Kan man få lykke på recept?

I den gamle kendte vise ”Svantes lykkelige dag”, får man fornemmelsen af at lykken er en ostemad, den nøgne Nina og duften af frisk kaffe. Og der kan jo være noget om det, men er det virkeligt så enkelt? Og hvorfor er vi så ikke alle sammen lykkelige?

Du behøver sikkert ikke at lede i ret lang tid på bibliotekets hylder for at finde bøger, som hjælper dig på vej mod ”Det Gode Liv”. Coaches af forskellig overbevisning deler ud af deres ideer og erfaringer på farvestrålende sider og i flot layout, og det kan ikke undre nogen, at danskerne igen og igen bliver kåret som ”verdens lykkeligste”, når man bladrer fra side til side. Men det kan undre, at der på trods af de mange gode råd stadig er flere, der bliver ramt af depressioner og angstanfald. Hvorfor rækker vi ikke bare hånden ud og griber den lykke, som tilsyneladende gemmer sig lige uden for vores hoveddør med flad mave og en god kondition i bonus?

Desværre – eller måske heldigvis – er lykken langt mere kompliceret end det. Det bliver åbenlyst, når man taler med Danmarks førende lykkeforsker.

– I lykkeforskningen er det almindeligt overordnet at skelne mellem to former for lykke: den umiddelbare og flygtige her-og-nu-lykke og den mere stabile lykke defineret som en samlet tilfredshed med livet. Men fordi der er så mange opfattelser af, hvad lykke er, foretrækker mange psykologer i dag at bruge mere letforståelige begreber end lykke, når de undersøger, hvordan folk oplever livet. Grundlæggende taler man om, at der er i hvert fald seks forskellige typer oplevelser, som bidrager til vores samlede livskvalitet, fortæller Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet. Det er kropslig sundhed, positive emotioner, engagement, mening, sociale relationer og succes med at nå mål, som er vigtige for én. Jo bedre det går på ét område, des bedre er det også tilbøjeligt til at gå på de andre. Det er en god idé at forsøge at indrette sin hverdag, så alle seks områder er tilgodeset.

Kan man træne lykken?

– Ja, lyder det sikkert fra Hans Henrik Knoop, og han uddyber:

– Lykke, i alle dets former, er på mange måder en bivirkning af vores måder at tænke og handle på. Og vi kan træne vores måder at tænke og handle på. Omgivelserne er  vigtige her, fordi vore omgivelser tilskynder os til at tænke og handle på bestemte måder, som kan fremme eller hæmme vor glæde ved livet.  Men det betyder meget, om vi selv tager ansvar for, hvad vi tænker og gør.

Når man gør noget, er det som regel fordi, man har besluttet sig for at gøre noget – det vil sige, man har tænkt noget.

– Vi er ikke viljeløse slaver af vore tanker – vi kan bevidst forsøge at styre dem – og ofte lykkes med det.  Det er vigtigt at vide, hvis man for eksempel oplever, at ens tanker kører ufrugtbart i ring, og at de gør en ked af det. Hvis man eksempelvis er ked af, at man er blevet svigtet af en ven, er det selvfølgelig en stor skuffelse. Men hvis det er for sent at gøre mere ved det, og man har lært lektien af det, vil det være meningsløst selvpineri at fortsætte med at gennemspille svigtet og genopleve skuffelsen igen og igen. Og alligevel vælger vi ofte at lade det ske. Måske fordi vi tror, vi er slaver af vore tanker. Men vi kan ofte vælge at fokusere på mere interessante aspekter af livet, hvis vi vil.

Lykken er en rejse – ikke et mål

Hvis vi i så høj grad kan beslutte os for at leve et liv, vi gerne vil, hvorfor gør vi det så ikke mere målrettet?

– Det korte svar er, at mange ikke har lært at gøre det. Men vi ved i dag meget om, hvad der skal til, for at folk lykkes med deres projekter og opgaver. Der er mange del-forklaringer, men der er to helt dominerende på tværs af uddannelser, arbejdspladser og hobbyer: talent og arbejdsindsats. Og til manges overraskelse, forklarer talent normalt kun omkring en tredjedel af en given succes, mens to tredjedele skyldes arbejdsindsatsen. Det er derfor, talentudviklere ofte siger, at hvis du er passioneret og villig til at bruge 10.000 timer på at lære noget nyt, så vil det kunne lykkes, næsten uanset hvad du sætter dig for. Denne forskning fortæller os indirekte, at du kan vælge at få meget stor indflydelse på, hvad du opnår, fortæller Hans Henrik Knoop, som dog i samme åndedrag advarer mod at tro, at samfundsstrukturerne er ligegyldige. En stor del af forklaringen på, at blandt andet mange børn og unge virker initiativløse og passive, er, at de har lært, at det ikke kan betale sig at gøre sig umage – måske fordi de aldrig rigtig har følt sig anerkendte, for dét de er eller kan i skolen. Denne passivitet er ikke noget, de frivilligt har været motiveret for, for det er notorisk deprimerende at være passiv.

– Den vigtigste forudsætning for at trives er, at man lever et aktivt liv. Lykken kommer med størst sandsynlighed, hvis man frivilligt engagerer sig, bevæger sig, udfolder sig, gør noget for andre, sætter sit aftryk på tilværelsen. Lykken er dermed ikke et mål i sig selv, men snarere en bivirkning af at være godt på vej i livet.