”Jeg kan følge min udvikling”

Af: Cecilie Mazanti Kristiansen

Egentlig var det lidt af et tilfælde, at Per Gjermandsen, 38, for tre år siden fik konstateret prædiabetes, der er forstadiet til type 2-diabetes. Diagnosen ændrede hans liv, men i dag har han taget kontrollen tilbage, og nu tjekker han med jævne mellemrum sine diabetesdata på sundhed.dk.

– Man lærer sin egen krop meget godt at kende. Jeg kan straks mærke, hvis jeg glemmer at spise, eller spiser forkert. Så går jeg fuldstændig kold, siger Per, der til dagligt arbejder som selvstændig revisor og ofte er på farten.

For ham er den største forandring ved at få konstateret prædiabetes, at han nu er mere bevidst om konsekvenserne af, hvordan han lever sit liv. Symptomerne har han haft længe, men det er først nu, at han ved, hvad de betyder – og kan gøre noget ved dem.

– Når jeg tænker tilbage, har jeg nok haft det de sidste tyve år. Jeg har bare ikke koblet det til diabetes, forklarer han.

Ifølge Diabetesforeningen rammes årligt op mod 27.000 danskere af diabetes, og omkring 80 % af dem har type 2-diabetes. Mange føler det uoverskueligt pludseligt at skulle håndtere og huske alt det, der følger med, når diagnosen er stillet. På sundhed.dk findes der en oversigt, kaldet Mine diabetesdata, hvor personer med type 2-diabetes selv kan gå ind og finde de seneste målinger af langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. De kan også se, hvad der er med til at øge risikoen for komplikationer, og så giver siden mulighed for at følge med hjemmefra.

– På Mine diabetesdata kan jeg selv følge med i udviklingen i mine data og forholde mig til det, når tallene forandrer sig. F.eks. kan jeg tænke tilbage og finde ud af, hvad det er, der har gjort, at det har udviklet sig, som det har,” siger Per, der ud over at kunne følge med i sine egne data også får støtte og vejledning i form af gode værktøjer og øget viden gennem systemet, og det hjælper ham især til at holde styr på kost og motion.

Samme udgangspunkt

Mine diabetesdata er nemlig ikke kun en oversigt over resultaterne af de seneste kontroller hos lægen, systemet kan også bruges som praktisk redskab til at sætte sig mål for blandt andet kost og motion i samarbejde med lægen. Praktiserende læge i Korsør, Berit Lassen, er læge til Per Gjermandsen og garvet bruger af systemet.

– Fordelen er, at patienten kan se sine egne data og på den måde være forberedt og gøre sig nogle tanker før den årlige diabeteskontrol hos mig. Det giver grundlag for en helt anden dialog, hvor patienten ikke længere kommer for at få svar, men for at drøfte svarene med mig, siger hun.

Berit Lassen kan som praktiserende læge se de samme data som patienten, og det giver et fælles udgangspunkt for at gennemgå nye mål i konsultationen. Det er ifølge Berit med til at styrke samarbejdet mellem læge og patient.

– At patienten er velforberedt og selv har gjort sig tanker, gør, at vedkommende ofte er mere afklaret med behandlingen. På den måde er man på forkant med sin aktuelle situation, og det giver større tryghed, når man selv har været med til at aftale en bestemt form for behandling – og måske endda selv foreslået den.

Og den øgede viden har efter Berits overbevisning en klar fordel.

– Når man først har fået ejerskab over sine egne data, er der ikke så langt til ejerskab over sin behandling. Det øger chancerne for, at medicinen tages stabilt, og rådene følges, forklarer hun.

En aktiv del af behandlingen

Som kroniker skal Per hele tiden være opmærksom på sin sygdom og gå til jævnlig kontrol hos sin læge eller på sygehuset. Men det behøver ikke betyde ringere livskvalitet at leve med en kronisk sygdom. Mange, der tager aktivt del i deres sygdomsforløb, oplever ofte færre følgesygdomme og større livsglæde.

– Det er et spørgsmål om ens egen indstilling, forklarer Per.

– Hvis man gerne vil gøre noget selv, bør man jo gå ind og se på tallene to-fire gange om året, f.eks. før en konsultation.

På sundhed.dk kan du både finde nyttig information for alle og specifikt henvendt til dig med en kronisk sygdom. Du kan blandt andet få adgang til dine personlige sundhedsdata fra sygehuset, oplysninger om kontakten med din praktiserende læge, tandlæge og fysioterapeut, og du kan tjekke Medicinprofilen og se, hvilken medicin du har fået ordineret.

Berit Lassen bruger også andre dele af sundhed.dk i konsultationen.

– Sundhed.dk gør det nemmere for patienterne at forstå og følge de råd, vi giver. Og her betyder det meget, at patienterne selv kan gå hjem og læse mere, fortæller hun.

– Jeg har f.eks. haft en patient, der skulle udfylde en attest til sit forsikringsselskab. Hun havde fået en masse spørgsmål om tidligere indlæggelser m.m. Der var det smart, at hun kunne gå på sundhed.dk og finde oplysningerne. Og fordi hun selv kunne finde sine oplysninger, så slap hun for at sidde i kø i telefonen til os for at få informationerne her.

Også folk, der ikke så tit går til lægen, kan ifølge Berit have gavn af at klikke sig ind på sundhed.dk.

– Hvis man er en sjælden bruger af egen læge, kan sundhed.dk være indgangen til at finde relevante oplysninger, siger hun.

På vej mod mere

Det skønnes, at mere end hver tredje voksen i Danmark lever med en kronisk sygdom, og for dem er det afgørende at holde fast i det normale og så vidt muligt håndtere sygdommen selv. Sundhedsvæsenet arbejder derfor løbende på at blive bedre til at hjælpe danskere med kroniske sygdomme med at hjælpe sig selv, blandt andet ved at give dem adgang til egne data via internettet.

Mine diabetesdata, som Per og Berit bruger, er en national løsning, der blev tilgængelig i august 2010. Men sundhed.dk giver også adgang til en række regionale løsninger, heriblandt Fyns Diabetesdatabase (FDDB), der var et af de første tilbud på sundhed.dk for personer med type 2-diabetes fra det tidligere Fyns amt. Her er det muligt at se data fra flere behandlere som f.eks. ens praktiserende læge og øjenlægen på samme tid.

Tina Aagaard Bjørnsholm, der til daglig arbejder i Fyns Diabetesudvalg Sekretariatet, ser det som den største fordel, at alle relevante diabetesdata er præsenteret et sted – og på den samme måde, uanset om man er patient eller behandler.

– Hvis man går til mange forskellige behandlere, f.eks. egen læge, øjenlæge og diabetesambulatorierne i Svendborg, Odense og Fredericia, så har man med vores system mulighed for at se, hvilke behandlere der har lagt hvilke diabetesdata ind, siger Tina.

– På den måde kan egen læge også se, hvilke undersøgelsesresultater sygehuset har udført og lagt ind, eller hvad ens øjenstatus var hos øjenlægen, siger Tina.

I udgangen af 2012 forventer hun, at FDDB også vil kunne give personer med diabetes mulighed for selv at indtaste deres egne diabetesdata, f.eks. en døgnprofil, hvor man efter aftale med lægen selv måler sit blodsukker flere gange over et døgn.

Også Berit Lassen fra Korsør ser et potentiale i at få personer med diabetes gjort endnu mere aktive i behandlingsforløbet.

– Jeg ville ønske, at sundhed.dk i fremtiden også kunne være platform for at udveksle data med patienterne, så patienten f.eks. kan føre dagbog eller indtaste hjemmeblodtryk og blodsukkermålinger, som jeg kan følge med i, siger Berit.

– Vi kunne også udvikle spørgeskemaer om rygestatus eller graviditet. I dag skal de herhen til mig og udfylde spørgeskema. Tænk hvis hun kunne udfylde skema derhjemme, så var vi begge bedre forberedte, når hun kom.

Hvordan får jeg adgang til Mine diabetesdata?Kun mennesker med diabetes, der er omfattet af lægens registrering af diabetesdata i DAK-E, kan få adgang til Mine diabetesdata. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

Hvordan finder jeg Mine diabetesdata?

Log på sundhed.dk med NemID

Mine diabetesdata er i boksen ‘Mine tjenester’ i venstremenuen

Du overføres til en ny side med adgang til egne diabetesdata