Alle kan blive afhængig af smertemedicin

De fleste, der i en længere periode har fået stærk smertestillende medicin, vil opleve fysiske abstinenser, når de stopper med medicinen. Men at være psykiske afhængig er værst, siger ekspert. Det er umuligt at forudse, hvem den psykiske afhængighed rammer, men risikoen for at udvikle et medicinmisbrug er stor.

Der kan være tidspunkter i livet, hvor man oplever smerter af en karakter, så de ikke lader sig dulme med et glas vand og en Panodil eller to. Det kan være efter en operation eller i forbindelse med en ulykke, hvor man er kommet slemt til skade, at det kan være nødvendigt at ty til stærkere midler. Og så længe det kun er for en kortere periode, er det da heller ikke noget stort problem at indtage morfin eller morfinlignende præparater.

Men i det øjeblik, det bliver nødvendigt at spise stærk, smertestillende medicin i en længere periode, som det for eksempel er tilfældet for mange mennesker med kroniske smertetilstande, er det ikke længere uproblematisk. Allerede efter to til tre uger vil kroppen have vænnet sig så meget til medicinen, at den er fysisk afhængig. Det forklarer Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet.

– Der er to former for afhængighed, når man taler smertemedicin. Der er psykisk afhængighed, og der er fysisk afhængighed. Den fysiske afhængighed vil vise sig ved abstinenssymptomer, hvis man pludselig stopper med medicinen eller går ned i dosis. Symptomerne kan være tynd mave, feber, ondt i hele kroppen, og man kan blive irriteret, opfarende og aggressiv, fortæller hun.

Små skridt, hvis du er afhængig

Ikke nok med at man vil få ovenstående slemme abstinenssymptomer, når man stopper med medicinen. Noget af det første, der sker, når man ikke længere tager medicinen, er, at det, man egentlig fik medicinen for, de stærke smerter, vender tilbage. Det kan både skyldes, at medicinen vitterligt hjalp, men det kan også være et abstinenssymptom. Til gengæld vil abstinenssymptomerne i det øjeblik, man vælger at genoptage medicineringen, atter forsvinde.

Det er forskelligt fra person til person, hvor stærke abstinenssymptomer man vil opleve. Men det er altid tilrådeligt at trappe langsomt ud, idet abstinenserne så oftest vil føles mildere. For de hårdest ramte kan det være nødvendigt at tage endog særdeles små skridt, ligesom der kan være behov for tæt støtte fra professionelle under udtrapningen.

Mens det stort set er alle, som tager stærk, smertestillende medicin i en længere periode, der vil mærke, at kroppen er blevet afhængig og derfor reagerer med abstinenser, er det langt fra alle, der vil opleve at blive ramt af psykisk afhængighed.

Psykiske afhængighed er ifølge Jette Højsted meget uforudsigelig, men viser sig ved, at man får en ustyrlig trang til at skulle have medicinen – på præcis samme måde, som hvis man er afhængig af alkohol eller cigaretter.

– Konsekvensen er, at det kommer til at fylde rigtig meget, at man for alt i verden bare skal have sin medicin. Den dominerer alt og bliver vigtigere end alt andet: familie, venner og arbejde. Man snyder og bedrager gerne for at få medicinen, og for os som fagfolk er den gruppe patienter svære at behandle, fordi de også er villige til at lyve over for os, siger Jette Højsted.

Risikofaktorer for at blive afhængig

Selvom det er umuligt at forudsige, hvem der bliver psykisk afhængig af smertestillende medicin, er der nogle risikofaktorer, man bør være opmærksom på. Blandt andet er risikoen øget, hvis man tidligere har haft et medicinmisbrug, eller hvis nogen i ens tætte familie har, ligesom det øger risikoen, jo yngre man er, når man får ordineret medicinen.

Hos fagfolk er der forskellige faktorer, der kan få de røde advarselslamper til at blinke, når man har at gøre med mulige misbrugere af smertemedicin. Hvis patienter for eksempel udtrykker, at de tidligere har fået morfin og syntes, at det var helt fantastisk, kan de være i risikogruppen, eller hvis en patients forbrug af medicin skrider, så de hele tiden må have udskrevet yderligere medicin, er der også grund til ekstra opmærksomhed – selvom det også i nogle tilfælde kan skyldes, at patienten reelt ikke er tilstrækkeligt smertedækket.

Ligeledes ses det ofte, at patienter, der er psykisk afhængige af morfinlignende præparater med jævne mellemrum skifter praktiserende læge – når den ene lukker kassen i, prøver de hos en ny.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det et krav, at man møder op hos sin læge, når man skal have fornyet en recept på stærk, smertestillende medicin. Det er en måde at forsøge at forhindre et eventuelt begyndende medicinmisbrug. Men fordi den enkelte praktiserende læge som regel ikke har ret mange patienter med morfinafhængighed, har de selvsagt ikke så stor erfaring i at opdage, hvornår den er gal. Og det er heller ikke sådan, at alle patienter kan og skal trappes ud af deres medicinforbrug for enhver pris.

– Hvis man har en kronisk smertepatient, hvor forbruget af medicin ligger stabilt, så kan man sige, at vedkommende er velbehandlet. Det bedste vil selvfølgelig altid være at kunne trappe ud, men hos nogle patienter er det simpelthen ikke muligt. Der sker nogle ændringer i deres centralnervesystem, når de har fået medicinen et stykke tid, som gør, at de ikke kan vænnes fra det igen. I starten, når de får præparatet, får de det godt. Men så udvikler det sig til, at de får det skidt, når ikke de får præparatet, og så er patienterne afhængige af at få stoffet for at kunne fungere normalt, siger hun.

Inden for smertemedicin findes der både hurtigtvirkende præparater og såkaldte depotpræparater, som virker over længere tid. De hurtigtvirkende præparater som f.eks. Oxynorm og Ketogan egner sig bedst til at dække smerter efter en operation eller et traume, hvor der ønskes en hurtig effekt. For kroniske smertepatienter derimod er depotpiller, som f.eks. Contalgin og Oxycontin at foretrække.

Jo hurtigere et smertepræparat virker, jo stærkere vil velbehaget ved medicinen føles for patienten. Dette er en vigtig årsag til, at kroniske smertepatienter ifølge Jette Højsted bør behandles med depotpræparater og ikke de hurtigtvirkende midler. Risikoen for at komme ud i et reelt misbrug er simpelthen større, fordi rusen er mere markant, men samtidig kortvarig.

Og er man først blevet afhængig af nogle af de hurtigtvirkende præparater, er det umenneskeligt svært at komme af med dem igen, fordi de både virker mod smerten og samtidig giver et behageligt sus, siger Jette Højsted.

Flere end vi aner?

Ingen aner med sikkerhed, hvor mange kroniske smertepatienter, der er psykisk afhængig af smertemedicin. Jette Højsted har tidligere været med til at lave en undersøgelse, der viste, at det var omkring 15 pct.

Men tallet kan risikere at være større, idet der i gruppen af dem, der sagde nej tak til at medvirke i undersøgelsen, var mange med tydelige misbrugsproblemer. Omvendt er det næppe 15 pct. af de kroniske smertepatienter på landsplan, der er psykisk afhængig af smertemedicin, idet undersøgelsen blev lavet i den tungeste gruppe af smertepatienter – det vil sige dem, der behandles på én af landets smerteklinikker.

De fremtidige udsigter for kroniske smertepatienter er ikke just lyse, hvis håbet er smertedækkende medicin, der ikke er afhængighedsskabende. Tidligere har store medicinalvirksomheder reklameret med at have udviklet et morfinlignende præparat, der ikke skaber afhængighed. Det var blandt andet tilfældet med præparatet Oxycontin. Men løfterne holdt ikke, og præcis som alle andre morfinlignende stoffer, er Oxycontin afhængighedsskabende.

– Vi kommer aldrig til at finde et smertestillende præparat, der ikke skaber afhængighed, fordi de virker på de her receptorer. Så dér, hvor vi er på vej hen, er mod løsninger, der ikke indebærer morfin, siger Jette Højsted.

To former for afhængighed af smertemedicin

Fysisk afhængighed: Viser sig ved abstinenssymptomer, hvis man pludselig stopper med medicinen eller går ned i dosis. Symptomerne kan være tynd mave, feber, ondt i hele kroppen, og man kan blive irriteret, opfarende og aggressiv.

Psykisk afhængighed: Viser sig ved en ustyrlig trang til at skulle have medicinen – på præcis samme måde, som hvis man er afhængig af alkohol eller cigaretter.