Kan du holde barrieren?

Af: Lise Grosmann

Foto: Shutterstock

Det er hårde tider for hud, og når den driller, fylder det meget i ens liv. Noget af det, der skal skrues op for, det er vinterdække formuleret til frostgrader og fugtfattige tider. Lad os se på en god vinterstrategi for hud

Vores hud er ikke bare vores største organ, den er, hvad mange måske ikke tænker over, livsvigtig – og derfor er det også vigtigt, at den er hel og sund. Heldigvis bliver man stadig klogere på hudens betydning i den store biologiske sammenhæng. For eksempel, at der er en dialog mellem hud-hjerne, hud-tarm og hud-hormoner. Det forekommer jo ikke ligefrem logisk, men de senere års forskning i mikrobiom samt det, der kaldes neuroscience og dermato-endocrinology har slået fast, at huden er meget mere end en passiv udvendig barriere.

En af de myter, der står til at falde for fakta, er således, at fordi de forhornede celler på overfladen ikke har cellekerne, så er de døde og at betragte som uden betydning. Ofte sammenlignes hud med en mur, hvor murstenene er hudceller, og mørtlen de fedtstoffer, der holder hudceller tæt sammen. Men muren ville hurtigt forvitre, hvis der ikke var tag, og den opgave udfylder hornlaget. Hidsig rens giver tør og utæt hudbarriere og vil før eller siden føre til hudproblemer, og hudlæger beretter om en stigning i egentlige hudsygdomme. Et svækket immunforsvar er således en nærliggende tanke, og horncellerne udskiller ganske rigtigt defensiner, som er en del af immunforsvarets straksreaktion. Men det har også en hel del med hudens økosystem at gøre. Hvilke mikrober, der har overtaget på overfladen. Man kalder det faktisk stratum microbiome, altså mikrobiomlaget, og det skal man også passe rigtig godt på. Barriereforståelse er blevet den nye trend inden for hudpleje.

Talg er ikke hudens fjende

Desværre har talg fået ry som noget, man skal fjerne for enhver pris, for ellers får man ‘urenheder’. Men bortset fra, at ‘fjerne-strategien’ heller ikke ved fedtet hud, altid er den gode løsning, så er det fedtstof, som vores talgkirtler producerer sammen med andre lipider i hudstrukturen vigtigt på barrierevagten. I samspil med hudens naturlige fugtfaktorer og ‘syrekappe’, som også omfatter sved. Faktisk har vi talg i en udgave, der er unik for os mennesker, og som kroppen bruger meget energi på at producere. Naturen har også her en god opskrift, og den omfatter for talgs vedkommende stoffet, squalene, der er meget populært i hudplejeprodukter til især tør hud. Her optræder det under navnet squalane (stabiliseret  udgave), hvilket jo er tankevækkende og måske kan mane til tilbageholdenhed med for hidsig skrubben.

Alkohol udtørrer ikke i alle udgaver

Alkohol = ethanol, ethyl alcohol som vi kender det fra alkoholiske drikke er fremstillet ved en gæringsproces med sukker og gær. I hudpleje anvendes det somme tider som opløsningmiddel og er berygtet for at virke udtørrende, hvilket det også er. På produktet står måske isopropylalchohol eller denat. alcohol (denatureret). Men alkoholer er også stoffer, der findes i naturen. Navnene ender ofte på ‘ol’, og de indgår i olier og fedtstof som kolesterol, der er i vores cellemembraner, samt som fedtopløselige vitaminer, f.eks. retinol, tokoferol, calciferol. Også i den fede, voksagtige vegetabilsk fedt – kokosolie og palmeolie for eksempel – ses alkohol, der på ingredienslisten står som cetyl-, stearyl- og cetearyl alchohol, og de skal altså ikke få os til at smide et produkt fra os.

Et kompetent makkerskab

Næst efter tarmen er huden det af vores organer, der er beboet af flest mikrober. De trillioner af mikrober, som naturen har favoriseret på vores hud, er med til at producere livsvigtige byggesten, fugt og næringsstoffer lige som de har betydning for hudens bekæmpelse af potentielt problemskabende mikrober (f.eks. aknebakterier). Så det ligner jo en dårlig barrierestrategi at gå fjendtligt til dem. Og da man i dag ved, at der er en såkaldt gutskin-axis, altså en forbindelse mellem hud og tarm, anbefaler stadig flere hudlæger at tage kosttilskud med probiotika, hvis man har hudproblemer som f.eks. rosacea.

Drik nu rigeligt!

Det er en af de sejlivede myter, at man skal drikke rigeligt vand for at tilføre huden fugt og undgå tør hud. Den holder bare ikke. Det er en god idé at drikke 6-8 glas vand om dagen for kroppens væskebalance*, men at drikke mere sender bare én hyppigere på toilettet. Og hvis man gentænker påstanden, så ville ingen jo have tør hud, hvis det var så enkelt. Hvis man vil indtage væske, så det gavner huden, så skal det være i form af cellebundet vand, siger den amerikanske hudlæge Howard Murad, der har skabt hudplejeserien Murad. Og det finder man i frugt og grønt med højt vandindhold.
*Mere hvis man har stort væsketab.

Hvad skal på før hvad?

Fedtstoffet i vores talg holder ikke bare på fugt i huden, det gør den også vandafvisende, og det samme vil en olie gøre. Og da vi gerne vil have fugten ind og supplere hudens egen fugt, så skal vi altså ikke spærre ved at lægge vores faceoil før serum. Men hvad så med creme? Creme skal også udenpå de rent vandige produkter, for creme er en emulsion af fedtstof i vand, så den indeholder altså vandopløselige ingredienser, som bedst får passage, hvis der ikke er forseglet med olie. Her kommer vi så til det evige spørgsmål, for skal en faceoil på før en creme, eller skal cremen på først. Mit svar lyder creme før faceoil af hensyn til vandet/de vandopløselige ingredienser i cremen. Og når alt det er skrevet, så er cremeformulører snedige, de ved jo udmærket, at det i det hele taget er svært at få noget ind i huden. Fordi det er meningen, at den skal beskytte netop blandt andet mod indtrængen af stoffer. Så derfor piller de ved formlen, så ingredienser sniger sig forbi. Men nogle af dem kan som bekendt snakke fra overflade som bl.a. peptider.

OBS! Brug altid hudpleje på ren hud både for højest mulig optagelighed og effekt men også for ikke at ‘spærre’ potentielt generende stoffer inde bag cremen

Udtørrer vand huden?

Vores hud er med variationer til den sure side af de neutrale 7, hvor vand befinder sig. Det ville ligne naturen dårligt at give vores hud en pH-værdi, der er fuldstændig uforenelig med vand, som vi ikke rigtig kan undgå. Og huden genfinder ganske rigtigt hurtigt balancen efter mødet med vand. Hvis det kun er vand, og mødet ikke varer så længe, at hudbarriere bliver helt opblødt. Eller nedbrudt af sæbe. Efter vask med SLS er huden svækket i flere timer. Så begræns brugen af sæbe, når du bader, og undlad meget varmt vand og lange bade, så skal huden nok med lidt hjælp fra en god bodylotion genfinde den gode balance.