Han er 42 år og kommer haltende ned ad gangen. Han er ved at træne til en halvmaraton, der foregår om fire uger og har nu fået ondt ved den ene hæl. Han er startet med at løbe for et halvt år siden og har meldt sig ind i en løbeklub, hvor han sammen med de fleste fra sit løbehold, har løbet 10 km. Næste mål er halvmaraton, og det er også gået rigtig godt indtil sidste weekend, hvor han for første gang løb 18 km. Da der var tre km. tilbage, fik han ondt bag venstre hæl, men synes godt han kunne gennemføre træningen og løb derfor den sidste del af distancen lidt langsommere. Da han kom hjem blev smerterne værre, og en hævelse begyndte at udvikle sig på samme sted. Næste morgen da han vågnede, kunne han næsten ikke komme ud af sengen for smerter, og hævelsen var blevet større. De seneste to uger har han løbet hver dag. Nu har han bestilt tid hos mig for at få hjælp til at gennemføre det planlagte løb og sidder forventningsfuldt foran mig.
Jeg spørger ham, om han selv er klar over, hvad han fejler. Han siger, at han tror det er akillessenebetændelse, og jeg giver ham ret. Jeg giver ham derimod ikke ret i, at jeg kan hjælpe ham med at gennemføre det planlagte halvmaraton om fire uger, men forsøger derimod at vejlede ham i, hvad han kan gøre for at restituere og dermed til at kunne løbe igen.
Akillessene-betændelse er en kronisk irritationstilstand i og omkring hæl-senen, der går fra den store lægmuskel og hæfter på bagsiden af hælknoglen. Akillessene-betændelse udvikler sig typisk efter langvarig belastning uden tilstrækkelig restitution. Der opstår små revner i akillessenen, der fører til mikroskopiske blødninger og irritation.
Risikoen for akillessene-betændelse stiger med med alderen, og dermed øges risikoen for at pådrage sig en overbelastningsskade. Det øger desuden risikoen, hvis der trænes på hårdt underlag, og hvis der er tendens til platfod eller pronation i fodledet.
Jeg undersøger hans fod og konstaterer, at der som ventet er tale om akillessene-betændelse, og at han derudover har en smule pronations fejlstilling på begge fødder.
Primært skal han aflaste foden og respektere smertegrænsen. Det vil sige, at ømhed er i orden, men at han skal undgå smerteprovokation. Jeg giver ham øvelser med hjem, der dels indeholder udspændingsøvelser og styrkeøvelser. Jeg sender samtidig en henvisning til fysioterapi, hvor han kan få behandling, hjælp og vejledning i at træne korrekt. Jeg anbefaler ham desuden at købe et skoindlæg under hælen der kan aflaste senen og lindre smerterne. Endelig anbefaler jeg ham at købe nye løbesko, der tager højde for hans pronation og har støddæmpning i hælen.
Han spørger, hvor længe det varer før han igen kan løbe 10 km. og jeg fortæller ham, at det ofte tager tre til seks måneder ved korrekt behandling, og ved manglende korrekt behandling kan det tage dobbelt så lang tid. Han ser på mig uden at sige noget. Det første han siger er: “Pis”. Jeg minder ham om, at den viljestyrke, han har demonstreret i forbindelse med sin træning, er den samme viljestyrke, der skal bringe ham ud på den anden side igen.