen. Det er vi ikke designet til. Og det er ikke okay, når vi ved, det stillesiddende arbejde udgør en risikofaktor for os. Vi er som samfund nødt til at sørge for, at de mennesker, som har stillesiddende arbejde, bliver beskyttet. Under den industrielle revolution gik folk bare ind på fabrikkerne. Vi sender stadig folk på fabrik, men i dag har vi sikkerhedsudstyr og helt andre regler. I dag ryster vi på hovedet af det, folk blev udsat for dengang. Det vil vi om nogle generationer også gøre af det samfund, vi har skabt, og de ting, vi i dag udsætter os selv for.

Har selv fået hjælp

Lige som han hjælper andre nu, har Chris MacDonald selv modtaget hjælp gennem tiden.

– Jeg har fået hjælp af familie og venner og gennem psykologisk sparring. Men det er svært at sige: “Hjælp mig”, svært at indrømme, man har svagheder, siger Chris MacDonald, som mener, at mental sundhed er lige så vigtig som den fysiske, og selv slapper han af, når han hører musik og går ture i naturen. Indie og klassisk hører til favoritgenrerne, men egentlig mener han, at det med at lytte til musik bliver for passivt.

– Vi er designet til at skabe musik og være involveret i at lave musik sammen med andre. Nu har vi mennesker i tv, der synger for os i “X-factor”. Vi danser heller ikke længere, hvorfor skulle vi det? Vi har jo “Vild med dans”. Vi har ikke tid til at lave mad sammen mere, men vi bruger timer på at se madprogrammer i fjernsynet. Vi er designet til at arbejde sammen om fælles projekter, men vi løser alle opgaver på iPad og iPhone. Det er “I, I, I” (jeg, jeg, jeg, red.), hvor blev “vi” af? Mennesker kollapser i den her sociale tidsalder, hvor vi hele tiden er online, og alting går hurtigere og hurtigere. Tag bare fotografer, siger Chris MacDonald og nikker over mod Helses fotograf, der skifter memorycard på kameraet.

– Før i tiden skulle fotografer i mørkekammeret og fremkalde, de stod med filmen i hænderne, det var et håndværk. Nu kan alle tage billeder. Med deres iPhone…

Tip

Chris MacDonald anbefaler gåture til alle, og man skal gå 10.000 skridt om dagen for at opnå optimal effekt. En skridttæller er en god idé ud fra devisen “kan du ikke måle det, kan du ikke styre det”. Men ellers er tommelfingerreglen 75-85 minutter i rask tempo, og gåturen kan sagtens deles op i for eksempel to.

 

U-turn

“U-turn” er ment som et eksperiment, et forskningsprojekt for åben skærm. Chris MacDonald ville finde ud af, om en livsstilsændring kunne kurere livsstilssygdomme, og om deltagerne kunne blive medicinfri eller reducere deres medicinforbrug væsentligt. Resultaterne kan ses i programmet, der sendes hver torsdag kl. 21 aften på DR1.