Uanset om det klør i hovedbunden, eller om fødderne er ømme, så er der hjælp at hente.
De statsautoriserede fodterapeuter i Danmark har valgt at gøre den 20. september 2012 til Fodens Dag i Danmark. På Fodens Dag bliver der sat fokus på den danske fodsundhed ved en lang række arrangementer rundt om i landet, og der bliver mulighed for at få et gratis fodtjek hos en lang række af landets fodterapeuter.
Se på www.fodensdag.dk
dinTandlæge har lavet en vejledning til, hvordan du nemmest og bedst kommer igennem et besøg hos tandlægen, hvis du lider af tandlægeskræk.
• Erkend din angst – Fortæl tandlægen, at du er utryg. Det er ikke flovt.
• Tal med tandlægen om dine problemer – Vi tager dig og dine forbehold alvorligt!
• Lav en aftale med tandlægen – Du har ret til at være medbestemmende over dit forløb. Hvis I laver en aftale, inden du sætter dig i stolen, er tandlægen forberedt. Husk, at du kan bede om pauser undervejs.
• Sig fra, når det gør ondt – Selv om tandlægen er meget opmærksom, er du den eneste, der ved, hvordan du har det, og ved, hvornår det gør ondt.
• Sig ja til bedøvelse – Bed endelig om lokalbedøvelse, hvis du har brug for det. Vi er dygtige til at lægge smertefri bedøvelse bl.a. ved at overfladebedøve med en salve, før vi lægger den egentlige bedøvelse.
• Tag en ven med – Du er altid velkommen til at have en ven eller ægtefælle med. Deres støtte kan være med til at give en ekstra tryghed.
• Gå hyppigt til tandlæge – Det kan måske lyde paradoksalt, at vi beder dig om at komme oftere, hvis du er utryg ved det. Men flere forebyggende besøg, hvor du blot får renset tænderne og bliver efterset, betyder, at risikoen for, at du vil behøve større behandlinger, falder markant.
Kilde: dinTANDLÆGE
En god nats søvn bliver nemt forstyrret af højlydt snorken – enten din egen eller din partners. Heldigvis er der andet at gøre, end at holde sig vågen. Placer en Snoreesze Oral Strip i ganen før sengetid, og lad den opløse sig. Når du sover, slapper musklerne i svælget af, og vævet bliver slapt. Når luft passerer det slappe væv, dannes vibrationer, der høres som snorken. De aktive ingredienser i Snoreesze Oral Strip er blandt andet pebermynteolie, vitamin E og natrium hyaluronsyre, som forbedrer luftgennemstrømning, fugter, smører og strammer vævet, hvilket dæmper vibrationerne og dermed snorken. Så kan både du og din partner sove godt hele natten.
Kæmning er en meget effektiv måde at bekæmpe lus på. Tilmed er den billig, helt uskadelig og uden kemiske stoffer. Vask håret og skyl på almindelig vis. Fordel eventuelt lusegel eller balsam i håret, som gør det nemmere at rede håret igennem og letter fjernelsen af levende og døde lus, æg og æggeskaller, eftersom lusene klistrer fast i balsammen. Kæm håret en lille lok ad gangen. Red fra hovedbunden til hårspidsen i ét strøg. Efter hver hårtot tørres kammen af på et stykke papir og skylles med varmt og rent sæbevand, inden du tager fat på en ny hårtot. Gentag kæmningen over hele hovedet, og vær specielt omhyggelig bag ørerne og i nakkekanten. Når du har været hele håret igennem og sikret dig, at der ikke er flere levende lus, vaskes lusegelen eller balsammen ud. Afslut med at skylle og tørre kammen grundigt. Gentag kæmningen hver tredje eller fjerde dag, til lusene er væk.
ProFast Sensitive er et nyt produkt, som er udviklet specielt til personer med følsomt tandkød. Cremen lindrer og forebygger tandkødsproblemer, samtidig med at den holder tandprotesen på plads. Kombinationen af Aloe Vera, Myrra og PVA gør, at cremen både lindrer irritationer, mindsker inflammationer og holder protesen godt på plads. Klæbemidlet PVA opløses ikke i hverken spyt eller drikke, og derfor bliver protesen siddende sikkert inde i munden.